22. december: Morten Marinus

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg ville gerne gøre en forskel. Jeg har været interesseret i politik og haft lyst til at debattere siden folkeskolen. Mit første landspolitiske engagement var som 14-årig ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Dengang som nu opfordrede jeg alle, jeg kendte, til at stemme nej, fordi jeg ikke synes, vi skulle have mere EU.

Året efter efter meldte jeg mig ind i Venstres Ungdom. Det kan måske virke mærkeligt, når jeg nu gik ind for et nej i 1992, og Uffe Ellemann var blandt de ivrigste unionsfortalere. Jeg fandt da også ud af, at partilinjen ikke harmonerede med min EU-skepsis. Så selvom jeg endte som fungerende formand for den lokale VU-afdeling, måtte jeg melde mig ud efter en tre års tid.

I mellemtiden var Dansk Folkeparti så kommet til. Jeg havde altid sagt til mine venner, at hvis Pia Kjærsgaard brød ud af Fremskridtspartiet, så ville jeg melde mig ind i hendes parti, og jeg var da også ude og samle underskrifter op til valget i 1995, mens jeg stadig var medlem af VU. Jeg meldte mig så ikke ind, før jeg var færdig med min uddannelse.

Hvad er dit vigtigste politiske mål så i dag?

Det er sådan set det samme. Det er stadig at forsvare og bevare det danske samfund, på den måde jeg godt kan lide det, og begrænse EU's indflydelse i Danmark. Så flygtninge- og indvandringsproblematikken var ikke afgørende for mig, da jeg meldte mig ind.

Jeg bliver stadig overrasket over, at jeg har så mange sommerfugle i maven, hver gang jeg skal gå på talerstolen i Folketinget. Jeg troede egentlig, at jeg havde styr på det med at holde taler.

Morten Marinus
Medie- og kommunalordfører, Dansk Folkeparti

Hvilken dansk politiker har været en inspiration for dig?

Jeg har et forbillede i forhenværende borgmester i Pandrup, Flemming Jansen. Han var som borgmester god til at samle og skabe samarbejde på tværs af partierne. Som politiker var han god til at diskutere uden at grave grøfter. Der var aldrig nogen nag efter de nogle gange ophedede politiske diskussioner.

Er den evne til at diskutere uden at "grave grøfter" noget, du savner på Christiansborg?

Generelt er tonen god herinde, og vi er da også venskabelige, når vi er på udvalgsrejser. Men der er dog enkelte folketingspolitikere, som ikke vil hilse og generelt undgår folk fra Dansk Folkeparti. Det skuffer mig!

Hvad har ellers overrasket dig ved arbejdet som folketingspolitiker i forhold til lokalpolitik?

Jeg bliver stadig overrasket over, at jeg har så mange sommerfugle i maven, hver gang jeg skal gå på talerstolen i Folketinget. Jeg troede egentlig, at jeg havde styr på det med at holde taler.

Derudover har jeg brugt de første to år herinde på at sætte mig ind, hvordan man gør og ikke gør - især over for journalister og medier. Jeg har lært, at man skal være ihærdig og mange gange selv tage kontakt til journalister for at komme i medierne. Selvom jeg er kommunalordfører, ringer journalisterne ikke altid selv. Det ændrer sig nok, når vi engang bliver støtteparti for en ny regering.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Jeg anser alle andre partier for at være modstandere - også selvom de er blå. Jeg har stor respekt for Preben Bang Jensen fra Venstre. Han har en solid portion nordjysk lune, og så er han så rygende intelligent, at han nogle gange bliver nødt til at underspille det. Og så er han en mand, som man godt kan snakke fortroligt med om politiske sager.

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at rekreere?

Ud over min lejlighed har jeg også et sommerhus i Nordjylland, hvor jeg prøver at bruge så mange weekender som muligt. Både om sommeren, når man kan høre rutsjebanen í Fårup Sommerland blandet med fuglefløjt, og om efteråret og vinteren, når man bare kan tage derop og fyre op i brændeovnen og bruge en weekend på at læse en god bog.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Det må være biografien om revyskuespilleren Preben Kaas ("Det bli'r vinter førend man aner", red.). Det er en bevægende fortælling om hans successer og status som én af de største skuespillere og nedturen, der endte med, at han sprang i Københavns Havn i 1981.

Er du stadig politiker om 5 år?

Ja, det håber jeg. Jeg er ikke mæt endnu. Nu har jeg indtil videre kun siddet herinde og været i klar opposition til regeringen, og jeg tror også, det kunne være sjovt at være støtteparti og prøve den forskel.

Skulle jeg ryge ud af Folketinget, er jeg overbevist om, at jeg også er lokalpolitiker i Jammerbugt om fem år. Det er både mit job og min fritidsinteresse.

Hvad fortryder du fra 2013?

Generelt synes jeg, at livet er for kort til at fortryde. Nogle gange kommer man dog til at stille et uheldigt paragraf 20-spørgsmål. Da jeg var helt ny i Folketinget. ville jeg spørge daværende kulturminister Uffe Elbæk, om han syntes, det var rimeligt at DR genudsender så mange julekalendre, selvom de får så mange licensmidler. Dengang fremstillede medierne det, som om jeg havde spurgt, om ministeren syntes, at Nissebanden i Grønland var en god julekalender. Så jeg fortryder, at jeg måske nogle gange har været for hurtig til at stille spørgsmål til ministeren.

Hvad ser du frem til i 2014?

Jeg ser frem til genforhandlingen af medieforliget. Jeg håber især, vi kan få en strammere styring med Danmarks Radio og forpligte dem til i højere grad, at formidle den kristne kulturarv - ikke bare gemme det væk på DR K og P1.