Basismidler får et spark opad

Regeringen ved videnskabsminister Helge Sander (V) havde i første omgang afsat 100 mio. kroner eller 10 procent af globaliseringsmidlerne til universiteternes basismidler for 2009. Men det var så ufrugtbart et udspil, mente forligsparterne i S, R og DF, at forhandlingerne gennem to uger mere eller mindre er foregået på skrømt.

Sent mandag eftermiddag hævede regeringen med finansminister Lars Løkke Rasmussens mellemkomst så loftet for basismidler fra 100 mio. kroner i 2009 til 275 mio. kroner - svarende til 27,5 procent af de samlede globaliseringsmidler for 2009.

Samtidig garanterer regeringen, at universiteterne som minimum kan se frem til samme uddeling hvert år frem til 2012, men også at forligspartierne allerede i juli 2009 skal diskutere, hvorvidt flere af de umøntede globaliseringsmidler skal gå til basismidler.

Stadig langt fra mål
Hos Socialdemokraterne er forskningsordfører Kirsten Brosbøl behersket glad for mandagens løft til basismidlerne.

Det værste er næsten, at aftalen er et udtryk for en manglende tillid fra regeringens side til både universiteterne og den universitetslov, de selv har vedtaget.

Jens Oddershede
Rektorformand, Danske Universiteter

"Vi har sikret et stort løft til basismidlerne i 2009 og 2010 i forhold til regeringens udspil. Og så har vi sikret, at basismidlerne frem til 2012 i hvert fald forbliver uændrede i forhold til 2009-niveauet. Det er et væsentligt skridt i forhold til at få de klarere rammer omkring basismidlerne, som vi hele tiden har ønsket," siger Kirsten Brosbøl, som dog erkender, at resultatet stadig er langt fra Socialdemokraternes mål om, at 60 procent af globaliseringsmidlerne skulle gå til basismidlerne.

Med den nye aftale betyder det, at basismidlernes andel af de samlede offentlige forskningsudgifter hæves fra 54 til 56 procent i 2009. 

Kirsten Brosbøl hæfter sig dog ved, at aftalen betyder, at forligspartierne allerede til juli 2009 skal forhandle om, hvorvidt umøntede globaliseringsmidler skal tilfalde universiteternes basismidler.

Skuffet rektorformand
Det gør rektorernes formand, Jens Oddershede, SDU, også. Han er glad for oppositionens arbejde med at få hævet regeringens oprindelige udspil på 10 procent til 27,5 procent i 2009.

"Aftalen betyder i hvert fald, at vi har en budgetstabilitet, og at vores rammer ikke ændrer sig i nedadgående retning," siger Jens Oddershede.  

"Når det så er sagt, så er det kun 27 procent, hvilket er noget under de 60 procent, som vi havde som mål, og som vi har haft i mange år. Faktisk er resultatet det laveste i de tre år, der har været uddelt globaliseringsmidler. I 2007 fik vi 30 procent, i 2008 fik vi 50 procent og i 2009 altså 27 procent. Jeg havde regnet med mere og er i den forstand skuffet."

Selv om universiteterne er sikret 275 mio. kroner hvert år frem til 2012, synes rektorformanden stadig at aftalen skaber en vis usikkerhed om, hvor mange penge universiteterne har at rutte med i fremtiden.  

"Men det værste er næsten, at aftalen er et udtryk for en manglende tillid fra regeringens side til både universiteterne og den universitetslov, de selv har vedtaget, i forhold til at vi selv kan prioritere vores forskningsmidler på en samfundsmæssig fornuftig måde," siger Jens Oddershede.

Som Kirsten Brosbøl hæfter også Jens Oddershede sig ved, at man allerede til juli skal tage stilling til, hvorvidt universiteterne skal tilføres flere basismidler. 

"Så får vi da en afklaring og er i stand til at komme med realistiske udmeldinger om fremtiden til vores ansatte. Men generelt må jeg sige, at jeg savner, at regeringen havde givet universiteterne det sidste skub, der kunne have skabt en gejst og optimisme. Det ville have været positivt," siger han.   

Mangler stadig svære forhandlinger
Med Lars Løkke Rasmussens mellemkomst mandag er en stor sten skubbet af vejen i forhold til at nå et endeligt forlig i globaliseringsforhandlingerne, der nu går ind i deres tredje uge.

Let bliver den sidste hurdle dog ikke, fastslår Kirsten Brosbøl. I dag fortsætter forhandlingerne om fordelingen af resten af globaliseringsmidlerne ud fra de ønsker til strategiske forskningsområder, som partierne har fremlagt.

"Vi har hele tiden sagt, at vi ikke ville gå ind i den diskussion, før vi havde sikkerhed for rammerne omkring basismidlerne. Nu skal vi så til at forhandle om de strategiske prioriteringer, og det bliver lige så svært, for også der er vi meget forskellige," siger Kirsten Brosbøl.