Er euroen i bedring?

Letland har fået EU-Kommissionens ord for, at landet er klar til at indtræde i den fælles valuta. Det sker fra 1. januar 2014. Flere lande ventes at følge efter inden for få år, og den udvikling bringer brede smil frem i Bruxelles.

"Letlands ønske om at indtræde i euroen er et udtryk for tillid til vores fælles valuta. Det er yderligere bevis for, at de, der forudså en opsplitning af euroen, var ude af trit med virkeligheden," sagde økonomikommissær Olli Rehn på et pressemøde.

Set fra Letlands perspektiv er medlemskab af euroen en mulighed for at sikre en mere stabil økonomi. Det vurderer Morten Hansen, professor ved Stockholm School of Economics i den lettiske hovedstad, Riga.

"Euroen vil skabe mere ro omkring både penge- og finanspolitikken i Letland. Dermed kan politikerne begynde at tænke mere på langsigtede reformer, der kan gøre landet rigere," siger han.

Et politisk valg
Siden Letland kom med i EU i 2004, har landet forsøgt at blive optaget i den fælles valuta. Store problemer med at holde inflationen i landet under kontrol har dog forsinket processen med ti år. Medlemskab af euroen, skal sikre, at usikkerheden om den lettiske valuta ophører med at være et tilbagevendende problem i den lille åbne økonomi, lyder det økonomiske argument.

Det er dog ikke kun økonomi, der forklarer Letlands ønske om euro-medlemskab. Yderligere integration i EU vil også betyde et skridt længere væk fra landets nabo mod øst, Rusland.

Man kan frygte, at politikerne nu siger, at fordi der er en midlertidig ro, kan vi godt vente lidt med de svære beslutninger.

Jesper Rangvid
Professor på CBS

"I Letland er euro-medlemskab ikke bare et økonomisk spørgsmål. Det er også helt klart et politisk spørgsmål," siger Morten Hansen.

Et symbolsk rygstød
Efter Letland ventes en række lande, deriblandt Litauen og Bulgarien, at følge efter. Det fik i foråret Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd, til at glæde sig over, at "euroen igen er en klub med kø ved indgangen og ikke udgangen".

Ifølge Martin Marcussen, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, skal Letlands indtræden i euroen dog mest af alt ses som et symbolsk skulderklap til euroen.

"Der er ikke tale om nogen stor økonomi, og der er ikke tale om nogen ekstremt sund økonomi, men der er tale om en "villig europæer", og dem kan euro-gruppen godt bruge nogle stykker af i denne tid," siger han.

Han henviser til, at den økonomiske krise har fået skepsis mod euroen til at spire frem mange steder i EU. Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Bank, mener heller ikke, at man direkte kan udlede noget om euroens sundhedstilstand alene ved at henvise til, at nye lande er på vej ind i samarbejdet.

"Jeg ser ikke det her som beviset for, at nu er eurokrisen overstået, De spændinger, vi har set omkring valutaen de seneste år, er jo ikke forsvundet, " siger han.

Skrøbelig bedring
Så sent som i begyndelsen af juni viste nye tal, at økonomierne i eurosamarbejdet samlet set skrumpede 0,2 procent i første kvartal af 2013. Dermed var recession i eurozonen en realitet for sjette kvartal i træk.

Alligevel er der en vis sandhed i det, når EU's top forsøger at sprede budskabet om en euro i forbedring, vurderer Steen Bocian.

"Lige nu og her ser det bedre ud, end det har gjort længe, men omvendt er der ikke meget, der skal gå galt, før situationen kan ændre sig," siger han og fortsætter:

"Der er ingen tvivl om, at presset på euroen er lettet, men vi er stadig afhængige af, at politikerne i Europa kan blive enige, og det er jo svært i en situation, hvor der er pres på økonomien."

Ro kan svække reformtempo
Et vigtigt skridt på vejen mod en fortsat stabil euro er oprettelsen af en fælles bankunion. Det vurderer Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School. Han mener, at et højt reformtempo, da euro-krisen virkelig kradsede, har været vigtigt for den stabilitet, der ses i dag.

EU-Kommissionen forventes i juni at fremlægge forslag til en fælles europæisk genopretnings- og afviklingsmekanisme. Det skal bygge oven på det fælles banktilsyn, som EU's stats- og regeringschefer forhandler i dette forår.

Jesper Rangvid påpeger, at det er vigtigt, at politikerne holder skruen i vandet, også i forhold til at udvikle bankunionen, hvis euroen skal forblive stabil. Her noterer han sig, at Tyskland er begyndt at tale om, at en fremtidig bankunion skal kobles til traktatændringer.

Den proces kan tage flere år, og Jesper Rangvid advarer mod, at stabilitet omkring euroen bliver en sovepude for politikerne i EU.

"Man kan frygte, at politikerne nu siger, at fordi der er en midlertidig ro, så kan vi godt vente lidt med de svære beslutninger," siger han og fortsætter:

"De seneste år har man set, at euro-landene virkelig har rykket sig, men kun når der virkelig var krise. Derimod er der en tendens til at slappe mere af, når presset begynder at lette."

- - -

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.