Ingen kender prisen på kommunal velfærdsteknologi
STATUS: Det er ikke muligt at skaffe overblik over udgifter og indtægter i kommunernes arbejde med velfærdsteknologi. Nogle kommuner drømmer om automatiske indberetninger, mens andre fastholder, at hård sparevilje er eneste vej frem.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistNu skal man generelt være forsigtig med at sælge egne svagheder som styrker.
Men det viser sig, at der kan være en selvstændig pointe i, at sidste uges artikel om, at mange kommuner taber penge på velfærdsteknologi, blot var baseret på 15 besvarelser.
Problemet er, at kommunerne i mange tilfælde ikke ved nok om økonomien i det velfærdsteknologiske arbejde.
Ingen tal fra største kommuner
Og det er ikke et problem, som begrænser sig til landets mindste og teknologisk uprøvede kommuner. Tværtimod viste Altingets rundspørge, at landets syv største kommuner alle glimrede ved deres fravær i besvarelserne.
En af mine kæpheste er i øjeblikket, at vi skal være meget bedre til at dokumentere, hvordan teknologierne bliver brugt. Hvor mange gange dagligt betyder en loftlift, at en plejeansat kan løfte en borger uden at skulle have hjælp af sin kollega? Hvor mange gange på en dag skyller et vasketoilet?
Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune
En af disse var Aarhus Kommune. Her står Ivan Kjær Lauridsen i spidsen for en af landets største og mest specialiserede velfærdsteknologiske enheder, som gennem de seneste år har investeret i en lang række nye hjælpemidler.
Alligevel har han svært ved at svare på, hvordan det står til med økonomien i arbejdet.
Jeg ser det ikke som udtryk for, at man kun ville fortælle den halve sandhed. Man var interesseret i at vide, hvad arbejdsomlægningen i kommunerne var værd. Og på den måde inspirere kommunerne til at komme i gang.
Gitte Duelund Jensen
Leder, KL's Center for Velfærdsteknologi
“Det kræver en masse arbejde at få overblik over økonomien. En stor del af forklaringen er, at investeringerne ofte er spredt ud over flere år, og at der går noget tid fra investering til realisering. Men det skyldes også, at vi ikke er gode nok til at måle de reelle besparelser,” siger velfærdsteknologichefen.
Automatiske indberetninger fra teknologierne
Typisk foretages investeringerne på baggrund af beregninger af potentielle gevinster. Det var også tilfældet, da Magistraten i efteråret 2010 fremlagde et katalog med en række forslag, som skulle skaffe velfærdsteknologiske besparelser.
Eksempelvis vurderede man, at loftlifte og automatiske vasketoiletter fra 2011-2014 kunne bidrage med gevinster på cirka otte millioner kroner årligt.
