Af Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder for Ulandssekretariatet

For godt en måned siden kom den årlige undersøgelse af danskernes holdninger til udviklingsbistanden. Den viser som sædvanlig et fald i opbakningen, og det efterhånden trivielle paradoks, at danskerne – sådan over en bred kam – ikke synes, de ved ret meget om udviklingsbistand, men frejdigt erklærer sig som modstandere henholdsvis tilhængere af bistanden.

Et par andre bemærkelsesværdige tal i undersøgelsen er, at det nu er 26 procent (en stigning på 11 procentpoint på fem år), som hverken er tilhængere eller modstandere af bistanden. 42 procent af befolkningen udtrykker, at de har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt fornuftigt.

Investering i bæredygtig vækst
Der viser et behov for, at vi begynder at forstå de globale problemstillinger i sammenhæng.

Forleden skrev Herbert Pundik i Politiken – i forhold til flygtningene fra Afrika – at spørgsmålet om, hvor meget vi har råd til at yde i udviklingsbistand, ikke længere er relevant. Det er et spørgsmål om, hvor meget vi vil investere.

Vi er i øjeblikket vidne til politiske krav om besparelser på udviklingsbistanden, og visse nødhjælpsorganisationer foreslår at omfordele bistand fra langsigtet udvikling til humanitær bistand – fx i forhold til den forfærdelige situation i Middelhavet.

Der er ikke behov for revolutionsromantiske ideer, der er behov for mere diskussion og ud-af-boksen-ideer til en udviklingspolitik, som er orienteret mod dialog, jobskabelse og bæredygtig vækst.

Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder for Ulandssekretariatet

Jeg anerkender behovet for humanitært arbejde, men at reducere den langsigtede indsats på den bekostning bidrager kun til at skabe behov for mere nødhjælp. Det er på tide at nytænke den danske udviklingsbistand.

En rapport fra FN’s arbejdsorganisation, ILO, konkluderer, at der mod 2030 skal skabes 470 millioner jobs, hvis fattigdom skal udryddes. Ethvert nyt job kan brødføde en familie, og derfor er jobskabelse kombineret med bl.a. bæredygtighed, arbejdstagerrettigheder og bekæmpelse af ulighed et godt bud på en fremsynet bistandspolitik. Enhver dansk bistandsindsats bør derfor kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt indsatsen bidrager til bæredygtig vækst.

Udvikling i stedet for barmhjertighed
Måske afspejler Danidas holdningsundersøgelse, at langsigtet udvikling og globale sammenhæng er reduceret til noget, vi bruger i skåltaler og interne rapporter.

I udviklingsorganisationernes maskinrum er vi af den overbevisning, at man sælger de komplekse problemstillinger ved hjælp af kommunikation til følelserne. Det gør vi, så vi gør det rigtig godt, og alligevel svigter den folkelige opbakning.

Man kan – alt efter temperament – gøre sig lystig eller blive deprimeret over, at vores kommunikationsfolk åbenbart kæmper forgæves på trods af strategier, målgruppe-analyser, kampagner, indsamlinger, ”det-nytter”-historier, jubelhistorier, skrækhistorier, grædende børn, glade børn, gøgl og halløj.

Ulandssekretariatet arbejder på at skabe anstændigt arbejde, bæredygtig vækst og en, for os, klassisk dyd som international solidaritet. Det er ikke noget, der giver en milliard visninger på YouTube (selvom det da også ville være rart), men man skal ikke undervurdere værdien af, at de mest læste blade her til lands, fagbladene, beretter om udviklingsbistandens betydning. Forhåbentligt skaber det lange, seje træk fortsat tro på værdien og nytten af samme, blandt medlemmerne i fagbevægelsen.

Jeg håber, at organisationer, som fokuserer langsigtet og på svære problemstillinger, vil få medvind i fremtiden, derfor er det godt, at de store danske erhvervsorganisationer anerkender nytten og betydningen af udviklingsbistanden; Der er ikke behov for revolutionsromantiske ideer, der er behov for mere diskussion og ud-af-boksen-ideer til en udviklingspolitik, som er orienteret mod dialog, jobskabelse og bæredygtig vækst.

Danskerne er generøse mennesker, som gerne giver et bidrag til indsamlinger og et klik på de sociale medier. Hvis de skal give det dyrebareste, de har – nemlig deres tid og tillid – kræver det, at vi tager livtag med de store udfordringer, som globaliseringen giver. Vi har en opgave i at forklare, at udviklingsbistand ikke kun er et spørgsmål om barmhjertighed, men også et spørgsmål om vores egen og kommende generationers overlevelse.