Enhedslisten presser på for afklaring om kontrakt med Nemlig-ejer

Torsdag skal Borgerrepræsentationen diskutere næste skridt i samarbejdet med moderselskabet bag Nemlig.com. Enhedslisten har ”meget lidt tålmodighed”, mens Socialdemokratiet kalder det dumt at opsige kontrakten.

Intervare leverer dagligvarer til omkring 2100 udsatte københavnere og har haft kontrakten siden 2017. De er moderselskab til det forbrugerrettede Nemlig.com.
Intervare leverer dagligvarer til omkring 2100 udsatte københavnere og har haft kontrakten siden 2017. De er moderselskab til det forbrugerrettede Nemlig.com.Foto: Pressefoto
Kasper Kaasgaard

I kølvandet på beskyldninger om lønsnyd fra Intervare, skal Borgerrepræsentationen torsdag diskutere, hvordan kommunen skal forholde sig til kontrakten med Nemlig.com-moderselskabet. 

Det sker på foranledning af Enhedslisten, der har stillet forslag om at undersøge mulighederne for at opsige samarbejdet med Intervare.

Partiet stillede forslaget, før resultaterne fra kommunens enhed mod social dumping kom frem. Fundene, der ifølge kommunen omfatter blandt andet underbetaling, manglende ferie og dokumentation fra firmaet, bekræfter Enhedslisten i deres syn på sagen.

0:000:00