Ph.d.-studerende i modsvar til Naser Khader: Vi må ikke gentage fejlen fra 00’erne

Først og fremmest kritiserer Khader mig for ikke mere tydeligt at have rettet kritik af Hamas.

Her er Khaders moralske indignation fuldstændigt ubegrundet – i debatindlægget fra november gav jeg klart udtryk for en kategorisk fordømmelse af terrororganisationen Hamas’ uhørte brutalitet, og stillede mig ensidigt på de civile israelske ofres side.

Fordømmelse er ikke en strategi

Mit problem med Khaders kommentar er dog ikke den ubegrundede moralske indignation i sig selv – det reelle problem er i mine øjne Khaders manglende anerkendelse af, at Israel-Palæstina konflikten ikke starter og slutter med en fordømmelse af Hamas.

Det reelle problem er i mine øjne Khaders manglende anerkendelse af, at Israel-Palæstina konflikten ikke starter og slutter med en fordømmelse af Hamas

Ali Karcic
Ph.d. studerende i statskundskab ved Aarhus Universitet

Den kritiske forglemmelse i Khaders analyse er netop, at den verserende krig i Gaza anses som en begivenhed, der er isoleret fra resten af den 80 år lange konflikt mellem Israel og Palæstina.

Ethvert potentielt forsøg på at finde en varig slutning på konflikten, og opnå fred og forsoning mellem israelere og palæstinensere, kan ikke bygge på en så endimensionel og nærsynet analyse som Khaders.

At kalde på klar fordømmelse af Hamas, sådan som Khader gør, er forståeligt, endda prisværdigt. Men lad os ikke tro, at det bringer os et eneste skridt tættere på en effektiv og varig løsning på konflikten.

Hamas’ terroraktion(er) fortjener den kategoriske fordømmelse og forargelse, som de er blevet mødt med. Absolut. Men dermed er det ikke sagt, at vi skal lade forargelsen fungere som en erstatning for en reel politisk strategi.

Den foretrukne strategi for Danmark, og resten af Vesten, bør være lige omvendt. Nemlig en tilgang, der bygger på eftertænksomhed, samarbejde, og nøje overvejelse.

Vi bør entydigt fordømme Hamas, uden at det betyder, at vi skærer alle palæstinensiske kræfter over én kam.

Vi bør stå side om side med uskyldige israelere, der er ofre for terrorangreb, uden at det betyder, at vi ikke også bør gå i rette med Israel, når de ulovligt besætter palæstinensisk jord.

Vi kan udtrykke forståelse for Israels ønske om at komme Hamas til livs, og stadig anse det israelske militærs nuværende fremfærd i Gaza for aldeles uforsvarlig.

Fejlen fra 00’erne

Hvis vi insisterer på at forstå de forfærdelige hændelser, der på nuværende tidspunkt udspiller sig i Gaza, som intet andet end i Khaders ord ”en simpel konflikt mellem det gode og det onde”, så er vi dårligt stillet til at forhindre, at lignende katastrofer opstår i fremtiden.

I 00’erne var Danmark med til at invadere Irak for at afsætte Saddam Hussein, en historisk dårlig beslutning, der som bekendt destabiliserede hele Mellemøsten i mange år frem

Ali Karcic
Ph.d. studerende i statskundskab ved Aarhus Universitet

Det er således heller ikke første gang, at den vestlige verden, inklusive Danmark, har begået en sådan fejltagelse.  

I 00’erne var Danmark med til at invadere Irak for at afsætte Saddam Hussein, en historisk dårlig beslutning, der som bekendt destabiliserede hele Mellemøsten i mange år frem.

Dengang blev beslutningen retfærdiggjort i lignende vendinger. At det gode skulle sejre over det onde. At Hussein var brutal og diktatorisk uden sammenligning. At enten var man med os, eller også var man imod os.

Det var blandt andet Naser Khader selv, der stålfast agiterede for en invasion under påstanden om, ”at der ikke findes noget alternativ”. I dag ved vi, at det ikke var så simpelt.  

Vi lod med andre ord forargelsen og indignationen erstatte en reel politisk strategi. Heldigvis er det de færreste politikere, der i dag forsvarer denne retorik. Det gælder også Naser Khader.  

Derfor er det særligt skuffende at se Khader gentage fejlen fra 00’erne, og falde tilbage til den samme fornuftsstridige og strategiløse tankegang, som historien har vist, er en dårlig ledestjerne for udenrigspolitik.