Debat

Videnskabsakademi: Vi svigter de ressourcesvage, hvis teknologiforståelse ikke er for alle

Hvis vi ønsker, at børn og unge skal mestre digitale teknologier, skal faget teknologiforståelse være obligatorisk for alle i folkeskolen, skriver Sine Zambach, Jan Damsgaard og Michael E. Caspersen.

Uden et selvstændigt obligatorisk fag vil der være mange - og særligt børn af ressourcesvage forældre, der bliver efterladt uden de nødvendige og fundamentale digitale kompetencer, skriver Sine Zambach, Jan Damsgaard og Michael E. Caspersen. 
Uden et selvstændigt obligatorisk fag vil der være mange - og særligt børn af ressourcesvage forældre, der bliver efterladt uden de nødvendige og fundamentale digitale kompetencer, skriver Sine Zambach, Jan Damsgaard og Michael E. Caspersen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Michael E. Caspersen
Jan Damsgaard
Sine Zambach
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mindre tid ved skærmen skal skærme børn og unge for voldsom påvirkning. Men mindre skærmtid bør ikke udelukke læring og viden.

Hvis vi ønsker, at børn og unge skal mestre digitale teknologier, skal faget teknologiforståelse være obligatorisk for alle i folkeskolen.

Teknologiforståelse integreret i andre fag og udbudt som valgfag i udskolingen er et stort skridt i den rigtige retning.

Men teknologiforståelse er et fag i sin egen ret – et nyt sprog, der skal læres ligesom dansk og engelsk, og derfor bør det være obligatorisk.

Alle er brugere af digitale teknologier, og alle bør derfor have en vis teknologiforståelse

Sine Zambach, Jan Damsgaard og Michael E. Caspersen

I et større perspektiv mister vi den næste generation af teknologiskabere, fordi vi som et af de eneste udviklede lande ikke tager det seriøst som et digitalt håndværk.

AI er kommet for at blive

Danske børn bruger allerede masser af digital teknologi på iPads og mobiltelefoner, men de har ingen forståelse af teknologierne. Hvad de kan og bør bruges til.

Uanset socialklasse og køn skal alle elever lære om og kunne forholdes sig til de teknologier (kunstig intelligens, chatbots og it-systemer), der bliver en større og større del af samfundet.

AI kan skrive den danske stil eller fysikopgaven. Det virker naturligvis som en magnet, og de fleste prøver at bruge kunstig intelligens - både til snyd og til at understøtte læring.

Læs også

De voksne opfordrer dem til at lade være. Men AI er kommet for at blive og vil blive del af alle borgeres hverdag og arbejdsliv i fremtiden, så vi svigter vores børn og unge ved ikke at undervise dem i teknologiforståelse.

De skal forstå, hvornår AI bidrager til læring og til at skabe et produkt, og hvornår de skal bruge andre redskaber.

Med de nye tiltag fra undervisningsministeriet vil det formentlig kun være en lille gruppe, der vil lære om teknologiforståelse, kunne skabe teknologi og undre sig over den.

Erfaring viser, at det vil være drenge, der vælger valgfaget i udskolingen. Derudover kan nogle børn være heldige at have en lærer, der magter at integrere teknologiforståelse i et andet fag.

Sådan bliver det obligatorisk

Vi foreslår, at der på sigt undervises i teknologiforståelse som obligatorisk selvstændigt fag allerede fra 1. klasse, hvor teknologi-nysgerrigheden er høj og fortsætter gennem mellemtrin og udskoling, hvor de unge får flere og bedre forudsætninger for at diskutere og forholde sig til teknologien.

Vi foreslår en gradvis udrulning. I tre-fire år undervises der udelukkende i teknologiforståelse på 2., 5. og 8. klassetrin.

De unge kommer gennem relevant indhold, og lærerne får erfaring med pensum.

Efter en prøveperiode, hvor lærerne sideløbende bliver opkvalificeret, og undervisningsmaterialet bliver videreudviklet, kan det selvstændige, obligatoriske fag rulles ud på alle klassetrin fra 1.-9. klasse. Prøveperioden skal selvfølgelig følges tæt af blandt andet Videncenter for Digital Teknologiforståelse.

Uanset, så skaber det øget ulighed blandt børn og unge

Sine Zambach, Jan Damsgaard og Michael E. Caspersen

Alle er brugere af digitale teknologier, og alle bør derfor have en vis teknologiforståelse.

Nogle familier, lærere, børn og unge vil måske selv gå på nettet og tilegne sig kompetencer og viden, men den viden vil ofte være biased.

Uanset, så skaber det øget ulighed blandt børn og unge.

Uden et selvstændigt obligatorisk fag vil der være mange - og særligt børn af ressourcesvage forældre, der bliver efterladt uden de nødvendige og fundamentale digitale kompetencer. Det kan vi ikke være bekendt.

Flere undersøgelser viser, at der er mindre kønsforskel i teknologi-interessen i indskolingen og på mellemtrinnet, så det vil være ærgerligt, hvis børnene ikke lærer om faget tidligt. Faget skal derudover udprøves i 9. klasse for at blive taget seriøst.

En ekstra gevinst ved et selvstændigt fag er, at skolerne får kompetencer og redskaber og kan være med til at finde frem til, hvordan nye teknologier kan understøtte læring. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael E. Caspersen

Direktør, It-vest, adjungeret professor, Institut for Datalogi, AU, digital vismand i ATV
ph.d. i datalogi (Aarhus Universitet, 2007), cand.scient. i datalogi (Aarhus Universitet, 1987)

Jan Damsgaard

Professor, Institut for Digitalisering, CBS, medlem af SMV:Digital, ATV Digital vismand
cand.scient. i datalogi og psykologi (Aalborg Uni. 1993), ph.d. i Informationssystemer (Aalborg Uni, 1996)

Sine Zambach

Adjunkt, CBS, ATVs faglige dataetiske råd
Ph.d. i Datalogi (Roskilde Universitet, 2012), Cand.scient i Bioinformatik (Københavns Universitet, 2007)

0:000:00