Det er den enkelte minister, der er ansvarlig for igangsættelsen, opfølgningen og driften af de statslige it-, bygge- og anlægsprojekter inden for det pågældende ressortområde, hvorfor ansvaret for budget, fremdrift og ibrugtagning påhviler den enkelte minister.

Statslige it-, bygge- og anlægsprojekter gennemføres inden for rammerne af de bevillinger, der er givet på de årlige finanslove samt inden for de formål, hvormed bevillingerne er afsat.

Igangsættelsen af statslige it-, bygge- og anlægsprojekter over en vis størrelse forudsætter endvidere særskilt hjemmel til igangsættelse. Projekterne igangsættes oftest på baggrund af tilslutning fra Folketingets Finansudvalg ved aktstykke i henhold til gældende forelæggelsesregler i budgetvejledningen. Aktstykket vil indeholde en oversigt over projektets tidsplan, projektets omfang og samlet projektøkonomi mv.

Statslige it-, bygge- og anlægsprojekter er dog ofte store, komplekse projekter, hvorfor der efterfølgende kan forekomme fordyrelser, forsinkelser samt ændringer i projektets indhold.

Folketingets formelle kontrol med de statslige it-, bygge- og anlægsprojekter følger i høj grad de forelæggelsesregler, der fremgår af budgetvejledningen. Det sker typisk, når projektets totaludgift overstiger 70,0 mio. kr. Det fremgår endvidere, at væsentlige ændringer af tiltrådte projekter skal forelægges Finansudvalget. Dette gælder både for væsentlige forsinkelser, fordyrelser og ændringer af projektets indhold.

Foruden de formelle forelæggelsesgrænser for Finansudvalget, kan Folketingets partier involveres i drøftelser af større projekter i andre regi, herunder fx politiske aftale- eller forligskredse. Der er ikke en fast praksis for, hvordan aftalekredse inddrages ved forsinkelser og fordyrelser på statslige projekter, som indgår i politiske aftaler, idet det vil afhænge af praksis på ministerområdet, aftalens karakter, projektets karakter samt finansiering mv.