For mig at se er der ingen modsætning mellem fattigdomsbekæmpelse og fokus på erhvervsudvikling og erhvervsinvesteringer. Vækst i udviklingslandenes erhvervsliv vil naturligvis føre til mindre fattigdom og på den lange bane befolkningernes krav om demokratisering og medindflydelse.

Mette Bock (LA)
Udenrigs- og udviklingsordfører

Af Mette Bock (LA)
Udenrigs- og udviklingsordfører

Det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i udviklingsdebatten. På den ene side viser en analyse fra Analyse Danmark, at 78 procent af danskerne ønsker, at dansk udviklingsbistand fortsat skal fokusere på traditionel fattigdomsbekæmpelse, hvilket udlægges som værende i konflikt med regeringens udviklingspolitik, der angiveligt skulle lægge mere vægt på, at udviklingsbistanden også skal fremme dansk erhvervslivs eksportmuligheder.

På den anden side tørner udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) sammen med forskere som professor Christian Bjørnskov, når sidstnævnte mener at have forskningsmæssigt belæg for at konstatere, at den traditionelle udviklingsbistand i bedste fald er nytteløs, i værste fald fastholder en afhængighed, der netop hindrer udvikling og vækst.

Udviklingsbistand har ikke den forventede effekt
Forvirringen kan delvis tilskrives mediernes behov for spidsvinkling, men under dette ligger en vigtig erkendelse, der er undervejs.

Den traditionelle udviklingsbistand har ikke medført den forventede udvikling. Uduelige regimer kan bekvemt undlade at tage ansvar for deres egne samfunds infrastruktur, uddannelses- og sundhedssystem, når behjertede donorer sikrer dette med udviklingsbistanden.

Og samtidig ved vi, at urimelige toldbarrierer og landbrugsstøtte hindrer udviklingslande i at afsætte deres produkter på lige konkurrencevilkår, så den økonomiske udvikling er effektivt blokeret og står i stampe.  

I stedet for at tage konflikterne om udviklingsbistandens effekt op er det på tide at bryde tabuerne og se fremad og nytænke. Når der blive færre lavindkomstlande, når konflikterne i verden ændrer karakter, og når problemerne er mere differentierede og komplekse end tidligere, bør det være muligt at tage diskussionerne - også uden, at udviklingsministeren ender med blot blindt at forsvare tingenes tilstand.

Hvilket i øvrigt også forekommer mærkeligt, al den stund at Helvegs forgænger, Friis Bach, netop gjorde sig til talsmand for en mere erhvervsorienteret udviklingsbistand. Hvad mener Helveg egentlig?

Fattigdomsbekæmpelse og erhvervsliv hænger sammen
For mig at se er der ingen modsætning mellem fattigdomsbekæmpelse og fokus på erhvervsudvikling og erhvervsinvesteringer. Vækst i udviklingslandenes erhvervsliv vil naturligvis føre til mindre fattigdom og på den lange bane vejen for befolkningernes krav om demokratisering og medindflydelse.

Med den amerikanske professor Angus Deaton kan man sige, at det kan være udmærket at give humanitær bistand og nødhjælp, og mange konkrete projekter kan været gode og har givet mulighed for skolegang og lægehjælp til konkrete mennesker.

Men mennesker er i bund og grund ikke fattige, fordi de mangler penge, men fordi de mangler indflydelse og magt og lever uden habile regeringer, eller i det mindste regeringer, der handler i de fattiges interesse.

Når hertil lægges, at vi i egne rækker, in casu EU, fortsat giver så massiv landbrugsstøtte, at ingen udviklingslande kan konkurrere på vores indre marked, så siger det sig selv, at udviklingen ikke for alvor vil rykke, før et nyt mindset får lov at tage over.

Jeg ser frem til, at Danmarks nye udviklingsminister forholder sig til dette og ikke bare går i forsvarsposition.