Om  
Tanja Franck
Rikke Hougaard Zeberg

Direktør fra Københavns Kommune bliver ny topchef i Digitaliseringsstyrelsen

Tanja Franck, der er administrerende direktør for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, bliver ny direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Sara Fleckner Vilstrup

1. februar skifter Tanja Franck direktørstillingen i Københavns Kommune ud med topposten i Digitaliseringsstyrelsen. Det skriver styrelsen.

Hun har været ansat som administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København siden 2018.

Derudover har hun erfaring som topleder fra tidligere stillinger som direktør for Udlændingestyrelsen, departementsråd i Statsministeriet og afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet.

Tanja Franck ser frem til at stå i spidsen Digitaliseringsstyrelsen:

"Styrelsen har en meget vigtig og spændende opgave, og jeg ser frem til at være med til at sætte retningen for, hvordan digitalisering kan bidrage til at udvikle, effektivisere og skabe sammenhæng på tværs af den offentlige sektor. Og til via arbejdet med digitalisering at bidrage til bedre service til både borgere og virksomheder. Og så glæder jeg mig meget til at starte i jobbet og møde alle styrelsens dygtige medarbejdere og chefer," siger hun ifølge Digitaliseringsstyrelsen.

Hun overtager direktørstillingen fra Rikke Hougaard Zeberg, der ved årsskiftet tiltræder som branchedirektør i DI Digital.

Tanja Franck er 49 år, uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og bor i København.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tanja Franck

Direktør, Digitaliseringsstyrelsen
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Rikke Hougaard Zeberg

Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
cand.merc.jur. (Aarhus Uni. 1995)

0:000:00