Her er robotbyggernes vej til succes

Tidligere på måneden kunne Kubo Robot sende deres første officielle nyhedsbrev ud.

Og hvad så, kunne man fristes til at spørge. Hver dag sender alverdens aktører en veritabel strøm af nyhedsbreve ud i cyberspace.

Men for de to unge robotudviklere fra Odense Tommy Otzen og Daniel Lindegaard var det en stor dag. En dag, som markerede, at de efter godt to års hårdt arbejde endelig besad et produkt, som de var klar til at dele med omverdenen.

Nyhedsbrevet rummer tre stykker information:

• At de er blevet optaget i en start up hub for odenseanske robotvirksomheder
• At de næste måned rejser til Silicon Valley på Innovationsfondens regning
• Og at deres robot Kubo står over for at skulle testes i en række skoleklasser på tværs af landet

Lige nu er der flere ting, der lykkes, end vi måske havde forventet. Men sådan er det nogle gange, når først snebolden begynder at rulle. Når først én ting lykkes, tænker de andre, at det vil vi også gerne være med i.

Tommy Otzen
Adm. direktør, Kubo Robot

Alt i alt tegner fremtiden altså lys for Tommy og Daniel, som nogle læsere måske vil huske, at Altinget besøgte i foråret 2016.

Og derfor er vi rejst tilbage til Odense for at få indblik i, hvilke faktorer der har været medvirkende til, at de to unge mænd nu er kommet markante skridt tættere på drømmen om at kunne leve af deres passion for hjemmebyggede robotter.

Elever skal lære programmering i folkeskolen
Men først et par ord om selve robotten. Da Altinget i slutningen af marts sad over for Tommy og Daniel i et mødelokale i Cortex Park ved Syddansk Universitet i Odense, lignede Kubo stadig mest af alt en gennemsigtig professorterning på hjul.

Et halvt år senere har den fået en fysisk skal, som får den til at se både fysisk holdbar og salgbar ud. Mestedelen af indmaden er bevaret intakt. Dog er en drilsk farvesensor udskiftet med en ny radiosender – den samme som i øvrigt sidder i de nye kontaktløse Dankort – med det resultat, at robotten nu bevæger sig korrekt rundt på bordpladen uafhængigt af lysindfaldet.

Og formålet er stadig det samme: at designe en robot, som kan lære børn helt ned i børnehavealderen kunsten at programmere. Et behov, som også blev understreget, da Undervisningsministeriet tidligere på året for første gang indskrev målet om at undervise i programmering i folkeskolen.

Fra Hong Kong til Odense
Hvad har det betydet for jer at komme med i Odense Robotics start up hub?

“Noget af det første, som vi gjorde, var at lave en plan for, hvad vi præcis ville have ud af samarbejdet. Hvilke udfordringer vi havde, og hvad de ville kunne tilbyde,” siger Tommy Otzen og fortsætter:

“Tidligere havde vi en plan om at flytte selve produktionen af robotten til Hong Kong. Vi havde en dialog med en virksomhed Jetta, som også producerer mange af vores konkurrenter. Men udfordringen ved at flytte produktionen til Asien er, at man mister følingen med processen. Og at der derfor vil være en masse viden, som går tabt.”

“En anden dimension er, at det er nødvendigt at lave en masse tekniske kompromisser. Her tror jeg, at løsningen er blevet bedre af, at vi har kunnet sætte os fysisk ned med leverandører og specialister på Fyn.”

Tommy og Daniel programmerer selv softwaren, mens ansvaret for design og hardware er uddelegeret til andre parter.

“Det, at vi er en del af hubben, gør, at potentielle samarbejdspartnere lytter til os på en helt anden måde. De ved, at vi har funding og en godkendt forretningsplan med. Og det er altså anderledes end at ringe ud som to nyudklækkede civilingeniører med et friskt CVR-nummer og sige, at man gerne vil bestille værktøjer for 200.000 kroner,” siger Tommy Otzen.

Ny robot med på Skoleledernes Årsmøde
Torsdag og fredag denne uge præsenterer Kubo Robot i øvrigt for første gang det endelige produkt på Skoleledernes Årsmøde i Aalborg. Der er dog tale om en præproduktion, som er dyrere end serieproduktion, så de har kun 10 stykker med til Nordjylland.

Aktuelt er robotten udstyret med tre forskellige funktioner. Basal programmering, musik og sprog. Robottens funktion skifter afhængig af, hvilke af de medfølgende sæt programmeringsbrikker man kobler den med. Planen er på sigt at udvide funktionerne til eksempelvis også at omfavne engelsk og matematik.

