Christian Friis Bach
 svarer 
Jakob Engel-Schmidt

Kan ministeren bistå Vrå Højskole, der befinder sig i en ekstraordinær vanskelig økono­misk situation, på grund af historiske forhold?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Kulturudvalget, Spørgsmål 150

Kan ministeren bistå Vrå Højskole, der befinder sig i en ekstraordinær vanskelig økono­misk situation, på grund af historiske forhold vedr. manglende dokumentation for reelt udført mentorstøtte til sårbare elever, ved at eftergive hele eller dele af den samlede gæld på næsten 5,5 mio. kroner?

Svar fra mandag den 27. maj 2024

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende bidrag fra Slots- og Kulturstyrelsen:

"Slots- og Kulturstyrelsens traf 8. august 2022 afgørelse om, at Vrå Højskole skulle tilbagebetale 5.425.905,86 kr. i for meget udbetalt statstilskud. Tilbagebetalingen skyldes, at Vrå Højskole i en årrække har indberettet elever, der udløser tillægstaksten til særligt prioriterede elevgrupper, uden at skolen har kunnet dokumentere, at de alle skulle udløse tillægstaksten. Skolen har hverken gjort indsigelse over det faktuelle grundlag for afgørelsen eller klaget over afgørelsen

Skolen har ikke kunnet dokumentere, at den har været berettiget til at modtage de 5.425.905,86 kr. på tillægstaksten til særligt prioriterede elevgrupper, men har i øvrigt har fået mulighed for en lempet tilbagebetaling hen over 8 år."

Jeg forstår til fulde den særlig situation, Vrå Højskole står i, hvor de på nuværende tidspunkt fortsat skylder 4,7 mio. kr. Jeg hæfter mig ved, at Vrå Højskole selv anerkender at have fået udbetalt et for højt tilskud. Jeg hæfter mig også ved, at det har været muligt at finde frem til en lempet tilbagebetalingsløsning for Vrå Højskole. Samtidig vil jeg henvise højskolen til at fortsætte dialogen med Slots- og Kulturstyrelsen.

0:000:00