Analyse: Lille NSA-sejr er stort nederlag for Rand Paul

WASHINGTON DC -  For blot få år siden var der ikke mange amerikanere, som havde hørt om NSA, the National Security Agency. Endnu færre ville have været i stand til at svare på, hvad agenturet egentlig foretog sig som en del af USA’s 16 efterretningstjenester.

Takket være en tidligere kontraktansat systemadministrator Edward Snowden, ved store dele af verden i dag, at NSA er krumtappen i den del af det amerikanske efterretningsarbejde, som handler om overvågning, kryptering og dataintegration. 

Snowden – og med ham NSA - blev verdensberømt i juni 2013, da han lækkede oplysninger til dokumentarfilminstruktøren Laura Poitras og den britiske avis The Guardian om agenturets omfattende, og indtil da hemmelige, verdensomspændende masseovervågning. 

Loven, der forsvandt
Søndag midnat udløb lovgrundlaget for tjenestens arbejde imidlertid efter et usædvanligt – selv efter Washingtons langsommelige standarder – langtrukkent og pinagtigt forløb i Kongressen, hvor modstandere og tilhængere kæmpede om den videre skæbne for the Patriot Act  - den lov, som blev vedtaget i lyset af terrorangrebet 11. september 2002, og som udvidede NSA’s beføjelser betydeligt.

Tilhængerne af loven – herunder det meste af det republikanske parti – argumenterede for, at hensynet til USA’s sikkerhed og behovet for at kunne beskytte sig mod terrorangreb nødvendiggjorde opretholdelsen af loven.

Modstanderne – med en republikaner i spidsen, libertarianeren Rand Paul – ønskede derimod masseovervågningen stoppet. Efter ophedede debatter og flere afstemninger udløb mandatet for indsamlingsarbejdet imidlertid mandag.

Slut med masseovervågning af opkaldsmønstre
Onsdag kunne agenturet imidlertid genoptage sit arbejde, efter et haste-kompromis gik igennem Senatet og samme dag blev skrevet under af Barack Obama i Det Hvide Hus. Den nye lov, der bærer navnet ”USA Freedom Act”, erstatter den del af the Patriot Act, som regulerede NSA. 

Den bliver i Washington set som et nederlag for Kongressens republikanere, især for lederen af Senatet, Mitch McConnell fra Kentucky, som gentagne gange har advaret om, at ændringerne udgør en risiko for USA’s nationale sikkerhed. 

Som han sagde under den afsluttende debat tirsdag, fjerner den nye lov ”et redskab i værktøjskassen for dem, der forsvarer dette land dag ud og dag ind.” Demokraterne var derimod alt i alt tilfredse med ”den nye balance mellem sikkerhed, tryghed og frihed.” 

Det værktøj, som er forsvundet med ”USA Freedom Act”, er NSA’s ret til at registrere al såkaldt metadata forbundet med amerikanernes telefonopringninger. Metadata dækker mønstre, antal opkald og længder af samtaler mellem numre, men giver ikke ret til at lytte til indholdet af samtalerne, hvortil der kræves begrundet mistanke og specifik dommerkendelse for hver enkelt sag. 

Teleselskaberne opbevarer oplysningerne
Med den nye lov er det udelukkende teleselskaberne, der kan opbevare metadata, og hvis regeringen (NSA eller en anden offentlig myndighed, eksempelvis Forbundspolitiet, FBI) ønsker adgang til opkaldslisterne, skal de have en ”begrundet, nedfældet mistanke” om aktiviteter forbundet til terror for at få frigivet oplysningerne fra teleselskabet.

The USA Freedom Act indeholder andre reformer, herunder en revision af den særlige hemmelige terror-domstol, the FISA Court, som har sit navn efter den lov, der regulerer domstolen: ”Foreign Intelligence Surveillance Act”.

Fremover skal FISA-domstolen offentliggøre de beslutninger, den tager, som domstolen selv vurderer som ”signifikante.” Og der bliver nedsat en ny rådgivende komite – bestående af fem ”amicus curiae”, som det hedder. Det er latin for ”en uvildig ven af retten, der indtræder med særlig ekspertise i konkrete sager og uden tilknytning til de involverede parter”, og de skal rådgive dommerne inden for emner som ”privatliv og borgerrettigheder,” når disse signifikante retskendelser skal tages.

En hån mod forfatningens frihedsrettigheder
Lovens fremmeste kritiker, Rand Paul – den libertære senator fra Kentucky, der bejler til posten som sit partis præsidentkandidat til næste år – er heller ikke tilfreds med kompromiset, men af helt andre grunde end sine partifæller.

Paul har raset mod, hvad han ser som dybe og gentagne krænkelser af individets ukrænkelige retssikkerhed, og i adskillige timelange taler har han mindet sine senatskolleger om, at de amerikanske ”forfatningsfædre kæmpede imod meget af det, der er indeholdt i denne lov.”

Hans utilfredshed med kompromiset er ikke ubegrundet. For bag ved alt dramaet er det et faktum, at NSA uhindret og i stort set fred og ro kan fortsætte langt det meste af sit arbejde med den nye lov. Den ændrede procedure for, hvordan spionerne skaffer sig adgang til metadata – eller mere konkret: opkaldslister for borgere, der er under mistanke for terror-relaterede aktiviteter – er reelt det eneste nye, og kilder i den amerikanske efterretningstjeneste fortæller Altinget, at det er billigt sluppet:

”Efter Snowden havde vi frygtet langt mere alvorlige stramninger. Debatten har været unuanceret i medierne, og man kunne godt have forestillet sig et oprør fra den republikanske libertære fløj i alliance med den demokratiske venstrefløj, mens alle medierne klappede med New York Times i spidsen.”

