Året der kommer på arbejdsmarkedsområdet

OVERBLIK: 2015 byder på anbefalinger til både dagpenge og produktionserhvervene. Efter flere store reformer er der forandringer i vente på mange fronter. Vi har samlet en oversigt over de vigtigste begivenheder på arbejdsmarkedsområdet i det kommende år.

En af årets første, store begivenheder på arbejdsmarkedsområdet i 2015 er offentliggørelsen af Carsten Koch-udvalgets rapport nr.2 i februar. Denne gang om indsatsen overfor de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.
En af årets første, store begivenheder på arbejdsmarkedsområdet i 2015 er offentliggørelsen af Carsten Koch-udvalgets rapport nr.2 i februar. Denne gang om indsatsen overfor de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.Foto: Claus Bech/Scanpix
Line JenvallTyson W. Lyall

Mens 2014 går på hæld, og vi kan se tilbage på tolv begivenhedsrige måneder på arbejdsmarkedsområdet, er der mindst ligeså meget at se frem til i 2015. 

Her har Altinget: arbejdsmarked samlet de vigtigste begivenheder.

Vinter

Beskæftigelsesreformen træder i kraft (1. januar)
Store dele af beskæftigelsesreformen, der blev aftalt mellem regeringen og VKO i juni, træder i kraft på årets første dag. Ifølge aftaleteksten træder reformen af beskæftigelsesindsatsen reelt først i kraft den 1. juli 2015, men allerede fra årsskiftet afskaffes blandt andet gentagen aktivering og g-dage for korttidsansættelser, ligesom driftsrefusion omlægges. Alt det fremgår af aftaleteksten, som kan hentes her

Styrket indsats mod social dumping (1. januar)
Regeringen sætter ind med en styrket indsats mod social dumping i det nye år. På finansloven er 120 millioner kroner prioriteret til blandt andet øget kontrol og en bredere myndighedsindsats frem mod 2018. 50 millioner er sat af til brug i 2015, hvor reglerne strammes, og en specifik indsats rettes mod bygge- og transportbrancherne.
Se hele aftalens indhold her.

Reform af international rekruttering træder i kraft (1. januar)
Ved årsskiftet træder en ny reform om international rekruttering i kraft, der skal give højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU lettere adgang til Danmark. Reformen er et resultat af en bred politisk aftale blandt folketingets partier, som kun Enhedslisten stod uden for. Den indeholder 26 initiativer - blandt andet en fast track-ordning og en lempelse af bruttoskatteordning for forskere og nøglemedarbejdere.
Alle de 26 initiativer fremgår af aftaleteksten, der kan ses her

Carsten Koch-udvalget afslutter Fase 2 (Forventes februar)
Det såkaldte Carsten Koch-udvalg kommer med sin anden rapport i starten af det nye år. Ekspertudvalget er nedsat for at se nærmere på den aktive beskæftigelsesindsats, og denne gang handler det om indsatsen overfor de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Rapporten med anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats forventes klar til februar.
Læs udvalgets kommissorium her.   

Forhandlinger mellem KL, Regionerne og Forhandlingsfællesskabet (Forventes afsluttet 28. februar) 
Kravene til de offentlige overenskomstforhandlinger er allerede blevet offentliggjort af forhandlingsparterne. I løbet af januar og februar forhandler KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Forhandlingsfællesskabet, og de forventes at præsentere et forlig i slutningen af februar. De nye overenskomster skal herefter til afstemning blandt organisationernes medlemmer, før de træder i kraft 1. april.
Se kravene fra Forhandlingsfællesskabet til KL og RLTN.
Se kravene fra KL her og kravene fra RLTN her.

Forår

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00