Regeringen udhuler ulandsbistanden med næsten en milliard

ULANDSBISTAND: Udgifter til asyl- og integrationsområdet i Danmark lægges i større omfang ind under udviklingsbistanden, fremgår det af regeringens finanslovudspil. Grotesk og uacceptabelt, mener Radikale.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Kasper Frandsen

Mens regeringen bryster sig af at ville tilføre en ekstra milliard kroner til indsatsen med at hjælpe flygtninge i nærområderne, viser det sig, at den med den anden hånd samtidig udhuler bistanden med et næsten tilsvarende beløb.

Udhulingen skyldes en ny opgørelsesmetode for, hvor meget udviklingsbistanden skal betale til asyl- og integrationsområdet i Danmark.

Det fremgår af regeringens finanslovforslag.

Havde regeringen valgt at fortsætte med samme metode som hidtil, ville regningen for asylansøgere i Danmark via ulandsbistanden have været cirka 909 millioner kroner mindre – penge, der ville kunne bruges til nødhjælp. 

Regeringens nye opgørelsesmetode vækker stor kritik hos generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl:

”Danmark udnytter de internationale regler for ulandsbistand meget fantasifuldt,” siger han og fortsætter:

”Man spiser sin egen hale, når de penge, der skulle have hjulpet i nærområder, i al for vid udstrækning bruges herhjemme.”

R: Dårlig stil
I finanslovsudspillet fremgår det, at man har fundet nye udgifter, som udviklingsbistanden skal betale for. Det drejer sig blandt andet om økonomisk støtte til flygtninge, der ønsker at rejse tilbage til deres hjemland, samt udgifterne til Flygtningenævnets sekretariat.

Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard udhulingen af udviklingsbistanden for grotesk og uacceptabel.

”Det er dårlig stil, og det er en dårlig prioritering. Hvis man ikke hjælper i nærområderne, bliver det svært at skabe stabilitet,” siger han.


Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der udregner og bestemmer, hvor meget ulandsbistanden skal betale til asyl- og integrationsområdet i Danmark.

Men her afviser minister Inger Støjberg (V), at Danmark overtræder OECD’s regler.

”Vi holder os fuldstændig inden for de OECD-regler, der er. Og når man gør det, så har man selv politisk mulighed for at vurdere, om penge kan hentes fra udviklingsbistanden,” siger hun.

Læs hele artiklen på Altinget: udvikling (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her

Dokumentation

Sagen kort: Bistand over grænsen?

Altinget har tidligere beskrevet, at Danmark i 2015 brugte 220 millioner ulandskroner til danskundervisning og jobtræning til flygtninge med midlertidig opholdstilladelse. 

Pengene går til kommunerne, og formålet er at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Men det er ifølge ekspert i direkte modstrid med OECD-reglerne for udviklingsbistanden, der siger, at udgifter til ”at integrere flygtninge i donorlandets økonomi” ikke må tælles med.

Også OECD vil anbefale ikke at kalde udgifterne ulandsbistand - organisationen vil kigge yderligere på det danske eksempel i forbindelse med et igangværende arbejde, der skal strømline, hvilke asyl- og flygtningeudgifter der kan kaldes bistand. Det arbejde forventes færdigt i februar 2017.

I alt kan hundredevis af millioner ulandskroner fra udviklingsbistanden være misbrugt på udgifter, der ikke må tælles med.

Desuden har Altinget beskrevet, hvordan en budgetmanøvre uden offentlig debat har flyttet over to milliarder kroner fra traditionel ulandshjælp til at hjælpe med kommunernes integrationsindsats.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Dansk Røde Kors
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ba.mag. i historie (Aarhus Uni. 1984)

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00