”Men kynisk sagt, så er der sket for mange frygtelige ting siden Snowden, ISIS’ fremmarch og terrorangrebet i Boston eksempelvis til, at der kan skabes en bred folkelig opbakning til at slække på terrorlovgivningen. Heldigvis – mange amerikanere er slet ikke klar over, hvor meget vi forhindrer. Det er jo langt fra alt, der bliver offentliggjort,” siger kilden, der også understreger, at adgangen til mobiltelefoners metadata slet ikke var en del af den nu forhenværende Patriot Act, mens der med den nye Freedom Act er adgang til – via teleselskaberne – at erhverve sig metadata fra ethvert mobilnummer, der er forbundet med en mistænkelig ejer.

”Principperne vil koste Paul Det Hvide Hus”
Af denne grund – i kombination med den brede interne kritik, Paul har modtaget i egne rækker – er vurderingen i Washington, at det er den håbefulde libertære kandidat selv, som har lidt det største nederlag og potentielt kan betale den højeste pris for sin principielle modstand.

Som Shane Harris – forsker ved New America Foundation, nuværende sikkerhedspolitisk skribent ved Daily Beast og tidligere kommentator for tidsskriftet Foreign Policy - opsummerer det, så blev resultatet af kampen ”NSA: 1 – Rand Paul: = 0”:

”Paul er nu officielt hovedfjenden, hvis man spørge et flertal af hans egne partifæller, der åbent beskylder ham for at have tvunget dem ind i et hjørne og hen imod et delvist nederlag, når det gælder sikkerhedspolitik, der ellers traditionelt ses som deres stærkeste politikområde.”

To andre kommentatorer, der også skriver for Daily Beast -  Tim Mak, der er ’senior congressional correspondent’, og Olivia Nuzzi, der er politisk journalist, kalder tilsvarende Rand Paul for ”GOP fjende nummer 1” i en artikel onsdag med samme navn. Redaktør Peter Weber fra ugemagasinet The Week skrev en klumme med titlen:

”Rand Paul har lige ofret sin ambition om at blive præsident på sine libertære princippers alter.”

Det konservative magasin New Republic konstaterede tørt og en smule syrligt, at uenigheden i partiet om national sikkerhed er betydelig og har efterladt republikanerne i opløsning og et politisk vadested.

”Og partiet aner ikke, hvad det vil ende med at mene.”

Kritikere: Paul er uegnet som øverstkommanderende
De mange politiske kommentatorer har rigeligt med empirisk materiale at pege på, både hvad angår foragten for Paul i egne rækker og i den åbenlyse uenighed, der præger partiet lige nu.

Ud over de mange harske replikker i Senatet, hamrede andre mulige, håbefulde GOP-kandidater løs på Paul, som i sidste uge også blev lagt for had i talrige indslag på Fox News, hvis redaktionelle linje i sikkerhedspolitiske spørgsmål ofte ligger på linje med den neokonservative tilgang, der prægede republikanerne, dengang Dick Cheney var vicepræsident, og George W. Bush sad i Det Hvide Hus.

Fox News stod imidlertid ikke alene; mange andre TV-kanaler morede sig med at invitere Pauls partifæller ind til en gang offentlig spanking af den uvorne libertarianer. ”Morning Joe” – liberale MSNBC’s faste morgen-tv-program – havde således besøg af Louisianas konservative guvernør Bobby Jindal, der også overvejer en opstilling frem mod 2016. Jindal hånede Paul for i sidste uge at have sagt, at det var de republikanske høge, der havde ”skabt ISIS” ved at invadere Irak og fjerne Saddam Hussein fra magten; en påstand, der ofte høres - blot fra den demokratiske venstrefløj og ikke fra en håbefuld republikansk præsidentkandidat:

"Dette er et perfekt eksempel på, hvorfor senator Paul er uegnet til at være øverstkommanderende for de væbnede styrker,” konkluderede Jindal, der fortsatte: 

”Vi har mænd og kvinder i militæret, der gør deres bedste for at bekæmpe ISIS lige nu, og senator Paul indtager den svageste, mest liberale demokratiske holdning, man kan forestille sig. Det er én ting for senator Paul at føre sig frem ved cocktailparties i Washington som den aparte politiker, men at være commander-in-chief er en fuldstændig anden opgave. Lad det være helt klart: skabelsen af ISIS bunder i ondskab og i radikal islam - og politikere som præsident Obama og Hillary Clinton gør kun sagen værre. Når vore fjender ser, at USA er svag, bliver de opmuntrede. Senator Pauls ulogiske argumentation mudrer en situation til, der ellers burde give anledning til moralsk klarhed. Islam har et problem. ISIS er den nuværende manifestation heraf. Og den næste præsidents opgave er at have disciplin og styrke til at fjerne ISIS fra jordens overflade. Det er blevet umuligt at forestille sig en præsident Paul, der vil besejre radikal islam, og det er på tide, at resten af os siger det lige ud. "

 Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.