Folk får ikke adgang til regeringens nye natur

"Det er slet ikke i orden, at befolkningen ikke får adgang til den nye natur. Når samfundet bruger mange penge på at oprette natur, så skal befolkningen også have glæde af den," siger Trine Skov, friluftspolitisk konsulent i Friluftsrådet.

I Grøn Vækst lovede regeringen at oprette 75.000 hektar ny natur. Men nu viser det sig, at befolkningen kun får adgang til omkring 12.000 hektar natur.

Ud af de 75.000 hektar natur skal de 50.000 hektar oprettes som randzoner omkring vandløb og søer, hvor befolkningen ifølge lovforslaget ikke får adgang. Derudover oprettes 13.000 hektar natur som vådområder og ådale, hvor befolkningen heller ikke er garanteret adgang, medmindre de økonomisk trængte kommuner ved hvert enkelt vådområde vælger at bruge penge på adgangsstier. Det giver staten ikke penge til.

De radikales miljøordfører, Johs. Poulsen, mener, at der er tale om løftebrud.

"Det er katastrofalt, at man ikke har bedre øje for, at adgangen til naturen er helt afgørende. Når samfundet investerer mange penge i ny natur, så er det rimeligt, at befolkningen også får adgang. Det svigter regeringen helt," siger han.

Kompensation for randzoner 
Broderparten af den nye natur skal oprettes som randzoner omkring vandløb eller søer. Her får landmanden en kompensation for ikke at sprøjte eller gøde. Målet er at forbedre vandmiljøet. Forslaget har netop været i høring, og i høringssvarene understreger både KL, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, at befolkningen bør have adgang til randzonerne, når samfundet bruger penge på at kompensere landmændene.

Trine Skov fra Friluftsrådet siger:

Det er slet ikke i orden, at befolkningen ikke får adgang til den nye natur. Når samfundet bruger mange penge på at oprette natur, så skal befolkningen også have glæde af den.

Trine Skov
Friluftspolitisk konsulent i Friluftsrådet

"Det er rimeligt, at samfundet får noget til gengæld for de penge, og det vil ikke genere nogen, at man går en tur langs et vandløb. Generelt er det åbne land svært tilgængeligt, fordi veje og stier er blevet nedlagt i stort omfang, så det vil give nogle fantastiske oplevelsesmuligheder, hvis man kunne gå tur langs søer og vandløb, som jo ofte ligger smukt."

Også de Miljøøkonomiske Vismænd har fokus på værdien af den offentligt betalte natur. "For at sikre adgang til naturområder, bør adgang i større grad inddrages ved skabelsen af ny natur. Eksempelvis bør man overveje mulighederne for øget adgang til de permanente og obligatoriske randzoner langs vandløb og søer, som introduceres med Grøn Vækst," skrev vismændene i deres 2010-rapport.

DF: Nej til adgang  
Det er imidlertid langt fra alle, som mener, at adgang til randzonerne er en god ide. I Dansk Folkeparti, som vedtog Grøn Vækst sammen med regeringen, fastholder miljøordfører Jørn Dohrmann, at befolkningen ikke skal have adgang til randzonerne, fordi jorden stadig tilhører landmanden.

"Ejendomsretten er ukrænkelig, så landmanden har ret til at sige, at han ikke ønsker at have folk rendende på arealerne. Skal vi også give fri adgang til folks haver?" spørger han.

Men når nu samfundet betaler for randzonerne, er det så ikke rimeligt, at befolkningen får adgang?

"Det er ikke samfundet, som betaler. Det er EU-midler, som bliver brugt. Det er ikke noget, som skatteborgerne betaler for."

EU-midlerne er vel også skattekroner?

"Jeg betragter det ikke som skattefinansieret. Det er et tilskud til landmanden, fordi EU får lov at bestemme, hvilken produktion der skal være på jorden. Vi skal huske, at det her er noget, som vi tvinger ned over hovedet på landmanden. Det er jo ikke frivilligt. Landmanden lider et tab og får derfor en kompensation," siger Jørn Dohrmann.

Han mener, at staten burde ekspropriere randzone-arealerne, hvis befolkningen skal have adgang.

"Hvis offentligheden gerne vil have adgang, så må man ekspropriere det. Så kan man råde over det, som man har lyst. Men det ville naturligvis blive langt dyrere," siger han.

Mange komplikationer  
Landbrug & Fødevarer mener heller ikke, at befolkningen bør have adgang til randzonerne. Chefkonsulent Karen Post påpeger, at formålet med randzonerne ikke er at skabe natur for befolkningen, men derimod at skabe bedre vandmiljø.

"Randzonerne er udlagt med det sigte at opnå bedre vandkvalitet, så samfundet får noget for pengene," siger hun og fortsætter:

"Hvis man gerne vil gå en tur langs vandløbet, kan man spørge lodsejeren, som sikkert vil give lov, men skal offentligheden generelt have adgang, så må man lave en ordning, hvor man betaler for det."

Landbrug & Fødevarer mener desuden ikke, at der er det store ønske om adgang, men kan se en række komplikationer, hvis randzonerne var tilgængelige for alle.

"Nogle landmænd vil bruge randzonerne til at dyrke græs og energiafgrøder, og andre steder vil det være svært at se, hvor grænsen går mellem en randzone og en mark med for eksempel frøgræs, og vi vil helst ikke have folk på vores dyrkede arealer," siger Karen Post, som desuden peger på, at adgang vil forstyrre dyrevildtet i randzonerne.

I Friluftsrådet peger Trine Skov på, at befolkningen ifølge naturbeskyttelsesloven normalt har adgang til udyrkede arealer, og derfor vil det være logisk, at der også var adgang til de udyrkede randzoner. Men heller ikke her er Landbrug & Fødevarer enig.

"Selv om man kalder det udyrkede randzoner, så kan man ikke sammenligne dem med andre udyrkede arealer. Randzonerne kan afgræsses, og der kan dyrkes flerårige energiafgrøder, så i vores optik er der en klar forskel," siger Karen Post.