Stort løft til humaniora og samfundsfag

Det vil give stor optimisme på uddannelserne, selv om der fortsat vil være svære vilkår. Men så må vi presse på for et yderligere løft efter 2012.

Niels Lykke Jensen
Politisk chef i AC

Taxameteret for humaniora og samfundsfag får et markant løft på 5.000 kroner per studerende, hvilket er mere end dobbelt så meget, som regeringen oprindeligt spillede ud med.

Dermed har det vedholdende lobbyarbejde fra en lang række interesseorganisationer sammen med stædig vedholdenhed fra Socialdemokraterne, de Radikale og til dels Dansk Folkeparti båret frugt.

Forskningsreserve i spil
Pengene til at finansiere de øgede taxametre kommer hovedsageligt fra den centrale forskningsreserve i Finansministeriet, som universiteterne selv er med til at finansiere gennem deres årlige 2 procents besparelser.

"Det er en klar sejr for os, for det var regeringens målsætning, at de penge bare skulle stå og hygge sig på en konto i Finansministeriet," siger Kirsten Brosbøl, forskningsordfører for Socialdemokraterne.

Men der er jo tale om penge, som universiteterne selv finansierer gennem deres årlige besparelser?

"Ja, men der er fortsat tale om, at vi har skabt et markant løft, som ellers ikke ville være kommet. Det var så den måde, vi kunne frigøre midler på, for regeringen ville ikke være med til at finansiere de nye laboratorier over finansloven eller over en længere årrække end de tre år," siger Kirsten Brosbøl.

Glæde over bredt forlig
Hun glæder sig i det hele taget over, at det er lykkedes at nå et forlig efter sidste uges kaotiske forhandlingssammenbrud.

Det samme gør videnskabsminister Helge Sander (V).

"Et bredt flertal i Folketinget har i dag bekræftet, at viden er en grundlæggende forudsætning for fremtidens vækst i Danmark. Aftalen betyder, at vi til næste år anvender 1,04 procent af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling. Derved mere end opfylder vi regeringens målsætning om at bruge én procent til dette formål," siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Hos Akademikernes Centralorganisation kalder politisk afdelingschef Niels Lykke Jensen det store taxameterløft for et vigtigt gennembrud.

Svarer til smertegrænsen
"Vi har kæmpet for det her i tre år, og 5.000 kroner per studerende var det, vi definerede som smertegrænsen. Det vil give stor optimisme på uddannelserne, selv om der fortsat vil være svære vilkår. Men så må vi presse på for et yderligere løft efter 2012," siger Niels Lykke Jensen.

Den politiske hensigt med de ekstra taxameterpenge er primært at sikre mere end de syv ugentlige undervisningstimer, som de studerende på humaniora og samfundsfag bliver spist af med i øjeblikket.

De naturvidenskabelige fag er dog på ingen måde blevet overset i den nye aftale. Mens humaniora og samfundsvidenskab med 5.000 kroner per studerende får et løft på cirka 220 millioner kroner om året, så bliver der afsat 1 milliard kroner om året de næste tre år til at give universiteternes nedslidte laboratorier et tiltrængt løft.

Status quo for basismidler 
Til gengæld vedbliver basismidlerne med at udgøre 56 procent af de samlede forskningsmidler. Både S, R og DF har eller krævet, at de skal udgøre 60 procent af de samlede bevillinger.

Partierne har dog fået indrømmelser, da regeringen havde lagt op til, at endnu færre penge skulle fordeles som basismidler.

"Vi har sikret, at andelen i hvert fald ikke falder, og det betragter vi som en sejr," siger Kirsten Brosbøl.