Frafaldne SF'ere finder havn i Enhedslisten

PARTISKIFTE: SF har ændret sin politiske profil så markant, at nogle SF'ere har vendt blikket mod Enhedslisten. Jesper, Vibeke og Lars er eksempler på SF-afhoppere, der genfinder deres socialistiske ståsted i Enhedslisten.
Jesper Bülow Nielsen var medlem af SF i seks år. Men for et halvt års tid siden meldte han sig ud, og ind i Enhedslisten i stedet, fordi udlændinge-retorikken i SF blev ham for meget.
Jesper Bülow Nielsen var medlem af SF i seks år. Men for et halvt års tid siden meldte han sig ud, og ind i Enhedslisten i stedet, fordi udlændinge-retorikken i SF blev ham for meget.

SF-formand Villy Søvndals nye linje har tredoblet partiets vælgertilslutning og mere end fordoblet antallet af medlemmer. Men ikke alle er tilfredse. En mindre gruppe SF'ere er sprunget af det fremstormende tog, som efter deres mening har en helt forkert retning.

Nogle af de frafaldne er endt hos Enhedslisten, som fører "den ægte socialistiske politik, som SF har solgt ud af". Altinget | Christiansborg har mødt tre tidligere tro medlemmer af SF på Enhedslistens årsmøde:

JESPER BÜLOW NIELSEN er en af de "afhoppere", der efter seks års medlemskab af SF ikke længere kunne identificere sig med partiets politik.

"Jeg meldte mig ind i SF, fordi jeg har mit ståsted til venstre, men i løbet af efteråret 2009 måtte jeg konstatere, at der var og er et holdningsskred i gang, som jeg ikke kan følge længere," fortæller Jesper Bülow Nielsen, der arbejder som logistikdisponent i Post Danmark.

Jeg kunne ikke forlige mig med SF's udlændingepolitik. Der var for meget fokus på at køre sig selv i stilling til en kommende regering på bekostning af de principper og værdier, som jeg mener, at et socialistisk parti bør have.

Lars Nexø
Tidligere medlem af SF
Lars Nexø var SF'er indtil årsskiftet. Så blev han medlem af Enhedslisten i stedet, fordi han mener, at SF ikke længere fører en ægte socialistisk politik.
Lars Nexø var SF'er indtil årsskiftet. Så blev han medlem af Enhedslisten i stedet, fordi han mener, at SF ikke længere fører en ægte socialistisk politik. Foto:

Nu har han meldt sig ind i Enhedslisten og er blevet mere politisk aktiv end nogensinde, fordi han meget hurtigt er blevet inddraget i partiets arbejde. Det var ikke det, han oplevede i sin sidste tid i SF.

Villy bestemmer for meget
"SF er lige nu meget topstyret. Det er Villy, der siger, hvad vi skal mene. Der er nogle folk, som er blevet banket på plads," siger Jesper Nielsen, som ikke mener, han er alene om at være utilfreds med et stækket demokrati i SF.

Vibeke Greve Kristensen har droppet SF til fordel for Enhedslisten, fordi hun mener, at topstyringen i SF er blevet for udtalt og demokratiet tilsvarende stækket.
Vibeke Greve Kristensen har droppet SF til fordel for Enhedslisten, fordi hun mener, at topstyringen i SF er blevet for udtalt og demokratiet tilsvarende stækket. Foto:

"Jeg tager bare konsekvensen af det og melder mig ud," siger han.

Især to punkter har været afgørende for hans beslutning: Villy Søvndals udmeldinger på udlændingeområdet og klimademonstrationerne under COP15.

SF's retorik er uacceptabel
Han mener, at den hårde linje på indvandrerområdet, som begyndte i Dansk Folkeparti, efterhånden er blevet adopteret af SF.

"Vores indvandrere er blevet lagt for had af DF i mange år, og jeg synes efterhånden, at SF støtter op om det had," siger Jesper Bülow Nielsen.

Der er især Villy Søvndals retorik, han tager afstand fra. Jesper Nielsen mener, at "dialog er et meget bedre udgangspunkt for at bedrive religionskritik end trusler" - og Jesper Nielsen peger på Søvndals optræden i Tingbjerg-sagen som noget, der blev skelsættende for ham.

Klimademonstrationen gjorde udslaget
Men det var en anden sag, som fik ham til at tage den endelige beslutning om udmelding:

Klimademonstrationen under COP15, hvor politiet anholdte 997 demonstranter. Han deltog selv i demonstrationen, og dagen efter havde han nær fået kaffen galt i halsen, da han hørte SF-formanden bakke op om det, han selv oplevede som en meget voldelig politiaktion.

"Villy Søvndal var som en af de få politikere ude dagen efter klimademonstrationen og rose politiets indsats. Og samtidig går han ind for at afskaffe lømmelpakken. Det er noget så selvmodsigende, som det kan være," mener Jesper Nielsen.

Mellem jul og nytår meldte han sig definitivt ud.

"Jeg kunne ikke stå inde for at være medlem af SF længere."

Jesper Bülow Nielsen vil dog slet ikke have noget imod, at SF kommer i regering. Han mener heller ikke, at der er noget i vejen for, at Enhedslisten vil kunne udgøre et parlamentarisk grundlag for en potentiel S-SF-regering.


VIBEKE GREVE KRISTENSEN har været politisk aktiv i SF i mange år. SF har været hendes parti siden 90' erne, og i fire år har hun siddet i regionsrådet i Sjælland for SF. Men d. 30. december 2009 havde hun sidste arbejdsdag i regionsrådet, og d. 1. januar 2010 meldte hun sig ud af SF og ind i Enhedslisten.

