Civilsamfundets ABC: A for Almennytte

BOGSTAVELIGT TALT: Hvad er civilsamfundet? Anker Brink Lund og Gitte Meyer gennemgår civilsamfundet bogstav for bogstav. Vi starter med A for Almennytte. 

Anker Brink LundGitte Meyer

Almennytte er den centrale begrundelse for, at staten giver fonde og foreninger særlige privilegier af skattemæssig art. Det forventes, at deres virksomhed gør godt for mange flere end de umiddelbart involverede, at den civile indsats så at sige nytter universelt og dermed i princippet omfatter alle.

Nytte kan i snæver forstand forstås rent økonomisk som mål for velstand. Den almene nytte defineres imidlertid oftest mere kvalitativt som aspekter ved Det gode Liv, der ikke kun kan varetages af stat og marked, men også af samfundet i al almindelighed.

Tolkninger af det almene vel – som offentlige myndigheder eksempelvis håndhæver ved ekspropriationer af fast ejendom – kan nogle gange sættes i direkte modsætning til egoistisk egennytte. Men ofte er der mange mulige tolkninger både af det almene og af nytten.

Livskvalitet, balance og sundhed
En systematisk gennemgang af visioner og missioner formuleret af de største danske fonde viser da også stor variation med vægt på forskellige aspekter ved liv, ære og velfærd.

Fakta
Civilsamfundets ABC er en ugentligt tilbagevendende klumme, hvor Anker Brink Lund og Gitte Meyer gennemgår civilsamfundet fra A til Å, bogstav for bogstav. 

Den fondslignende forening Realdania tager for eksempel konkret afsæt i det bebyggede miljø: “Vores filantropiske aktiviteter har fokus på livskvaliteten i husene, mellem husene, i by og på land og skal være til gavn for almenvellet.”

Nordea-fonden operationaliserer sin almennyttige virksomhed som investering i “det gode liv” forstået som “at være i balance med sig selv og sin omverden – fysisk, psykisk og socialt.”

Andre fonde foretrækker at sætte fokus på “det sunde liv” - hovedsageligt i form af støtte til medicinsk forskning.

Og også humaniora og samfundsvidenskaberne kan have noget at byde på, når det gælder almennytte og kultivering af “det gode samfund”, men samlet set fylder disse to fagområder mindre blandt støttemodtagerne.

Stor frihed til stifterne
De forskelligartede opfattelser af almennytte giver stor frihed til stifterne af fonde og foreninger. De kan stort set uden øvrighedens indblanding definere, hvad de måtte finde støtteværdige formål. Men sådan har det ikke altid været.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00