Debat

Forsker: Demokratisk udfordring i fremtidens bistand

DEBAT: Udviklingsarbejdet må ikke blive et projekt for eliten. Vi skal derfor bevare jordforbindelsen og ikke glemme, hvad den fattige afrikanske bonde har brug for, skriver Mikkel Funder, seniorforsker hos DIIS.

Hvordan sikrer vi, at vores støtte til f.eks. danske investeringer i Afrika også er i overensstemmelse med de behov og ønsker, som almindelige borgere i de pågældende afrikanske lande måtte have, spørger Mikkel Funder, seniorforsker hos DIIS.
Hvordan sikrer vi, at vores støtte til f.eks. danske investeringer i Afrika også er i overensstemmelse med de behov og ønsker, som almindelige borgere i de pågældende afrikanske lande måtte have, spørger Mikkel Funder, seniorforsker hos DIIS.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikkel Funder
Seniorforsker hos DIIS

Der er røre i udviklingspolitikken. Verden er under forandring, nye muligheder og kriser opstår, og udviklingsfinansiering og globale partnerskaber er på alles læber. Den nye udviklings-dagsorden giver nye perspektiver og visioner, men den indebærer også risici.

Én af disse risici er, at vi glemmer, hvad den traditionelle bistand har lært os, herunder at man må have is i maven og arbejde langsigtet. Den pointe har andre indlæg i denne debat allerede gjort rede for.

En anden risiko er, at der opstår et demokratisk underskud i bistanden. Det gælder dels den folkelige forankring blandt danskerne selv, men det gælder også i forhold til de lande og befolkninger i Syd, som gerne skulle få gavn af udviklingssamarbejdet. Og her er der nogle udfordringer, som det er vigtigt at være opmærksom på:

Fakta
Fra 26. august og en måned frem tager Udviklingsdebatten op til debat, hvilke udviklingspolitiske mål og udfordringer den nye regering bør fokusere på.

Følg debatten her

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

Dels er der som bekendt en stigende fokus på, at dansk bistand skal gavne dansk erhverv og udenrigspolitiske interesser. Som nævnt i et tidligere indlæg kan fattigdoms-bekæmpelse sagtens være strategisk gavnligt i sig selv – men man må nok forvente, at der også vil være et ønske om mere kortsigtede gevinster til Danmark.

Dermed kommer vi med særlige krav og forventninger i vores bistand, og det skaber en demokratisk udfordring: nemlig hvordan vi sikrer, at vores støtte til fx danske investeringer i Afrika også er i overensstemmelse med de behov og ønsker, som almindelige borgere i de pågældende afrikanske lande måtte have.

Den demokratiske udfordring er ikke ny i udviklingssamarbejdet, men den bliver endnu mere væsentlig i det stadigt mere globaliserede udviklingsparadigme.

Mikkel Funder
Seniorforsker hos DIIS

Ikke et projekt for eliten
En anden demokratisk udfordring er, at udviklingssamarbejdet bliver en stadig mere kompleks størrelse med fokus på overnationale aftaler, partnerskaber og fonde, der involverer en række internationale aktører. Det er der både gode og mindre gode grunde til, men det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at den nye globale udviklingsdagsorden ikke bliver et projekt for internationale og nationale eliter, der sidder og gætter på, hvad fx den fattige bonde eller spirende forretningsmand i et afrikansk land har brug for?

Man kan indvende, at tendensen mod mere ligeværdige og globalt orienterede partnerskaber i udviklingssamarbejdet da vel netop må være et demokratisk plus. Det er det også på nogle punkter, men jo længere vi bevæger os væk fra den lokale kontekst og den enkelte borger i beslutningsprocesserne og i udformningen af udviklingsfinansieringen, jo større er udfordringen i forhold til reel medindflydelse og nærhedsprincipper for dem, der gerne skulle have gavn af det. Læren fra bl.a. de internationale klimafonde viser, at dette er en reel problemstilling, der skal tages alvorligt.

Bevar jordforbindelsen
Den demokratiske udfordring er ikke ny i udviklingssamarbejdet, men den bliver endnu mere væsentlig i det stadigt mere globaliserede udviklingsparadigme. Det er naturligvis vigtigt og positivt, at udvikling, klima og andre temaer nu forstås og bearbejdes som globale problemstillinger, og det er afgørende, at de mange nye muligheder for udviklingsfinansiering udnyttes maksimalt. Det er blot lige så vigtigt, at vi samtidig bevarer jordforbindelsen.

Dét kan man dels gøre ved at sikre støtten til civilsamfundet og ved at fastholde de bilaterale landeprogrammer. Sidstnævnte ses af nogle som ”old school”, og det kan da være, at de skal geares anderledes fremover – men de tjener en underkendt rolle i forhold til at sikre forankring af udviklingssamarbejdet i en konkret kontekst og bygger på viden om bl.a. den demokratiske situation i et givet land.

Derudover er det vigtigt at arbejde på, at de nye former for udviklingsfinansiering underlægges demokratiske spilleregler i modtagerlandene, og – hvor det er aktuelt – gøres tilgængelige på under-nationalt niveau ud fra et nærhedsprincip.

Tages denne udfordring ikke op, risikerer vi, at den nye udviklingsdagsorden bliver et globalt teknokratisk projekt uden forankring i almindelige menneskers behov i Syd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00