Lærerne truer med reform-oprør

Regeringens "felttog" mod lærerens arbejdstid er forfejlet, og hvis ikke det snart bliver afblæst, kan det trække tæppet væk under hele Ny Nordisk Skole-projektet.

"Det er en klar trussel, og vi mener det alvorligt. En konflikt med lærerne kan blive problematisk for skolen," slog Anders Bondo Christensen fast foran de delegerede, der besvarede udmeldingen med tunge klapsalver.

"Hvis regeringen vil have god undervisning fra dygtige og engagerede lærere, så nytter det ikke at tryne dem," understregede formanden.

Tonen var dog mere forsonende, da børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) et par timer senere indtog selv samme talerstol, og tiden må derfor vise, hvad man helt konkret skal læse ind i truslen. Men seancen fik endnu engang sat fokus på den tilspidsede konflikt om lærernes arbejdstid, som har præget folkeskoledebatten i den seneste tid:

Det er en klar trussel, og vi mener det alvorligt. En konflikt med lærerne kan blive problematisk for skolen.

Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Bruger lærerne for lidt tid sammen med eleverne, og hvem skal bestemme, hvordan lærernes arbejdsdag skal se ud fremover?

Usædvanlig indblanding
I dag bliver arbejdstidsaftalerne fastsat mellem KL og Lærernes Centralorganisation, og den model skal man holde fast i, lyder det utvetydigt fra Danmarks Lærerforening.

Det er der bare ikke så mange andre, der mener. Slet ikke hos KL som skal sidde med ved forhandlingsbordet, når den næste aftale skal forhandles på plads i løbet af foråret 2013. Selvom kommunerne endnu ikke har meldt nogle forhandlingkrav ud, tyder alt på, at de vil gå efter at få ændret den nuværende aftaleform.

I begyndelsen af året lød det eksempelvis fra KL, at lærerne bruger for lidt tid sammen med eleverne og for meget på forberedelse og andre udenomsaktiviter. Årsagen er arbejdstidsaftalerne, og den pointe møder opbakning fra både røde og blå partier på Christiansborg, som noget usædvanligt har valgt at blande sig i debatten mellem arbejdsmarkedets parter.

Regeringen ønsker nemlig, at lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne, og det kan kun ske, hvis skoleledelserne selv kan tilrettelægge arbejdstiden. Et af målene med den kommende folkeskolereform bliver, at eleverne skal have flere dansk- og matematiktimer. Men ifølge børne- og undervisningsministeren skal lærerne ikke til at arbejde mere end de nuværende 37 timer om ugen. Og intet tyder på, at finansminister Bjarne Corydon (S) har planer at udskrive en blankocheck til den i forvejen dyre folkeskole, og derfor er løsningen at møbelere om på lærernes arbejdstid.

Utilfredshed med regeringen
Men det er her, filmen knækker, mener lærerne. For hvis lærerne skal til at tilbringe mere tid sammen med eleverne, må det samtidig betyde, at timerne skal tages et andet sted fra. Det mangler de at få svar på. Samtidig frygter lærerne, at det kun vil føre til ekstra bureakurati, hvis den enkelte skoleleder skal til at bestemme, hvor meget tid hver enkelt lærer skal bruge på hvad.

Derudover mener lærerforeningen, at den nuværende aftale fra 2008 allerede indeholder en stor del af den fleksibilitet, som politikerne efterspørger. Problemet er bare, at lærerforeningen har svært ved at overbevise omverdenen om det, og det skaber frustration i baglandet.

De mener, at debatten på Christiansborg og i medierne er ensidig og unuanceret, og mange ærgrer sig over, at de endnu engang bliver fremstillet som en flok reaktionære rundkredshippier, der blot vil drikke kaffe på lærerværelset og have fri efter frokost.

De vil gerne være med til at styrke folkeskolen, men det skal ske på deres egne vilkår. Og efter ti års borgerligt styre havde mange nok forventet at få en rød regering, der var lidt mere lydhør og samarbejdsvillig end den nuværende.

Tomme tønder...
Det er ingen hemmelighed, at forholdet mellem lærerforeningen og regeringen på nogle punkter er anspændt. Udover konflikten om arbejdstidsaftalerne var lærerforeningen stærkt fortørnet over, at den ikke blev taget mere med på råd, da læreruddannelsen blev reformeret tidligere på året.

Derudover er der også en udbredt utilfredshed over, at de omdebatterede nationale test og elevplaner har fået lov til at overleve regeringsskiftet. Også selvom Christine Antorini understreger, at resultaterne nu kun skal bruges til internt brug.

Spørgsmålet er bare, om det er nok til, at Anders Bondo Christiensen vil trække stikket til Ny Nordisk Skole. Danmarks Lærerforening har selv været med til at udvikle det, og i lærerkredse er der tilfredshed med, at målene og dogmerne er så overordnede og brede, at de selv kan få lov til at fortolke det, som de vil.

Derudover har folkeskolen i de seneste mange år fungereret som en værdipolitisk kampplads, og spørgsmålet er, om området - og lærerforeningen - kan klare endnu en fejlslagen reform.

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at utilfredsheden med det, som under kongressen blev betegnet som "en uhellig alliance" mellem regeringen og KL, er reel. Der er dog intet, der tyder på, at regeringen har planer om at ændre kursen. Det slog ministeren selv fast, da hun stod på talerstolen. Hvis folkeskolereformen skal blive til noget, har regeringen nemlig brug for mere fleksible arbejdstidsaftaler, og det vejer på nuværende tidspunkt tungere end en flok utilfredse lærere.

Det interessant bliver så, om lærerne vil tage regeringen til nåde bagefter. Det får man muligvis svar på til kongressen i 2013.