Cordua: Driftssikkerhed er en mangelvare hos V og DF

Vi kender konklusionen: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ligger rimelig sønderskudt på valpladsen, men overlever i denne omgang.

Ikke fordi DF er blevet blødsødne her på det sidste, men fordi en ministerfyring vil kortslutte den nye ”solskinspolitik” som DF har søsat over for regeringen, der blandt andet viser sig ved at DF-formanden Kristian Thulesen Dahl og finansminister Kristian Jensen i de seneste uger har fundet fælles forståelse for hvordan et samarbejde i blå blok kan forløbe til gensidig benefice.

DF har således udsigt til store indrømmelser, formentlig på sundhedsområdet, når der skal forhandles finanslov til efteråret.

Imidlertid har en forholdsvis lille sag om fiskekvoter stjålet hele billedet i den seneste uges tid, da DF's fiskeriordfører Ib Poulsen pludselig trak blankt og fik formuleret sig så bombastisk og ultimativt om miljø og fødevareministeren, at de ellers noget oversete positive vibrationer mellem regeringen og dets støtteparti blev trængt yderligere i baggrunden.

Det er tredje gang på fire måneder at DF springer op som en løve, men falder ned som et lam.

Jarl Cordua

Læs mere: Forstå sagen om Esben Lunde, løgn-beskyldningerne og kvoteopgøret

Sagen afslører både en politisk uenighed i sagen og at begge parter viser synlige svaghedstegn, når det kommer til disciplinen ”driftssikkerhed” – kort fortalt, politikeres evne til at undgå at skabe problemer for sig selv, der siden kan gå hen og blive et stort problem for deres regering og parti. Der kan derfor kun gives dumpekarakter til både Esben Lunde Larsen og Ib Poulsen.

For Ib Poulsen, der er valgt i Nordjylland og som civilt er havnebetjent på Hanstholm Havn, er det utvivlsomt en sag som er hjerteblod for ham.

Jarl Cordua

Men her midt i dramaet: Hvad handler sagen om? At fiskekvoter er frit omsættelige, hvilket betyder, at det med tiden bliver de mest effektive fiskere der kan give en højere pris for kvoterne end de knapt så effektive og mindre kystfiskere. Processen resulterer i et mindre antal fiskere, men større både, og dermed færre kystfiskere og mindre liv i havnene.

For Ib Poulsen, der er valgt i Nordjylland og som civilt er havnebetjent på Hanstholm Havn, er det utvivlsomt en sag som er hjerteblod for ham. Det har i al fald været en torn i øjet på ham og et flertal i Folketinget, at markedet for fiskekvoter har den bivirkning at der sker en samling af kvoterne på få hænder, bedre kendt som ”kvotekongerne”.

Så hvad kan ministeren gøre ved det? Alternativet er diverse udgaver af et planøkonomisk system, hvor bureaukrater i København skal fordele kvoterne ud fra nye kriterier, der får karakter af omfordelingspolitik. Det ved man af erfaring er både dyrt og ineffektivt.

Vigtigere: Det er heller ikke regeringens politik. Når Poulsen beder Lunde Larsen om at komme med idéer til en ny politik, så beder han ministeren om at komme med en række dårlige idéer set fra ministerens bord. Det vil ministeren ikke, selv om der altså findes – ved vi nu – mere eller mindre udtænkte udkast til idéer, som tidligere er blevet præsenteret for ministeren.

Inden man når til det punkt at et folketingsflertal giver ministeren en lodret ordre til at tømme skabene for idéer, så burde ministeren nok selv have taget affære og sikret sig, at man kunne lande et kompromis eller noget andet der kunne overbevise Poulsen om at der næppe findes et alternativ til det frit omsættelige kvotesystem, som DF i 2007 ellers støttede.

Der skulle være gjort et forsøg fra ministerens side for at få et møde i stand med ordførerne, der desværre for ham gik i vasken på grund af kalenderproblemer hos parterne.

Det vil dog i alle tilfælde fremover være en god idé at opprioritere den intense pleje af især DF's ordfører. Fuldstændig som beskeden var til ministerkollega Ole Birk Olesen (LA) i en anden sag, der også involverede en DF-ordfører som følte sig underinformeret.