<img align="left" src="@nyimg=6463@" />

Og hvad har så været de politiske grunde til at vende SF ryggen efter så mange år?

"SF har bevæget sig stadig hastigere mod højre, og mange af de mærkesager, vi før har haft, dem har SF ikke længere," siger Vibeke Greve Kristensen.

Demokratisk underskud i SF
Men især det, hun betegner som "et demokratisk underskud" i SF, har været afgørende for hendes partiskifte. Hun har som aktiv politiker på regionalt plan oplevet, at den politiske sammenhæng i partiet har kendt bedre dage. De politiske ideer skal vokse op igennem et parti fra græsrodsniveau til Christiansborg, mener hun. Fra bund til top og fra top til bund ikke mindst. Men det var ikke den oplevelse, hun fik gennem sit arbejde for partiet i Region Sjælland.

"Det har været meget mærkeligt at sidde og arbejde med et så essentielt område som sygehuspolitik og så ikke blive taget mere alvorligt af politikerne på Christiansborg," siger Vibeke Kristensen.

Selvom hun har forståelse for, at der nødvendigvis må foretages nogle organisatoriske ændringer, når medlemstallene stiger, og partiet gør sig parat til at tage regeringsmagten, så mener hun alligevel, at SF har solgt ud i form af mindre demokrati.

"SF har mange medlemmer efterhånden, og det gør selvfølgelig, at man bliver nødt til at ændre nogle ting, men hvis det betyder, at man giver køb på demokratiet i partiet, så har jeg et problem med det som socialist," siger hun.

Tibet og forsvarsforliget ikke i orden
Spørgsmålet omkring Tibet har også været afgørende. Det var en stor skuffelse for en gammel SF'er, at partiet pludselig anerkendte Kinas ret til at annektere Tibet, selvom man havde aftalt noget andet med Enhedslisten.

SFs deltagelse i et forsvarsforlig er også helt uacceptabelt, mener Vibeke Kristensen.

Siden er hun kun blevet bekræftet i, at hun har truffet det rigtige valg. Især efter det nylige økonomiske udspil, der kom fra S og SF.

"Jeg er glad for, at jeg ikke skal ud og forfægte en 38-timers arbejdsuge," siger hun.

Men SF i regering og Enhedslisten som parlamentarisk grundlag vil hun dog være helt tilfreds med.


LARS NEXØ har været medlem af SF i to år. Men det er fortid nu. Siden januar har han fundet sin rette plads i Enhedslisten.

<img align="left" src="@nyimg=6462@" />

"Jeg kunne ikke forlige mig med SF's udlændingepolitik. Der var for meget fokus på at køre sig selv i stilling til en kommende regering på bekostning af de principper og værdier, som jeg mener, at et socialistisk parti bør have," siger 31-årige Lars Nexø, som er uddannet socialrådgiver og på nuværende tidspunkt speciale-studerende på RUC.

Lars Nexø blev især stødt af Villy Søvndals udtalelser om, at visse indvandrere kan "gå ad helvede til". Det bryder fuldstændig med en traditionel venstrefløjpolitik, mener han. Helt galt blev det for Lars Nexø, da Dansk Folkeparti oven i købet erklærede sig enig med Søvndals fjendtlige udtalelser.

Højredrejning i SF
Men ifølge Lars Nexøs vurdering er det ikke kun på udlændingeområdet, at SF er rykket til højre. Også partiets økonomiske politik og de EU-venlige holdninger trækker mod midten. Som overbevist socialist har han derfor følt sig forrådt af sit eget parti. Det parti, som før havde mod til at forholde sig kritisk til både de borgerlige og socialdemokraterne, er i hans øjne blevet tandløst.

"SF har valgt at give køb på stort set alle sine socialistiske principper og værdier til fordel for at komme i regering med Socialdemokraterne," siger han.

Eksempelvis mener han, at SF i et forsvarsforlig er "fuldstændig forkasteligt". SF har været med til at støtte Danmark som undertrykkende magt i Afghanistan, mener Lars Nexø. Han kan ikke acceptere, at SF efter i mange år at have stillet sig uden for et forsvarsforlig lige pludselig vender på en tallerken, fordi de vil i regering.

"Det er helt grotesk, at et parti, der har hyldet pacifismen, lige pludselig går ind i et forsvarsforlig, der hylder krig," siger han.

SF og EL skal holde sig uden for regering
Lars Nexø mener ikke, at SF skal i regering. Det skal Enhedslisten heller aldrig satse på.

"Et godt venstrefløjparti er et parti, der stiller sig uden for regeringen, fordi det giver langt flere handlemuligheder. Se bare, hvordan Dansk Folkeparti har formået at bruge deres magt ved at stå uden for en regering," siger han.

Meget bedre ville det være, hvis R og S formede regering, og SF og Enhedslisten udgjorde en stærk opposition til venstre, ligesom Dansk Folkeparti har gjort i forhold til den nuværende regering.

"Det bliver en hård kamp for Enhedslisten at trække mod venstre uden SF."

Det er hans fornemmelse, at mange andre tidligere SF'ere er rykket enten mod Enhedslisten eller i retning af De Radikale, fordi det er de eneste partier på venstrefløjen, der tør gå imod Socialdemokraterne og stille krav på udlændingeområdet.

Selv har Lars Nexø fundet sin rette plads i det, som han mener er det sidste og eneste parti, der har modet til at føre en "ægte, socialistisk politik".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Villy Søvndal

Kandidat til Europa-Parlamentet (SF), fhv. udenrigsminister og partiformand (SF)
Lærer (Kolding Seminarium 1980)

0:000:00