5 A'er fra Marie Bjerre til Pernille Skipper: Respekt for, at hun har modet til at sige fra

"Men du kan jo så meget andet"

Pernille Skipper lægger i sin nye bog ikke skjul på, at hun tidligere har haft utrolig svært ved at sige fra over for hygge-sexismen. Og at hun har følt skyld og skam i urimelige mængder, når hun i medierne er blevet reduceret til "Borgens bedste babe", eller er blevet ramt af andre kønnede beskrivelser, der alene har haft til formål at latterliggøre eller uskadeliggøre hende som politiker.

Eller – som det ofte er sket – slet og ret er blevet overset, fordi hun er kvinde. Som dengang til et gruppemøde i Enhedslisten, hvor hun leverede et mundtligt indlæg med en formfuldendt politisk pointe, og hvor Søren Søndergaard kort efter på samme møde leverede præcis den samme pointe, som derefter af alle på gruppemødet blev omtalt som 'Sørens pointe'. Aarghh!

Og det er mindst lige træls at blive objektiviseret som kvinde – altså blive objekt for en lummerhed, der er ekstremt upassende i professionel sammenhæng.

At turde sige fra over for usynlige magtstrukturer, der spænder ben, er ikke et andenrangsspørgsmål. Respekt for, at Pernille har modet og gør det.

Som da en unavngiven minister i Pernille Skippers tid som retsordfører forud for et forhandlingsmøde valgte at hilse på hende med disse ord: "Det bliver da svært at koncentrere sig, når du har den skjorte på".

Det er præcis den kultur, Pernille Skipper nu er klar til at tage et endeligt opgør med: Rend mig!

Det kræver mod at tage et opgør med den kultur. Ingen vil ligne et offer, og som Pernille selv skriver, opleves det i bedste fald som et andenrangsspørgsmål at beskæftige sig med.

Da Pernille fortalte en af sine venner, at hun ville skrive en bog om sexisme og magt, lød hans svar: "Men du kan jo så meget andet."

At turde sige fra over for usynlige magtstrukturer, der spænder ben, er ikke et andenrangsspørgsmål. Respekt for, at Pernille har modet og gør det.

Ubehageligheder fra SoMe-skuffen

Det er nok de færreste kvinder, der vil få lyst til en karriere i toppolitik, hvis de læser Skippers nye bog. Hun skriver godt og med stor detaljerigdom, men som læser sidder jeg på lange stræk tilbage med en knude i maven over de modbydeligheder, hun udsættes for – fra deepfake-porno til konkrete dødstrusler.

Som et illustrativt baggrundstapet for det chauvinistiske modspil, hun møder på sin vej, er mange af bogens sider udsmykket med talebobler fra hendes egne sociale medier, altså primitive kommentarer som hun har modtaget gennem årene:

"Du virker sgu sød, din klamydia befængte kommunist luder. Jeg vil gerne smække mit mandekød mod din pande, din so". Og mange andre ubehageligheder fra samme SoMe-skuffe.

I 2012 fik hun en stalker på halsen, som begyndte med at sende mails; som derefter lagde roser på hendes dørmåtte; og som til sidst – da Skipper meddelte ham, at han måtte holde op – endte med at ringe til alarmcentralen og fortælle, at hun havde fået hjertestop i sin lejlighed, så ambulanceredderne måtte bryde døren op og finde lejligheden tom.

Det er nok de færreste kvinder, der vil få lyst til en karriere i toppolitik, hvis de læser Skippers nye bog

Marie Bjerre (V)
Ligestillingsminister

Udfordringerne er hverken røde eller blå

Heldigvis har jeg ikke selv oplevet den voldsomhed – truslerne og de utryghedsskabende oplevelser, som Pernille har. Men som politiker kan jeg desværre sagtens genkende den hårde tone, de nedladende og sexistiske kommentarer. Man møder dem især på de sociale medier.

Og det understreger kun, at vi har vigtige ligestillingsproblemer, som vi pinedød må løse.

Da jeg fik tilbuddet om at anmelde denne bog, som vel at mærke er skrevet af den tidligere leder af den yderste venstrefløj i Folketinget, tøvede jeg en smule. For sæt nu jeg var enig i hendes pointer...

Efter endt læsning ved jeg, at der ikke er grund til bekymring. De ligestillingsudfordringer, Pernille Skipper beskriver, er nemlig hverken røde eller blå. Og derfor er der heller ikke nogen skam i at være enig med selv Enhedslisten her.

Ligestillingsudfordringerne går på tværs af blokkene i dag: Selv om vi har ligestilling på papiret – altså i lovgivningen – har vi det ikke i praksis.

Ser man bort fra den yderste højrefløj og Liberal Alliance, der notorisk holder fast i, at ligestillingsproblemer ikke eksisterer i Danmark, er alle jo enige om, at problemerne er der. Hvilket Skipper på overbevisende vis dokumenterer i sin nye bog med de mange referencer til forskning og undersøgelser.

Men der er selvfølgelig en verden til forskel på de liberale løsninger, jeg selv ønsker at forfølge, og så de socialistiske doktriner, som Skipper indretter sit verdenssyn efter. Det er også her, at hendes bog kommer til kort: Der er simpelthen for få reelle løsninger.

Der er selvfølgelig en verden til forskel på de liberale løsninger, jeg selv ønsker at forfølge, og så de socialistiske doktriner, som Skipper indretter sit verdenssyn efter.

Marie Bjerre (V)
Ligestillingsminister

Og hvis andre formaster sig til at mene, at eksempelvis fradrag for rengøring i hjemmet eller skattelettelser kan gøre det lettere for nogle børnefamilier at få tingene til at hænge sammen, slår hun straks syv socialistiske kors for sig.

Hvis ikke det virker for de lavestlønnede, virker det for ingen, synes doktrinen at være.

Men det er jo netop i toppen af samfundet, at kvinder har sværere ved at gøre sig gældende, og derfor nytter det ikke noget, at man ikke tør forbedre vilkårene for de kvinder.

Pernille Skipper synes desværre mere optaget af klassekamp, når det kommer til løsninger i stedet for at skabe reelt lige muligheder og dermed bedre ligestilling.

Vi kan forandre verden – og vi er godt i gang

Vores ideologiske modsætninger ændrer dog ikke ved, at Skipper og jeg deler analysen af de aktuelle ligestillingsudfordringer.

Vi deler også et grundlæggende ønske om opgør med en kultur, hvor kvinder bevidst eller ubevidst holdes nede, vælges fra eller udskammes. Og sidst, men ikke mindst, deler vi optimismen. Som hun skriver:

"Jeg er overbevist om, at mine døtre kommer til at vokse op i en bedre verden – i hvert fald på det her område – end jeg gjorde. Vi kan forandre verden, og vi er godt i gang."

Det har hun ret i, og vi bliver flere og flere, der trækker i samme retning.