Udviklingen i udgifter pr. undervisningstime pr. elev er opgjort i tabel 1.

Udgiften til en undervisningstime pr. elev kan opgøres ud fra de samlede kommunale udgifter til folkeskolen delt med antallet af elever i folkeskolen og delt med det antal undervisningstimer, som eleverne ifølge lovgivning som minimum forudsættes at få i de pågældende år.

Det bemærkes, at opgørelsen kun omfatter perioden 2010-2022, eftersom tal for 2023 og 2024 endnu ikke er tilgængelige. Opgørelsen baserer sig herudover ikke på skolernes planlagte undervisningstimer, eftersom opgørelsesmetoden vurderes at give et misvisende sammenligningsgrundlag over tid. Der henvises til svar på BUU alm. del – spm. 19 for en uddybende vurdering.

Tabel 1 viser, at der samlet set har været en stigning i udgifterne pr. elev på 6.481 kr. (2024-pl) i perioden fra 2010 til 2022. Parallelt hermed har der været en stigning i antallet af undervisningstimer på 204 timer pr. år. Som følge heraf er udgifterne pr. undervisningstime pr. elev faldet i perioden.

Det bemærkes, at der en række problematikker og usikkerheder forbundet med opgørelsen af udgiften pr. undervisningstime pr. elev.

For det første er den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i folkeskolen et lokalt anliggende i den enkelte kommune. Opgørelsen af antal undervisningstimer er udarbejdet på baggrund af mindstetimekravene, som ikke indfanger lokale afvigelser, som enten kan følge af lokal opprioritering af timetal eller anvendelse af mulighederne for afkortning af undervisningstiden.

Siden marts 2020 har det været muligt at konvertere al den understøttende undervisning på alle klassetrin til bl.a. flere voksne i fagundervisningen. Seneste kortlægning viser, at 89 pct. af skolerne i 2022 gjorde brug af muligheden for at afkorte skoleugens længde i forskelligt omfang. Såfremt undervisningstiden lokalt er blevet afkortet fuldt ud, vil det gennemsnitlige timetal pr. klassetrin være 856 timer (ekskl. pausetid) i stedet for 1.014 timer som anført i tabel 1. Udgiften pr. undervisningstime pr. elev i 2022 kan på den baggrund beregningsteknisk fastsættes til mellem 91 kr. som anført i tabel 1 og 108 kr. (2024-pl), alt efter i hvilket omfang kommunerne lokalt afkorter undervisningstiden.

For det andet er det grundet opbygningen af den kommunale kontoplan ikke muligt at opgøre udgifterne opdelt efter almindelige folkeskoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt heltidsundervisning i ungdomsskoler. Det betyder, at udgifterne dækker over såvel elever i den almene undervisning i folkeskolen som elever, der modtager segregeret specialundervisning mv., og opgørelsen kan derfor dække over forskydninger mellem de nævnte undervisningstilbud.

For det tredje dækker udgifterne til folkeskolen, som de er opgjort i det kommunale regnskab, også over faste udgifter såsom it og administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv.

Disse udgifter er i overvejende grad uafhængige af såvel antal elever som antal undervisningstimer.

For det fjerde viser opgørelsen i tabel 1 ikke den reelle udgift forbundet med hver enkelt undervisningstime, som hver enkelt elev modtager, fordi undervisningen i udgangspunktet afholdes for hele klasser frem for enkelte elever. Det betyder, at en forhøjelse af antallet af elever i en enkelt klasse ikke i sig selv er udgiftsdrivende, så længe klassen holder sig under klasseloftet og ikke skal deles op i flere klasser.