“I begyndelsen af januar er planen at sende klassesæt ud til en række skoler på tværs af landet. Her kan vi få testet robotten i større skala og se, hvordan den præcis kan bruges i undervisningssammenhæng. Tanken er, at salget først og fremmest skal målrettes undervisningsmiljøet, og at vi så efterfølgende stille og roligt udvider til det private marked,” forklarer han.

Et klassesæt med 10 robotter kommer til at koste 15.000 kroner. Bestillingerne åbner 11. januar via en kampagne på Indiegogo. Her kan både offentlige og private bestille robotten, som ifølge tidsplanen skal leveres i begyndelsen af marts.

Derfor får de ikke pengene fra KMD
I alt skal Kubo Robot bruge godt 200.000 kroner for at kunne sætte produktionen i gang. Og selv om det kan være et stort beløb for to nyudklækkede civilingeniører, ville det være et gnidningsfrit greb i lommen for deres nye samarbejdspartner KMD.

Dialogen med KMD opstod for et halvt år siden, da Tommy og Daniel blev bedt om at pitche deres læringsrobot. Og selv om pitchen ifølge Tommy Otzen ikke var synderlig vellykket, endte det alligevel med, at KMD Venture i slutningen af september kunne melde ud, at man investerede et ukendt beløb i Kubo Robot.

En af tankerne bag samarbejdet er ifølge KMD, at Kubo spiller godt sammen med KMD’s eksisterende læringsplatform Educa. Og som Tommy Otzen forklarer det, er der for ham og Daniel også en klar fordel forbundet med at koble sig på en eksisterende platform.

“Det er en fordel for os, at vores robot kan tale sammen med allerede eksisterende løsninger, frem for at vi skal starte helt forfra,” siger han.

Men hvorfor så ikke få KMD til at investere de 200.000 kroner, som er nødvendige for at få sat Kubo i produktion?

“Det er egentlig et valg fra begge sider. Én faktor er, at vi indleder en dialog om samarbejde på et tidspunkt, hvor vi stadigvæk er studerende og er meget tidligt i fasen. Og selv om vi har en moden prototype, mangler vi stadig at vise, at vi kan finde ud af at eksekvere og drive virksomhed.”

“En anden ting er, at der lige nu er en markant forskel på vores oplevede værdi og så den værdi, som vi har på markedet baseret på vores konkret resultater. Og det betyder, at vi ville skulle betale en alt for høj pris for at få tilført de nødvendige midler.”

Det sidste er også årsagen til, at de vælger crowdfunding-modellen og ikke ønsker at sælge andele af virksomheden for at rejse kapitalen.

Næste stop USA
Næste udfordring bliver at skulle introducere Kubo på det internationale marked. I næste måned rejser Tommy og Daniel med Innovationsfonden til Silicon Valley for at blive klogere på, hvad der skal til for at slå igennem i USA. Turen er en del af en pilotordning, som hedder Scale It, og som handler om at hjælpe lovende danske virksomheder med at tage det næste skridt.

“Typisk er start up-miljøerne meget åbne over for hinanden, så vi håber, at vi ved at komme i kontakt med nogle af de lokale aktører kan udveksle viden og udvide vores netværk. Målet er at finde en investor, som ud over kapital også kan bidrage med vigtige salgskanaler, så man slår to fluer med et smæk.”

“Ligesom behovet for at undervise i programmering i folkeskolen i år er kommet på den hjemlige agenda, er der også i resten af verden et tilsvarende fokus. Eksempelvis har 17 europæiske lande skrevet programmering ind som et centralt læringsmål i 2016, og i 2017 vil 14 nye lande følge trop. Og i England har man sat som krav, at alle børn allerede i indskolingen skal lære at programmere.”

"Det kan ikke gå galt nu"
Det syner med andre ord til, at Kubo Robot går en gylden fremtid i møde. Og Tommy Otzen erkender da også, at de to unge mænd fra Odense lige nu har tur i den.

“Lige nu er der flere ting, der lykkes, end vi måske havde forventet. Men sådan er det nogle gange, når først snebolden begynder at rulle. Når først én ting lykkes, tænker de andre, at det vil vi også gerne være med i.”

Hvad er risikoen for, at projektet trods de lovende takter alligevel skulle skvatte sammen?

“Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor jeg har svært ved at se, hvad det skulle være, der gjorde, at det hele brasede sammen. Produktionen er på plads. Vi har testet robotten på en række børn og skoleklasser. Og det sidste gør, at vi ved, at produktet faktisk virker og derfor også kan sælges,” siger Tommy Otzen og fortsætter:

“Nu kommer der en række udfordringer i forhold til markedsføring og ansættelse af nye medarbejdere, og her kommer vi helt sikkert til at lave nogle fejl. Men vi sørger for hele tiden at tage små skridt, så jeg kan ikke se, at det skulle kunne gå galt."