Historisk mange patienter på privathospital

129.000 danskere blev i 2015 på det offentliges regning behandlet eller udredt for deres sygdom på et privathospital. Det er det højeste antal i sundhedsvæsnets historie og 26.000 flere patienter end året før. 

Næstformand i Danske Regioner, Jens Stenbæk (V), mener, at tallene skal ses som en positiv udvikling for patienterne.  

”Ventetiden på behandling er raslet ned de seneste år. Og samtidig vidner stigningen om, at vi i regionerne bliver stadig bedre til at få udredt patienterne inden for udredningsrettens 30 dage,” siger Jens Stenbæk. *

Det gør han med henvisning til, at de to seneste års stigning i antallet af offentlige patienter på privathospital i høj grad skyldes øget brug af privathospitaler til hele eller dele af udredningsforløb, hvor privathospitalerne i nullerne især udførte operationer. 

Stigningen i antallet af patienter, man ser nu, er et udtryk for at regionerne er pressede på deres kapacitet nu og her. Men selv om de nye patientrettigheder er på vej, så er regionerne allerede i gang med at tilpasse deres kapacitet.

Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Brugen varierer 
Udredninger er generelt langt billigere end operationer. Blandt andet derfor er udgifterne til privathospitalerne stadig lavere end de hidtidige rekordår i nullerne. I 2008 blev 86.000 offentlige patienter behandlet på privathospital til en samlet pris på 1,4 milliarder kroner. I 2015 var udgiften kun 721 millioner, hele 129.000 offentlige patienter blev behandlet i privat regi. Den lavere pris skyldes dog ifølge regionerne og eksperter også, at privathospitalernes priser er blevet markant lavere siden nullerne. 

(Artiklen fortsætter under grafen)

Antallet af offentlige patienter på privathospital steg voldsomt op igennem nullerne. Den hidtidige rekord var i 2009 og 2010, hvor der begge år blev behandlet omkring 111.000 patienter på privathospital. Men så blev reglerne for, hvornår det offentlige skal tilbyde behandling strammet. Samtidig øgede de offentlige sygehuse deres kapacitet og produktivitet. Det satte gang i et markant fald i antallet af offentligt betalte patienter på privathospitalerne. 

Udviklingen vendte dog med SR-regeringens udrednings-ret fra 2013, der skal sikre patienterne udredning inden for 30 dage. En patientrettighed, som regionerne dog haft svært ved at levere til en del patienter. Derefter steg antallet af offentlige patienter på privathospital igen i 2014 med cirka 15.000 patienter efter en årrække med stadig færre patienter.

Midlertidig assistance
Men ifølge Jens Stenbæk skal privathospitalerne ikke glæde sig for længe. Antallet af patienter kan måske stige også i 2016 og i 2017. Men derefter forventer han, at stadig færre patienter vil blive behandlet på privathospital.  

”Den kommende skærpelse af udrednings- og behandlingsgarantien, kan regionerne ikke implementere uden yderligere hjælp af det private. Men når regionerne har bygget kapaciteten op, så forventer jeg, at tallet vil falde igen,” siger Jens Stenbæk. Han forklarer, at privathospitalerne i regionernes øjne primært skal være buffer-kapacitet for det offentlige.

Privathospitalerne har længe advokeret for, at de bør bruges i større omfang. Blandt andet til ved at udføre flere udredninger og nogle gange både udredning og den efterfølgende behandling. Men det er ikke i patienternes interesse på langt sigt, vurderer man i regionerne. 

”Vi har på nogle områder gode aftaler med privathospitalerne med at sikre patienterne mest mulig sammenhæng i behandlingen. Men ved at vi på sigt får en større kapacitet i det offentlige, så får patienterne en bedre sikkerhed for at de har en større sammenhæng i behandlingen, fordi de offentlige sygehuse generelt er større og dermed har en bredere pallet af udredninger og behandlinger,” siger Jens Stenbæk. 

(Artiklen fortsætter under graferne) 

Fungerer som en buffer
Den store stigning i antallet af offentlige patienter på privathospitaler og dermed de offentlige udgifter til privathospitaler satte i nullerne gang i en stor ideologisk strid mellem rød og blå blok om brugen af privathospitaler.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ser ingen selvstændig værdi i, at det offentlige både kan udrede og behandle alle patienter.

”Jeg har hverken noget mål om, at flere eller færre bliver behandlet på de private hospitaler. For mig er det vigtigste, at patienterne sikres hurtig udredning og behandling, og at vi får mest mulig sundhed for pengene," skriver sundhedsminister Sophie Løhde i et skriftligt svar til Altinget om regionernes målsætning.

Derimod understreger hun, at hun har et konkret mål om, at der ikke skal være geografiske forskelle i mulighederne for at komme i behandling. 

Hun slår dog til lyd for, at der også i fremtiden vil være et privat alternativ, der kan hjælpe patienterne til hurtigere behandling. 

"Vi skal ikke privatisere vores fælles sundhedsvæsen, men jeg drømmer godt nok heller ikke om en situation, hvor patienterne ikke har mulighed for at fravælge lange ventetider i det offentlige,” skriver Sophie Løhde. 

SDU-professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, mener ligesom Jens Stenbæk ikke, at privathospitalerne skal forvente, at de gyldne år vender tilbage. 

Overbehandling er et hårdt ord
VK-regeringens kommende skærpelse af behandlingsgarantien fra 60 til 30 dage og skærpelsen af udredningsretten vil efter alt at dømme ikke skabe en større revolution i størrelsesforholdet mellem det offentlige og privathospitalerne, vurderer han. 

”Stigningen i antallet af patienter, man ser nu, er et udtryk for, at regionerne er pressede på deres kapacitet nu og her. Men selv om de nye patientrettigheder er på vej, så er regionerne allerede i gang med at tilpasse deres kapacitet. Alt tyder derfor på, at privathospitalerne også fremadrettet primært er bufferkapacitet for det offentlige, siger Kjeld Møller Pedersen. 

Han betegner det som meget fornuftigt, at regionerne er tilbageholdene med at lade privathospitalerne udføre både udredning og behandling. Netop i nullerne blev privathospitalerne fra flere sider beskyldt for at bidrage til overbehandling i sundhedsvæsnet ud fra et profitmotiv. 

Kjeld Møller Pedersen mener, at overbehandling er et lidt hårdt ord at bruge. 

”Overbehandling er et af mange termer for problemstillingen. Jeg mener ikke, det er fair at mistænke privathospitalerne for at overbehandle. Men det er fornuftigt, at der er et ekstra sæt øjne til at tolke på den udredning, der er sket, og hvilken behandling der så skal iværksættes. Den proces er langt fra altid entydig,” siger Kjeld Møller Pedersen.