Om  
Annette Lilja Vilhelmsen

Tidligere social- og børneminister stopper som direktør for Tietgenskolen

Annette Vilhelmsen skal ikke længere være direktør for Tietgenskolen. Den tidligere SF-formand og minister har siddet syv år på posten.

Xenia Heiberg Heurlin

Efter syv år på den merkantile erhvervsskole, Tietgenskolen, har Annette Vilhelmsen valgt at trække sig som direktør. 

Det skriver skolen i en pressemeddelelse. 

Om sin afgang fortæller den tidligere SF-formand, at "det bliver vemodigt at sige farvel, men samtidig bliver det en god mulighed for en ny direktør til at gribe stafetten og føre TietgenSkolen videre i den gode ånd, der hersker på skolen”.

Opsigelsen kommer som en overraskelse for skolens bestyrelsesformand, Søren Jan Nielsen:

"Jeg ville gerne have fortsat med Annette som direktør til gavn for Tietgenskolen. På den anden side har jeg stor forståelse for Annettes beslutning og ønsker hende alt det bedste," udtaler han i pressemeddelelsen. 

Bestyrelsesformanden oplyser, at de forventer at ansætte en ny direktør, der kan starte i august, samt at Annette Vilhelmsen vil være tilknyttet skolen indtil november.

Tietgenskolen ligger i Odense og huser omkring 350 medarbejdere og 2.400 elever.

Annette Vilhelmsen var erhvervs- og vækstminister fra 2012 til 2013 og social-, børne- og integrationsminister fra 2013 til 2014.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lilja Vilhelmsen

Bestyrelsesmedlem af Odense ZOO, Naturama og Fjord og Bælt
cand.pæd. i almen pædagogik (Danmarks Lærerhøjskole 2001), Læreruddannet fra Den fri Lærerskole, kontorassistent

0:000:00