V: Fokus på hjælp i nærområderne

Af Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører

Europa står overfor en massiv flygtningeudfordring. Det burde være klart for enhver, og Danmark kan ikke gemme sig - vi oplever også presset på vores egne grænser.

Borgerkrigen i Syrien har gjort sit til at øge antallet af flygtninge i verden, men det er værd at hæfte sig ved, at kun omkring en tredjedel af de personer, der søger om asyl i EU, rent faktisk kommer fra Syrien. Resten er fra Balkan, Afghanistan og Afrika. Levevilkårene i disse dele af verden er for store dele af befolkningernes vedkommende så håbløse, at de er villige til at satse alt for at komme til Europa. Det er et problem, som vi er nødt til at gøre noget ved både på kort og lang sigt.

På lang sigt gælder det om at udrydde fattigdom, således at ens fremtidsperspektiver ikke er en plimsoller på Middelhavet, men muligheden for at skabe en bedre tilværelse i sit eget land. Danmark bidrager til dette gennem vores fokus på fattigdomsbekæmpelse og aktiv deltagelse i FN’s Verdensmål. På kort sigt skal vi have en langt mere fokuseret indsats i forhold til nærområderne. Tyrkiet, Jordan og Libanon har modtaget langt de fleste flygtninge fra Syrien, og de har ydet en meget stor indsats.

På trods af de åbenlyse udfordringer for landene i nærområderne, så har det til tider knebet gevaldigt med at sikre forsyningerne med mad, medicin og andre fornødenheder. Det står så galt til, at FN har måttet skære ned på rationerne til de flygtninge, som opholder sig i Jordan.

Det er fuldstændigt absurd, at vi ikke bruger pengene de steder, hvor vi får mest for midlerne, og hvor flest har brug for hjælp. Derfor vil Venstre i langt højere grad fokusere dansk udviklingsbistand på hjælp til f.eks. flygtningelejre i nærområderne.

Det er fuldstændigt absurd, at vi ikke bruger pengene de steder, hvor vi får mest for midlerne, og hvor flest har brug for hjælp.

Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører

Støtte til skrøbelige stater
Udover hjælp til den daglige overlevelse, så er der også brug for at støtte op om de stater, der har modtaget flest flygtninge. Især Libanon er udfordret, eftersom landet allerede før borgerkrigen i Syrien var en skrøbelig stat. Det er uklart, hvor mange flygtninge, der egentlig befinder sig i Libanon, men meget tyder på, at det er helt op imod en tredjedel af befolkningen.

Det er meget for et land, der ind til for få år siden var hjemsøgt af samme sekteriske konflikter, som vi i dag ser i Syrien. Den store gruppe af syriske flygtninge er med til at destabilisere landet, og konflikten har i visse tilfælde spredt sig ind over grænsen. Det gælder eksempelvis for den nordlige by Tripoli, hvor der er jævnlige kampe mellem grupper loyale overfor henholdsvis Assad og islamistiske grupper.

En del af støtten til nærområderne skal derfor være at sikre, at staterne ikke bryder sammen på grund af det store antal flygtninge. Det er selvsagt en betydeligt vanskeligere opgave end støtte til drift af flygtningelejre. Ikke desto mindre er det på mange måder lige så vigtigt, således at Syriens konflikter ikke spreder sig mere, end det allerede er sket.