Trods protester: Nu får EU en fælles migrationspolitik

Et upopulært kompromis

Pagten vil etablere et mere ensartet EU-system for modtagelse af asylansøgere, øge hastigheden, hvormed deres ansøgninger behandles, og indføre et "screening"-system ved EU's grænser, hvor asylansøgere underkastes identitetskontrol og sundhedsanalyser.  

Den indfører også en solidaritetsmekanisme for at lette presset på de lande ved EU's grænser, der modtager de fleste asylansøgere, hovedsageligt Middelhavslandene. Pagten forpligter andre EU-lande til enten at acceptere asylansøgere, der bliver omfordelt, bidrage økonomisk med 20.000 euro per asylansøger, eller yde operationel og teknisk støtte.

Danmark står uden for de nye regler på grund af retsforbeholdet, men kan vælge at tilslutte sig visse dele i kraft af eksisterende aftaler. Det gælder dog ikke solidaritetsmekanismen, som Danmark også fremover vil stå udenfor. 

Afstemningen i Parlamentet måtte stoppes i flere minutter, fordi aktivister råbte fra tilhørerpladserne: "Denne pagt dræber, stem nej."

Aftalens kontroversielle karakter blev dog tydelig allerede tirsdag på en pressekonference med Parlamentets chefforhandlere, hvor flere gav udtryk for, at selvom de ville stemme for, så er de stærkt kritiske over for dele af aftalen.  

"Jeg fejrer det ikke," siger den hollandske liberale Sophie in t'Veld.

"Jeg føler, at vi er nødt til at vise borgerne, at Europa kan levere, men vi er nødt til at erkende, at der er meget legitime bekymringer omkring denne pakke. For alt afhænger af implementeringen," siger hun.

Kritik af regler om "sikre lande"

En af de mest kontroversielle bestemmelser i pagten er, at den fastslår, at medlemsstaterne skal kunne annullere en ansøgning, når et ikke-EU-land betragtes som et første asylland eller et "sikkert tredjeland" for ansøgeren. Det kan være fordi, at ansøgeren har familie eller har boet i et ikke-EU-land, der betragtes som sikkert af EU eller det specifikke medlemsland.  

Det gør nogle medlemslande allerede i dag - for eksempel kan syrere, der ankommer til Grækenland, sendes tilbage til Tyrkiet, som anses for at være et sikkert tredjeland for dem.

Den svenske venstresocialist Malin Björk, der har været ansvarlig for lovteksten om modtagelse af kvoteflygtninge, siger til Altinget, at det underminerer retten til asyl.

"Nu vil det blive systematiseret, så det gælder sikre tredjelande. Jeg tror, at der vil være betydeligt flere ugyldige asylansøgninger, som ikke vil blive behandlet," siger hun.

Kommissær maner til ro

Ylva Johansson, EU's kommissær for indre anliggender, er uenig. Hun sagde efter afstemningen til Altinget, at der ikke vil ske nogen ændringer i forhold til den nuværende situation.

"I dag kan medlemsstaterne udpege sikre tredjelande, og det gør de også. Så det er ikke noget nyt. Det nye er, at vi også indfører muligheden for at træffe beslutninger på EU-plan om, hvad der udgør et sikkert tredjeland," siger Johansson.

Aftalen etablerer også et fast track for visse asylansøgere, som anses for at have mindre sandsynlighed for at få asyl, og hvis ansøgning derfor skal behandles inden for 12 uger. De vil ikke få lov til at rejse ind i landet og vil blive tilbageholdt ved grænsen.  

Kritikere, såsom asylrettighedsorganisationer, har advaret om, at de vil blive spærret inde.

Men også her mener Ylva Johansson, at loven i princippet vil være den samme som i dag.  

"Når det kommer til muligheden for at frihedsberøve folk, er det ligesom de nuværende regler: Man har ikke ret til at frihedsberøve nogen, bare fordi personen er asylansøger. Ligesom i dag vil det fortsat være muligt at træffe en individuel beslutning, hvis det vurderes, at personen vil forsvinde, hvis der ikke træffes en beslutning om frihedsberøvelse. Og de nye regler ligner meget dem, vi har i dag," siger kommissæren.

Det yderste højre er også skeptisk

Migrationspagten er også blevet kritiseret af det yderste højre i Europa-Parlamentet, hvor for eksempel Charlie Weimers fra Sverigedemokraterna stemte imod den af helt andre grunde end folk på venstrefløjen.

"Nu må vi se, om de løfter, som fortalerne for mindre migration har givet, vil blive indfriet. Vi frygter, at det ikke vil være tilfældet, og at der er brug for en meget hårdere migrationspolitik end den, der blev besluttet i dag," siger Weimers:

"Vi må tage konkrete skridt til at flytte hele asylprocessen ud af EU, ellers vil den illegale migration ikke stoppe."

EU’s nye asyl- og migrationspagt skal stadig formelt godkendes af medlemslandene i Rådet for at blive helt færdiggjort.