Nyt debatpanel på Altinget: fødevarer

DEBAT: To politikere, en sundhedsekspert og Dansk Erhverv udgør de næste måneders debatpanel på fødevareportalen.

Sine Riis Lund

Ordet er frit, når fire debattører vil skiftes til at levere debatindlæg til tirsdagens nyhedsbreve på Altinget: fødevarer.

De har ordet frem til påske, hvorefter nye navne vil overtage tasterne.

De fire debattører er følgende:

Morten Grønbæk Morten Grønbæk
Direktør for Statens Institut for Folkesundhed og forskningschef ved Center for Interventionsforskning. Morten Grønbæk er i dag ligeledes formand for Vidensråd for Forebyggelse. Han er også tidligere formand for det nu nedlagte Motions- og Ernæringsrådet.

Lotte Engbæk Larsen Lotte Engbæk Larsen
Markedschef i Dansk Erhverv, hvor hun beskæftiger sig med fødevarepolitik. Lotte Engbæk Larsen har været ansat i Dansk Erhverv siden 2008. Arbejdede før det næsten syv år i Bryggeriforeningen. Sidder desuden som bestyrelsesmedlem i Dansk Retursystem A/S.

Søren Egge Rasmussen Søren Egge Rasmussen
Blev valgt ind i Folketinget for Enhedslisten sidste år og fungerer i dag blandt andet som partiets fiskeri- og fødevareordfører. Han har arbejdet som både tømrer og landmand og tog i 2005 en driftslederuddannelse ved Den Økologiske Landbrugsskole i Kalø. Har været byrådsmedlem i Aarhus Kommune og siddet med i en række bestyrelser.

Lise Bech Lise Bech
Blev valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti sidste år og er partiets fødevareordfører. Har politisk erfaring gennem flere byrådsperioder i først Støvring og siden Rebild Kommune. Har senest arbejdet som selvstændig forretningsfører og bogholder og har tidligere fungeret som blandt andet økonomi- og personalechef.

Læs her årets første debatindlæg fra panelet leveret af Søren Egge Rasmussen.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00