Retspolitik binder blå blok sammen

Partierne i blå blok lægger nu hovedet på blokken og lover at gennemføre en lang række konkrete politiske initiativer, som de i fællesskab har lagt frem i løbet af de seneste små fire år i opposition.

De blå partier har alt i alt fremlagt 30 fælles beslutningsforslag siden 2011. Nogle af forslagene er dog ikke længere aktuelle, og derfor er der tale om 24 fælles beslutningsforslag til konkrete lovændringer og analyser.

Ifølge næstformand Kristian Jensen (V) er forslagene et udtryk for initiativer, som en borgerlig regering har tænkt sig at gennemføre.

”Det er konkrete løfter. Vi er jo kommet med det, fordi det er noget, vi ønsker at gennemføre,” siger han.

Det er raison d'etre, at når vi har stillet et forslag, så mener vi det, og så gennemfører vi det.

Brian Mikkelsen (K)
Gruppeformand

Konservatives gruppeformand Brian Mikkelsen er endnu mere kontant.

”De forslag, vi har stået sammen om, skal selvfølgelig gennemføres med det samme. Det er raison d'etre, at når vi har stillet et forslag, så mener vi det, og så gennemfører vi det,” siger han.

Fælles retspolitisk front
Beslutningsforslagene spreder sig ud over en række ministeriers ressortområder. Men det er først og fremmest retsområdet, der dominerer.

Knap halvdelen af forslagene relaterer sig til Justitsministeriets ansvarsområde. Og det er på ingen måde tilfældigt, understreger Brian Mikkelsen.

”Regeringen har ført en svag retspolitik, som er domineret af Radikale Venstre og SF. Derfor har vi brug for at stramme op,” siger han.

Det var også netop på det retspolitiske område, at de fire partiers formænd i efteråret markerede sig med forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, og at man vil indføre såkaldte ungdomsdomstole. Et forslag, der desuden er blevet gentaget under valgkampen.  

Et andet forslag sigter mod at få indført en ordning i EU, som sikrer, at udenlandske kriminelle i højere grad afsoner deres dom i hjemlandet.

Netop det punkt gjorde justitsminister Mette Frederiksen (S) desuden også til et socialdemokratisk standpunkt, da partiet præsenterede sit valgoplæg.

Lige til det borgerlige højreben
Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er retspolitikken nærmest perfekt til at skabe enighed i blå blok. Blandt andet fordi det er meget lettere for de fire partier at finde  en fælles front i retspolitikken end eksempelvis på udlændingepolitikken.

Når det gælder udlændinge, går der en skelnen mellem det globaliseringsivrige erhvervsliv og det store flertal af de borgerlige vælgere.

"Men på retspolikken kan en borgerlig arbejder og en borgerlig direktør i DI hurtigt blive enige om, at der skal sættes hårdere ind mod kriminelle. Det kan DF-vælgeren og LA-vælgeren også begge skrive under på, selv om de er rasende uenige om offentlig vækst," siger Erik Holstein.

Han minder dog om, at der var en del skærmydsler mellem DF og Konservative om retspolitikken i sidste halvdel af VKO-tiden. DF rasede over, at Lene Espersen (K) og Lars Barfoed (K) i deres optik lod sig styre af embedsmændene i Justitsministeriet.

Økonomi og velfærd splitter
Hvor det på den måde har været muligt at komme med en række samlede værdipolitiske markeringer på retsområdet, er det mere begrænset med enigheden i blå blok på skatte- og velfærdsområdet. Der er således intet fælles om daginstitutioner, ældre eller sundhed fra de blå partier, der dog har et par forslag om mere frit skolevalg.

Hverken den liberale mærkesag om skattelettelser eller Dansk Folkepartis velfærdsdagsorden har således kunne rummes i fælles forslag.

”Det har vi ikke kunnet blive enige om. Vi har haft nogle beslutningsforslag, som vi ikke kunne få V eller DF med på,” siger Brian Mikkelsen.

Han hæfter sig dog ved, at Konservative, Venstre og Liberal Alliance har kunnet indgå nogle fælles forslag på skatteområdet om at forbedre erhvervslivets vilkår.