Forhandlinger om planlov brudt sammen

Ændringerne af planloven er en del af regeringens udspil 'Danmark i balance', som skal sikre bedre vækstmuligheder i det såkaldte Udkantsdanmark. Regeringen foreslår at lempe planloven for 29 udvalgte kommuner, så de blandt andet kan bygge i kystnærhedszonen og opføre butikker uden for bymidterne.

Inden forhandlingerne i sidste uge sendte Karen Ellemann en mail til ordførerne med tre "ufravigelige krav", som partierne skulle acceptere for at være med i en aftale. Det var krav om, at loven skulle gælde for netop de 29 kommuner, og at kommunerne frem over skal give landzonetilladelse til boliger og erhverv, medmindre særlige hensyn taler afgørende imod.

Kommunalt selvstyre 
Mailen med ufravigelige krav overraskede flere ordførere.

"Jeg blev fortørnet over det. Det er ikke sådan, vi skal forhandle i Folketinget. Når man stiller ufravigelige krav, så virker det som om, at ministeren ikke vil samarbejde," siger Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen, der sammen med S, SF, Radikale, Enhedslisten og Christian H. Hansen nu har opgivet at komme med i en aftale.

Kristendemokraterne har som mærkesag at styrke yderområderne, men Per Ørum Jørgensen tvivler på, at en liberalisering af planloven vil hjælpe.

"Tværtimod udfordrer forslagene det kommunale selvstyre, fordi man detailregulerer på områder, hvor kommunerne bedst selv kan træffe beslutningerne, fordi de kender de lokale forhold," siger han.

Socialdemokraterne er bekymrede for, at man med forslaget fratager kommunerne mulighed for at planlægge i det åbne land.

"Planloven er en utrolig væsentlig lov, fordi den sætter den overordnede ramme for al planlægning i Danmark. Derfor bør ændringer i loven ske med brede forlig, men det ønsker regeringen åbenbart ikke," siger Flemming Møller Mortensen (S).

Frygt for kystlandskab 
Radikales miljøordfører, Johs. Poulsen, undrer sig også over regeringens ufravigelige krav. Han giver tre grunde til, at Radikale ikke kan støtte forslaget.

"For det første er der en masse situationer, hvor reglerne i dag siger, at kommunerne kan give tilladelse. Det ændrer man til, at kommunerne skal. På den måde overtrumfer Christiansborg det kommunale skøn. Det er en underligt, og derfor havde vi gerne set konsekvenserne nærmere belyst. For det andet er det underligt, at man laver regler, der kun gælder for 29 kommuner. Det er et forvaltningsmæssigt misfoster. Og for det tredje er det helt katastrofalt at åbne op for byggeri i kystnærhedszonen. Kystlandskaberne er af stor værdi og med til at trække mange turister til," siger han og fortsætter:

"Hvis vi får et andet flertal, så bliver dette forslag afmonteret lige med det samme."

Forslag vil skabe vækst 
Miljøminister Karen Ellemann ærgrer sig over, at der ikke bliver en bred aftale om forslaget, men undrer sig over oppositionen.

"Oppositionen har været meget optaget af diskussionen om det såkaldte Udkantsdanmark, men de viser ikke meget handlekraft i forhold til at sætte initiativer i gang, som kan hjælpe med at skabe vækst," siger hun og fortsætter:

"Jeg har været meget klar i mælet om, at der var initiativer, som jeg ikke ville give mig på, og det skyldes, at det er nogle forslag, som vi i regeringen tror vil hjælpe de 29 kommuner. Vi har lavet en række interviews med kommunerne, så jeg er overbevist om, at de bliver glad for forslagene."

Ministeren påpeger ligeledes, at det har været et udtalt ønske at ændre reglerne for landzonetilladelser, så kommunerne fremover som udgangspunkt skal give tilladelse.

"Reglerne er blevet fortolket meget restriktivt i klagesager på dette område. Derfor er praksis blevet restriktiv, og den eneste måde at lave det om er ved ændre reglerne fra kan til skal," forklarer hun.

Muligheder for handel 
Inden forhandlingerne brød sammen, diskuterede parterne om de dele af lovforslaget, som vedrører detailhandelen vilkår, kunne tages ud af lovforslaget. I stedet skulle regeringens eget Detailhandelsforum undersøge forholdene nærmere. Forummet skal se på forholdene for mindre butikker og skal senest i september afgive rapport.

Men Karen Ellemann har endnu ikke lagt sig fast på, om detailhandels-forslagene skal tages ud af lovforslaget.

"Det er for tidligt at sige. Jeg har stor respekt for arbejdet i Detailhandelsforummet, så jeg vil ikke udelukke, at dele af lovforslaget kan blive justeret," siger hun.

Ifølge Altingets oplysninger vil både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti støtte ændringerne af planloven, og dermed har regeringen flertal for forslaget.