Søvndal: Nej til ØD var en klar fejl

INTERVIEW: SF's hovedbestyrelse skulle ikke have stoppet Økonomisk Demokrati tilbage i 1979, siger Søvndal, der selv er i gang med en slankning af HB.
Statsminister Anker Jørgensen (S) og LO-formand Thomas Nielsen var begge optagede af Økonomisk Demokrati, men SF's hovedbestyrelse vendte tomlen ned i 1979.
Statsminister Anker Jørgensen (S) og LO-formand Thomas Nielsen var begge optagede af Økonomisk Demokrati, men SF's hovedbestyrelse vendte tomlen ned i 1979.
Erik Holstein

Det var et stort nederlag for Anker Jørgensen, og det forpestede forholdet mellem Socialdemokratiet og SF mange år frem. Da SF's hovedbestyrelse i 1979 afviste at støtte forslaget om Økonomisk Demokrati, betød det aflivningen af et projekt, som socialdemokraterne og fagbevægelsen satsede hårdt på i de år.

I SF's store jubilæumsår er det ikke lige præcis den begivenhed, den nuværende SF-formand er mest stolt af i partihistorien.

Revolutionære Jes
"Set i historiens lys, mener jeg, det var en klar fejl, at man ikke dengang fik starten på både medejerskab og demokrati på arbejdspladsen. Men dengang var der den meget teoretiske diskussion om revolution, og frygten for at gå for langt i reformisme," siger Villy Søvndal til Altinget.

Pudsigt nok spillede den senere gruppeformand - og højrefløjs SF'er - Jes Lunde en ret afgørende rolle i det forløb:
"Det var ham, der fik skabt det flertal mod ØD, den slyngel! Det er jo sjovt at tænke på i dag," siger Søvndal.

Fakta

Socialistisk Folkeparti fylder 50 år søndag d. 15. februar. Partiet blev stiftet af den tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti, Aksel Larsen, der forlod DKP som følge af uenigheder om den sovjetiske udgave af kommunismen.

SF har i flere perioder været præget af heftige fraktionskampe. I slutningen af 1967 brød SF's venstrefløj ud og dannede VS, i 70'erne var der et opgør mod partiets højrefløj, de såkaldte "larsenister" og i 90'erne og frem til 2004 sloges SF heftigt om EU.

Partiets hovedbestyrelse har en central rolle i partiet, og den har i perioder været meget afgørende for SF's politiske retning. Som i 1979, da HB afviste ØD-forslaget.


Kilde: Altinget.dk
Foto:

HB skal give forhandlingsmandat
Hvilken status har hovedbestyrelsen i dag, skal den f.eks. godkende jeres deltagelse i et skatteforlig?

"Nej. Vi sørger normalt for at få brede forhandlingsmandater, så vi kan lave forlig inden for en bestemt ramme. Men HB skal godkende de overordnede rammer. Det element ønsker jeg at beholde. For det er en unik kvalitet ved SF, at vi har et medlemsdemokrati, der giver reel indflydelse," siger SF-formanden, der selv peger på dilemmaet:

Jeg tror, at mange forbinder en revolutionær proces med det, der skete i Sovjet, hvor man kappede hovedet af folk. Og det er ikke lige min spidskompetence.

Villy Søvndal
SF-formand, om begrebet "revolutionær proces".

"Det er selvfølgelig en balance mellem basisindflydelse og beslutningsdygtighed."

Geares til regeringsdeltagelse 
SF-ledelsen er for tiden i gang med en større øvelse, der skal "slanke" hovedbestyrelsen. Organisationen skal geares til en situation, hvor der tages meget hurtige beslutninger. Ikke mindst hvis det lykkes SF at komme i regering: 

"Vi har stort set samme organisation i dag, som SF havde for 50 år siden. Men situationen er bare helt anderledes: Dels går politik meget hurtigere end for 50 år siden, dels er vi blevet et parti, der går efter at få del i regeringsmagten, og så øges kravene til beslutningshastigheden dramatisk," siger SF-formanden, der erkender, at hans planer støder på nogen modstand i HB.

Stram disciplin
"I hovedbestyrelsen er alle enige om behovet for forandringer, til gengæld er der forskellige holdninger til, hvor store forandringerne skal være. Jeg har selv lagt op til, at vi får et slankere forum på 17 personer i stedet for den 39 mand store hovedbestyrelse, som vi har i dag."

I dag er der ofte en del afbud til HB-møder, men hvis den nye organisation vedtages, forventer Søvndal en jernhård mødedisciplin:
"Får vi en landsledelse på 17 personer, forventer jeg, at de alle kan møde op med kort varsel - med mindre de befinder sig i en hospitalsseng," som Søvndal udtrykker det.

Ny partistruktur
Nedskæringen i hovedbestyrelsen skal opvejes af andre mødeformer mellem SF-ledelsen og baglandet:

"Vi vil oprette et bredt sammensat kontaktråd, som mødes tre gange om året. Heri skal deltage folk fra landsledelsen, medlemmer af folketingsgruppen, lokale partiforeningsformænd, vores kommunale bagland, vores faglige bagland og repræsentanter for SFU," siger Søvndal.

Reformprogram
Sideløbende med den organisatoriske fornyelse skal SF's landsmøde også vedtage et såkaldt "reformprogram", der skal supplere partiets principprogram. Det nye reformprogram er vedtaget enstemmigt i HB.

"Principprogrammet er langsigtet, mens reformprogrammet skal bruges på mellemlangt sigt. Dertil kommer, at principprogrammet blev vedtaget i 2003, hvor perspektivet om at komme med i regering jo ikke ligefrem var særlig nærværende. Det har som bekendt ændret sig," siger Villy Søvndal.

Revolutionen udskudt
Dansk Folkeparti har på det seneste nærstuderet SF's principprogram, og især skoset partiet, fordi der her står er omtalt "en revolutionær proces".

Hvorfor er den vending røget ud af jeres reformprogram?

"Fordi det i bedste fald er meget upræcist. Jeg tror, at mange forbinder en revolutionær proces med det, der skete i Sovjet, hvor man kappede hovedet af folk. Og det er ikke lige min spidskompetence," siger Villy Søvndal, der på denne måde håber at gøre livet lidt vanskeligere for partiets modstandere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Villy Søvndal

Kandidat til Europa-Parlamentet (SF), fhv. udenrigsminister og partiformand (SF)
Lærer (Kolding Seminarium 1980)

Jes Lunde

Rådmand (R), Sundhed og Kultur, Aalborg Kommune, fhv. kommunaldirektør, Rebild, fhv. gruppeformand (SF) og MF 1982-2001
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1980)

0:000:00