Venstre: Sæt folkeskolen fri

Der er ingen grund til at pakke det ind. Over en bred kam falder tilslutningen til vores folkeskoler. Seneste undersøgelse peger på, at folk i hobetal vælger folkeskolen fra til fordel for eksempelvis en friskole.

Og selvom jeg som Venstre-kvinde er varm fortaler for den fri grundskole, så er det et problem, at så mange vælger vores folkeskole fra.

En friskole bør være et aktivt, positivt tilvalg. Ikke et fravalg af folkeskolen. 

Men sådan tyder alt desværre på, at det er blevet. Og det skal ændres.

Rundt omkring i landet har flere kommuner som led i frikommuneforsøg fået friere rammer til deres folkeskoler. Med stor succes til følge. Det har vi som politikere en forpligtelse til at lytte til.

Jeg er Venstre-kvinde. Jeg tror på, at beslutningerne træffes bedst decentralt. At man på mange skoler selv ved, hvad der virker.

Med frihed følger ansvar

Alt tyder på, at der er stort mod på en frisættelsesreform hos alle, der har berøring med folkeskolen.

Jeg tror på, at beslutningerne træffes bedst decentralt. At man på mange skoler selv ved, hvad der virker.

Anni Matthiesen
Børne- og undervisningsordfører, Venstre

En bunden opgave for en kommende frisættelse af folkeskolen er derfor at lærerne får nogle friere rammer til selv at sætte deres præg. Lærerne skal vide, at vi som politikere bakker dem op. Og at vi stoler på deres faglighed.

Men med mere frihed kommer også et større ansvar. Jeg tror på, at vi bliver bedre af at stille krav til hinanden. Også i folkeskolen.

Folkeskolen skal være et lærested ­– ikke udelukkende et værested. Og når vi giver frie rammer til dagligdagen, så er det også min klare forventning, at lærere, forældre og elever tager lokalt ejerskab for deres egen skole. At de sammen skaber ”vores skole”.

I den forbindelse kommer vi ikke udenom at tale inklusion. Det er et svært emne, men jeg er ikke i tvivl. Inklusionen i folkeskolen er kommet for at blive. Derfor handler en kommende frisættelse af folkeskolen ikke om, hvorvidt vi skal have inklusion eller ej, men om hvordan.

Folkeskolen skal rumme inklusionsbørn

Vi kommer derfor til at se på, om lærere har de rigtige redskaber til at få inklusionsbørn til at blive en bedre del af hverdagen. Eksempelvis om vi skal ændre på psykologernes tilstedeværelse i skolerne eller give mulighed for at bygge oven på læreruddannelsen, så lærerne bliver bedre i stand til at håndtere en stadig større gruppe af børn med særlige behov.

Desværre eksisterer der i dag et billede af, at inklusionsbørn er problembørn. Altså nogle, som forstyrrer såkaldte ”almindelige børn”. Det gør mig ked af det, at det er sådan.

For i mine øjne er børn med særlige behov lige så meget almindelige børn med kammerater og fritidsinteresser som alle andre børn. De reagerer måske bare anderledes, når de bliver presset. Det må og skal folkeskolen kunne rumme – også i fremtiden.