Røde partier vil løsne statens jerngreb om kommunerne

Den stramme statslige styring har taget overhånd og fører til unødige besparelser på den lokale velfærd.

Det er konklusionen fra SF og Enhedslisten, efter nye tal viser, at kommunerne i 2016 for sjette år i træk har brugt flere milliarder mindre på velfærd, end de har budgetteret med.

Samlet brugte kommunerne sidste år 2,9 milliarder kroner mindre på velfærd, end de havde budgetteret med.

”Man er nødt til at få set på de økonomiske rammer, som kommunerne opererer under og få skabt nogle mere lempelige vilkår,” siger SF’s kommunalordfører Kirsten Normann Andersen.

Det er en meget negativ udvikling, som er en konsekvens af det budgettyrrani, der er lagt ned over kommunerne.

Finn Sørensen (EL)
Kommunalordfører

Hos Enhedslisten er tonerne endnu skarpere.

”Det er en meget negativ udvikling, som er en konsekvens af det budgettyrrani, der er lagt ned over kommunerne. Det er vi nødt til at få gjort op med,” siger partiets kommunalordfører Finn Sørensen.

Det er svært at komme og argumentere for flere penge til velfærd, når man i forvejen ikke bruger de penge, man har lov til at bruge til formålet.

Carl Holst (V)
Kommunalordfører

Han peger på, at der samlet henover de seneste år er blevet brugt over 20 milliarder kroner på velfærd, end kommunernes har planlagt med i deres budgetter.

EL: Drop dummebøder
Finn Sørensen mener, at man enten helt bør afskaffe budgetlovens bøder for kommunale budgetoverskridelser.

Et andet sted at starte kunne være at lade kommunerne overføre et års underforbrug til et øget forbrug det efterfølgende år.

SF var som regeringsparti selv med til at indføre den aktuelle styring af den offentlige økonomi med budgetloven i 2012.

Men nu er det ifølge Kirsten Normann Andersen tid til at løsne statens greb om kommunerne igen.

”Hvordan det konkret skal ske, må bero på en drøftelse. Men jeg ærgrer mig over, at der er penge, som man kunne have brugt, men som man ikke tør at bruge af frygt for at blive straffet,” siger hun.

S: Send hellere flere penge
Trods det kommunale underforbrug er Socialdemokratiets kommunalordfører, Magnus Heunicke, godt tilfreds med budgetloven.

Han mener ikke, at der er grund til at lempe styringen af kommunernes økonomi. Til gengæld skal kommunernes samlede økonomiske ramme øges mere, end regeringen lægger op til.

”Det bør få regeringen til at opjustere sit krav om lavvækst i den offentlige sektor. Ellers kommer det til at betyde afskedigelser blandt personale på områder som skoler og ældreplejen. Det vil gå ud over kernevelfærden, uanset at kommunerne ikke udfylder rammerne fuldt ud,” siger Magnus Heunicke.

Minister efterlyser skattelettelser
Som reaktion på de sorte tal på kommunernes bundlinje i 2016 udsendte økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) en pressemeddelelse med en opfordring til kommunerne om at sænke skatten.

”Jeg ser gerne, at kommunernes forbedrede økonomi kommer borgerne til gavn i form af skattelettelser,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Hos KL er man imidlertid ikke enig i, at det kommunale underforbrug på velfærd er ensbetydende med, at kommunerne har et økonomisk råderum.

Samtidig hæfter KL sig ved, at kommunerne parallelt med underforbruget på velfærd har brugt godt to milliarder mere end budgetteret på byggeri og renoveringer i 2016.

Det spiller direkte ind i de forestående økonomiforhandlinger, hvor regeringen lægger op til at bringe de kommunale anlægsudgifter ned til omkring 15 milliarder kroner – godt fire milliarder mindre end i 2016.

”Den demografiske udvikling og de økonomisk stramme rammer medfører, at kommunerne har behov for et højt anlægsniveau i fremtiden. Derfor nytter det ikke noget, når finansminister Kristian Jensen (V) vil barbere kommunernes anlægsniveau ned,” siger KL’s formand Martin Damm (V) i en pressemeddelelse.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.