Almene boliger var ikke kun ”tiltænkt samfundets mest udsatte”, som man får eller kan få fornemmelsen af, når man læser indlægget i Altinget 6. maj af Rikke Skovgaard Nielsen, Hans Thor Andersen og Lene Wiell Nordberg.

De skriver, at man bør ”løfte blikket fra fokusset på at skabe blandede boligområder...” og fokusere på konsekvenserne for udsatte mennesker.

Det er en styrke at bo sammen med mennesker, som ikke ligner dig selv 100 procent.

Mikkel Warming
Næstformand i boligselskabet AKB i København

De tre har ret i, at der er blevet mindre plads til de mest udsatte i de store byer, og at konsekvenserne af parallelsamfundslovgivningen er problematiske.

Boligmarkedet i de større byer gør det sværere for lav- og mellemindkomster at finde et sted at bo. Og stort set umuligt for mennesker på overførselsindkomst.

Boligmarkedets ulighedsskabende effekt er den måske største udfordring, vi står overfor, hvis vores land fortsat skal hænge sammen.

Blandede boligområder er en styrke

Vi almene tager i dag et meget stort socialt ansvar. Vi skaber plads til de udsatte og fattigste gennem den kommunale anvisning på 25 procent af de ledige boliger (Københavns kommune har 33 procent anvisning).

Vi er stort set de eneste, som huser mennesker med sociale problemer i form af misbrug, psykiske lidelser med mere. Men vi almene kan bare ikke bære hele det sociale ansvar i de større byer på vores skuldre. Og det oplever vi lige nu, at vi skal.

De almene boliger er for alle slags mennesker. For rige, fattige og alle midt imellem. Det er styrken i de almene boliger i Danmark.

I andre lande har man sociale boliger, social housing, som netop er forbeholdt de fattigste. Det medfører boligområder kun med de fattigste, som ingen andre vil eller kan bo i, og byer, som er helt og aldeles opdelte.

Vi oplever flere steder, blandt andet i København, at boligområder er ved at kæntre. Der er afdelinger, hvor hver fjerde beboer har psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug med mere.

Larm, utryghed og udrykninger bliver hverdag i opgange. Det skaber en negativ social spiral, hvor beboere med ressourcer begynder at flytte, og flere mennesker med sociale problemer kommer ind.

Boligområder med stor social skævhed har konsekvenser for især børn og unge, hvis livschancer forringes blandt andet på grund af negative rollemodeller, stor koncentration af ressourcesvage i skoler med mere.

Vi ønsker blandede boligområder, hvor der bor mange slags mennesker med forskellige indkomster, liv og etniciteter. Det er en styrke at bo sammen med mennesker, som ikke ligner dig selv 100 procent.