Etisk nævn skal vurdere velfærdsteknologi

Det velfærdsteknologiske tog er for længst kommet op i fart. Og gør man sig håb om at sænke hastigheden, før samtlige 98 kommuner plastres til med tekniske erstatninger for menneskelig omsorg, skal der mere end gode argumenter til for at overtale teknokraterne i lokomotivvognen til at trække i bremsen.

Sådan lyder advarslen fra tidligere medlem af Etisk Råd, journalist, forfatter og foredragsholder Klavs Birkholm. I mange år har han været optaget af de etiske udfordringer forbundet med implementeringen af ny teknologi. Nu mener han, at der er behov for at gå til handling.

“Efterhånden oplever jeg, at de etiske problemer vokser, fordi de myndigheder, som er meget begejstrede for velfærdsteknologi, overhovedet ikke vil tage problemerne til efterretning. De har så travlt med at omsætte ideer til løsninger, at jeg mener, at man bliver nødt til at hæve stemmen,” siger han.

I sidste uge publicerede Teknologisk Institut en evaluering af Socialstyrelsens forsøg med spiserobotter på syv forskellige bosteder. Her har 25 beboere med funktionsnedsættelse i arme og hænder brugt spiserobotter til mindst to af tre daglige måltider. Og mens konklusionen i rapporten er, at robotterne øger livskvaliteten, læser Klavs Birkhom resultaterne stik modsat.

“Man kan bare se, hvor meget det er bestilt arbejde, for at vi skal skynde os at få implementeret så mange spiserobotter som muligt,” siger han og uddyber:

“Man har valgt en målgruppe, som helt klart er disponeret for at arbejde med teknologien. Men i rapporten konkluderer man så, at nu kan vi spare 317 årsværk, hvis man indfører det over hele linjen. Det er klart, at nogle - især yngre - personer vil opfatte robotten som en, der giver dem øget autonomi, men det er langt fra alle, der tænker sådan.”

Han frygter, at den type robotter vil være med til at isolere og fremmedgøre brugerne. 

“Det er meget paradoksalt, at samtidig med, at man indfører spiserobotter, opretter man også måltidsgrupper, fordi man ved, at ældre gerne vil mødes om at spise,” tilføjer han.

Mangler modpol til teknologifascination
Her er vi fremme ved analogien om det højteknologiske tog, der pløjer sig vej gennem det danske velfærdslandskab. Der mangler nemlig ifølge Klavs Birkholm en modpol til “teknokraternes teknologifascination”.

I 2009 fik Fonden for Velfærdsteknologi tre milliarder til udviklingsarbejde. Det har affødt et væld af projekter, som alle presser i samme retning, mens der ingen penge er i at slå et slag for teknologiskepticismen.

“Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen har tilkendegivet, at brugerdreven innovation ikke altid er en god ide. Og det er sådan, jeg tolker signalerne fra stat og kommuner. Jeg mener ikke, at teknologien skal stoppes, men jeg oplever, at den presses ned i halsen på folk, som ikke får forbedret deres livskvalitet.”

Faktisk inviteres han ofte med, når kommunerne på en temadag briefer personalet om formålet med indførslen af en ny teknologi. 

“Her er jeg typisk et flag, der bliver hejst sidst på dagen, og så kører vi ellers videre. Rigtig mange i salen synes, at det er godt, at jeg kommer med de indvendinger, men der er ikke andre, der siger det. Ellers er det bare teknokraterne, der snakker,” siger han og vurderer, at den etiske dimension sjældent bliver mere end et alibi for at kunne sige, at alle parter er blevet hørt.

Nævn af brugere og personale skal vurdere tiltag
Nej, der skal skrappere midler til, hvis man for alvor vil råbe beslutningstagerne op. Da Etisk Råd i 2010 med Klavs Birkholm som arbejdsgruppeformand udgav et sæt anbefalinger om brugen af sociale robotter, foreslog man ligeledes, at der blev oprettet et forum, som kan vurdere teknologierne, før de tages i anvendelse.

Det er denne ide, som Klavs Birkholm har omformet til ideen om et egentligt nævn, som skal bestå af et repræsentativt udsnit af brugere og omsorgspersonale.

“Det er vigtigt, at vi tager stilling til de enkelte teknologier en ad gangen. Nogle vil være klare forbedringer for ældre og plejekrævende borgere. Andre er mere tvivlsommme, og i de tilfælde bør vi være mere omhyggelige med at lave teknologivurderinger,” siger han og fastslår:

“Lige nu er det overladt til robotingeniører og teknologikonsulenter at træffe disse valg.”

Forfatteren forklarer, at han ikke ønsker at nedsætte et permanent organ.

“Vi er i en fase, hvor en masse teknologier er på bedding, og jeg mener, at det er vigtigt at levere grundigere anbefalinger til politikerne.”

Interesse fra Enhedslisten
Hidtil har han kun været i kontakt med Enhedslisten, som ønskede at fremsætte forslaget i Folketingssalen. Men Klavs Birkholm mener, at det er nødvendigt med bredere politisk opbakning, hvis forslaget ikke bare skal stemmes ned. Han er godt klar over, at blev det fremsat i morgen, ville det uden tøven blive stemt ned, fordi der ikke ligefrem er stemmer i at oprette yderligere råd og nævn.

I det hele taget flugter Klavs Birkholms tanker om formålet med velfærdsteknologi ikke med regeringens aktuelle vækst- og sparedagsorden. Når velfærdsteknologien dukker op i den offentlige debat, er det som hovedregel i en af følgende to scenarier:

Modsat mener Birkholm, at vi lever i så rigt et samfund, at vi ikke behøver bruge sparehensyn over for de allersvageste.

“Men jeg ser det ikke som en gevinst, at man kan fyre personale. Det er også en diskussion, som vi må have. Hvad skal det gøre godt for?”

“Men så vil jeg hellere spare på djøfferne.”

“Nej. Det bør være en øvelse til at højne livskvaliteten hos borgere, som har behov for velfærdsteknologi.”

“Hvem er det egentlig, der er urealistisk? I en masse af den retorik, der kører omkring velfærdsteknologi, hedder det, at vi mangler arbejdskraft til at passe på de ældre. Men det kommer vi jo ikke til. Det er jo ikke sådan i dag, som det var i 1960, at når en person fylder 65, så er han plejekrævende. Alderen for funktionsnedsættelser stiger jo samtidig med levealderen, så det forventede dyk i alderen mellem 18 og 65 betyder ingenting, for der er masser af mennesker, der gerne vil arbejde.”

Altinget.dk holder juleferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.