Analyse af 
Rikke Albrechtsen

Kaotiske Brexit-scener er ikke bare begyndervanskeligheder

OMKOSTNING: Den fagre nye verden efter Brexit er ved at åbenbare sig, og resultatet er brudte forsyningskæder, nye handelsmønstre og et mindre nært forhold til den britiske nabo.

Parliament Square i London fik besøg af nogle af de fiskefragtbiler, der ikke pt. tager turen over Den Engelske Kanal på grund af de udfordringer, Brexit har skabt for sektoren.
Parliament Square i London fik besøg af nogle af de fiskefragtbiler, der ikke pt. tager turen over Den Engelske Kanal på grund af de udfordringer, Brexit har skabt for sektoren.Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: De fiskefragtbiler, der forsøgte at lægge det britiske regeringskvarter i et jerngreb i sidste uge, vidner om, at alt ikke er helt, som det skal være efter Brexit.

”Inkompetent regering ødelægger skaldyrsindustrien,” stod der på siden af én af de mindst 24 lastvogne, der var kørt til det indre London for at protestere over de store problemer, som den britiske fiskeindustri er stødt ind i efter Brexit. Og fiskerne har vel at mærke selv været blandt de største fortalere for Brexit.

De vrede fiskere, der ikke kan få afsat deres varer til kontinentet som de plejer, er kun det seneste eksempel i rækken af sektorer, der er blevet dynget til i nye administrative krav, da briterne 1. januar vinkede farvel til EU’s indre marked og toldunion.

Problemerne tårner op
De første tre uger uden briterne har været én lang åbenbaring af, hvad den status som et uafhængigt tredjeland med ret til at frigøre sig fra EU’s love og regler, indebærer i praksis.

Royal Copenhagen og hundredvis af andre danske og europæiske virksomheder sælger ikke længere til briterne fra deres webshops på grund af nye tunge moms- og fragtregler. Handel med EU-aktier forsvandt fra City of London med et trylleslag. Kød rådner i havnene i Rotterdam. Fragtfirmaer er holdt op med at tage ture til Storbritannien, fordi de risikerer at hæfte for tusindvis af pund i garantier, som de ikke skulle betale før. Musikere, vinhandlere, fodboldspillere og vindmøllemontører er i klemme – og listen bliver længere og længere. Senest kunne avisen The Observer søndag afsløre, at den britiske regerings egne embedsmænd anbefaler britiske erhvervsdrivende at åbne et kontor i EU for at slippe for nogle af de værste konsekvenser af Brexit.

Både briterne og europæerne oplever lige nu den helt naturlige udmøntning af det, som eksperterne har advaret om i årevis. Brexit betyder, at business as usual er aflyst. Den nye handels- og samarbejdsaftale mellem EU og briterne var den første af sin slags i Unionen, der sendte parterne fra forhandlingsbordet med ringere markedsadgang, end da de startede.

Mens realiteterne er ved at synke ind, er der sektorer og virksomheder, der bliver nødt til at gentænke hele deres livsgrundlag, fordi deres forretning har været bygget op omkring den frie handel over Kanalen, som på trods af aftalens nul told og nul kvoter stadig rammer lige ind i de tekniske handelshindringer, der hører med til at være et tredjeland.

Ingen snuptagsløsninger
Nogle af begyndervanskelighederne vil blive løst. Der vil nok ikke blive ved med at stå lastbiler med rådnende grisehoveder i Rotterdam i ugevis, sådan som det er tilfældet lige nu, fordi eksportørerne vil blive bedre til ikke at sende last afsted, uden at toldpapirer, veterinærcertifikater med mere er i orden.

Men de nye krav går ikke væk, og for nogle vil det kun blive værre, fordi der i øjeblikket er en række overgangsordninger i kraft, som gør, at visse fødevaretjeks og en del papirarbejde ikke er slået igennem i fuld kraft endnu, særligt på britisk side, hvor de har taget en mere lempelig tilgang end europæerne til at begynde med.

Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00