A-kasser: Reform af efterløn var overflødig

Det går meget hurtigere end forventet med at få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Antallet af folk på efterløn er raslet ned, siden ordningen toppede i 2008. Dengang var cirka 140.000 danskere mellem 60 og 65 år på efterløn, i dag er kun lidt over 102.000 på efterløn. Et fald på hele 27 procent på kun fem år.

Udviklingen er gået meget hurtigere, end de økonomiske vismænd og embedsmændene i Finansministeriet forudså i deres prognoser for bare to år siden.

Deres prognoser spåede, at man uden en reform skulle helt frem til 2019, før man ville komme under 100.000 personer på efterløn.

Det ser nu ud til at ske, allerede inden reformen så småt træder i kraft 1. januar 2014, hvor efterlønsalderen bliver hævet et halvt år fra de nuværende 60 år.

AK-Samvirke: Overflødig reform
Dermed er reformen af efterlønnen vedtaget på et fejlagtigt grundlag med nogle oppustede prognoser, mener direktøren for A-kassernes Samvirke.

Udviklingen var voldsomt i gang i forvejen, og antallet af folk på efterløn er allerede klart under, hvor mange, man forventede, ville gå på efterløn for bare to år siden.

Verner Sand Kirk
Direktør i A-kassernes Samvirke

"Udviklingen var voldsomt i gang i forvejen, og antallet af folk på efterløn er allerede klart under, hvor mange, man forventede, ville gå på efterløn for bare to år siden," siger Verner Sand Kirk.

Han mener, at Velfærdsaftalen fra 2006 var nok til at fremtidssikre arbejdsstyrken og dansk økonomi. Den aftale hævede også alderen for efterløn og folkepension, bare noget langsommere end reformen fra 2011.

"Reformen var ikke bare overflødig, men direkte skadelig for økonomien. Den betyder, at folk holder på pengene og sparer op helt vildt og tosset. Politikerne har med blandt andet efterlønsreformen skabt en stemning af, at fremtiden er meget usikker, og derfor sparer folk op i hidtil uset grad," siger Verner Sand Kirk.

R: Ændret adfærd ikke nok
Hos regeringspartiet Radikale, der aftalte reformen af efterlønnen med de borgerlige partier, ser man helt anderledes på udviklingen.

"Jeg mener, det er en god nyhed. Det afspejler det klare politiske ønske om, at folk skal arbejde lidt længere, før de trækker sig tilbage," siger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R).

Han mener, reformen er lige så rigtig i dag, som da den blev aftalt i 2011.

"Vi kunne godt se, at der var en ændret adfærd på vej mod, at folk trak sig langsommere tilbage fra arbejdsmarkedet. Men den var ikke stærk nok til, at vi kunne lade landets økonomi bero på det alene. Så vi blev nødt til at understøtte den udvikling med reformen af efterlønnen," siger Nadeem Farooq.

R: Prognoser ikke afgørende
Han vedgår dog, at Finansministeriets prognoser viste sig ikke at holde stik.

"Jeg anerkender, at prognoser ofte ikke rammer helt plet. Man kan altid spekulere i, om reformen så var blevet anderledes. Det vil jeg ikke bruge så meget tid på," siger Nadeem Farooq og begrunder:

"En ting er, hvordan reformen blev skruet sammen. Men der var et klart politisk flertal for, at vi skulle trække os tilbage senere. At det går hurtigere end forventet, er kun godt. Det er bedre, at vi får et højere end et lavere arbejdsudbud, end vi havde forventet. På den måde fremtidssikrer vi velfærdssamfundet," siger Nadeem Farooq. 

Hos A-kassernes Samvirke vedgår direktøren dog også, at udviklingen med langt færre på efterløn siden 2008 ikke er helt logisk. Det er netop, som de store efterkrigsårgange har ramt efterlønsalderen, at langt færre faktisk går på efterløn. Dertil kommer krisen.  

"Antallet af folk på efterløn er faldet stabilt og imod al intuition. Man skulle tro, at med finanskrisen og stigende ledighed, ville flere gå på efterløn. Men der er sket lige det modsatte," siger Verner Sand Kirk.

Kulturskred og grå guld
Som årsager peger han på, at der er sket et kulturskred i virksomhederne, og at vi fået en ny type ældre.

"Der er sket et holdningsskred på arbejdsmarkedet, hvor det grå guld er blevet mere attraktivt for arbejdsgiverne. Samtidig har 68-generationen nu nået efterlønsalderen, og de ser ikke noget ideal i at holde op med at arbejde tidligt. De har derimod et ideal om at fortsætte med at arbejde. Samtidig fylder det tunge og nedslidende arbejde en stadig mindre del af arbejdsmarkedet," siger Verner Sand Kirk.

Han tilføjer, at efterlønsordningen i disse år skifter fuldstændig karakter. Reformens nye og skrappe regler for, hvor stor pensionsopsparing man skal have, før man bliver modregnet i efterlønnen, betyder, at det i de kommende år økonomisk slet ikke kan betale sig at gå på efterløn for stadig flere danskere med høje og mellemhøje indkomster. 

"Efterlønsordningen skifter karakter fra at være en opsparingsordning for at kunne gå tidligt på pension, til at være en forsikring imod, at man eventuelt ikke kan holde til folkepensionsalderen. Man tegner en forsikring, men man har ikke nogen intentioner om, at den skal udløses. På den måde er der sket et skred i opfattelsen af efterlønnen, og derfor ser vi langt færre gå på efterløn," siger Verner Sand Kirk.

Halvering af udgifterne på ti år
De seneste prognoser fra Finansministeriet viser, at man forventer, at der kun vil være 64.000 personer på efterløn i 2017. Mere end en halvering på under ti år.

Det betyder, at statens udgifter til efterlønsordningen falder markant. I 2008 kostede ordningen 25 mia. kr. for staten. I 2014 er der afsat 19 mia. kr. på finansloven, og i 2017 forventes udgifterne at være faldet til 13,5 mia. kr.

At udgifterne til ordningen ikke falder helt så meget, som antallet på efterløn, skyldes, at flere ventes at få den skattefri præmie for at udskyde eller helt lade være med at gå på efterløn.