Hvem bestemmer i øvrigt at én idé undfanget et sted i ministeriet, er en politisk idé som Folketinget skal orienteres om?

Ja, indtil for nylig var der vel et spillerum for at ministeren selv afgjorde det? Det har DF nu fået lavet om på ved at sætte en standard for hvornår det skal ske. For i fremtiden, så er alle idéer nedfældet på et stykke papir i ministeriet og præsenteret for ministeren som ”politik”, som oppositionen kan udbede sig om at se. Helt uden diskussion.

Det vil dog også være et regime, som DF selv skulle leve med, hvis eller når de selv en dag kommer i regering. Dvs. DF-ministre kan altså tvinges til at præsentere politik som går lodret imod hvad DF i øvrigt selv står for. Det vil nok skabe nogle problemer for partiets sædvanligvis ret enstrengede kommunikation. Den tid, den glæde.

Der har undervejs også været en diskussion om hvorvidt Lunde Larsen, med sin manglende vilje til at fremkomme med den information som Folketinget efterspørger, har brudt ministeransvarlighedsloven.

I dag i Berlingske er diverse juridiske eksperter ikke i tvivl. Det har han. Også selvom ministeren hverken har svaret formelt i sagen fra Folketingets talerstol eller har givet et skriftligt svar til Folketinget.

Ifølge juristerne skal ministeren svare fyldestgørende selv på et telefonopkald. Det er så den juridiske fortolkning. Som vi så i ugens løb, er det imidlertid den politiske fortolkning der er afgørende, og her har de som har 90 mandater i ryggen retten på deres side. Det indså ministeren med finansministerens mellemkomst, hvorefter han lagde sig fladt ned og sagde undskyld. Der var ingen anden udvej.

Er der andre forklaringer på at sagen kom så vidt? Måske. Poulsen har nok haft et behov for at markere sig lokalt, henset til at han i efteråret blev fyret fra sin opstillingskreds i Hjørring.

I mellemtiden har han dog fået en ny, men mindre kreds i Brønderslev. Det vil derfor sikkert hjælpe på mulighederne for genvalg, hvis han kunne markere sig på en sag der fylder i hans lokalområde. Det må siges at være lykkedes lige på det punkt. Men han har næppe vundet mange points i DF's ledelse.

For desuagtet Poulsens legitime interesse for at forfølge en politisk sag der optager ham, så kan man ikke påstå at han har optrådt særligt rutineret eller fornuftigt, taget i betragtning at han optrapper konflikten ved at true med at kaste en politisk atombombe. Det er nemlig det der sker i samme øjeblik Poulsen siger, at ”ministeren har løjet for mig”. For da opstår der et binært udfaldsrum, hvor enten ministeren skal gå af, eller Poulsen har overdrevet sine beskyldninger.

En mere rutineret politiker ville have begyndt med at skrue bissen på uden at det helt store drama opstår, men tids nok til at der kan gribes ind og parterne kan finde en løsning uden nogen taber ansigt.

Nu endte det med at ministeren måtte gå bodsgang og ligne en taber i offentligheden for at redde sit skind. Men sagen er ikke helt uden omkostninger for Poulsens eget parti, der nu står underligt forpjusket tilbage, fordi Poulsens udsagn om ”ministerens løgn” ikke har ført til en ministerafgang.

Det er tredje gang på fire måneder at DF springer op som en løve, men falder ned som et lam. Med andre ord: DF, som har slået sig op på at være anti-politik og anti-elite, begynder pludselig at agere som alle andre politiske partier hvor den politiske dagsorden er uigennemskuelig, og hvor politik er et eller andet der bliver til i et snusket og tilrøget baglokale. Næppe noget der i øvrigt øger politikernes i forvejen lave anseelse i befolkningen.

Omkostningerne for DF er således et troværdighedstab, og så kan man også spørge sig selv, om Kristian Thulesen Dahl har styr på sine ordførere? Hvem bliver den næste DF-ordfører der bedriver kalkunjagt på en minister, kaster rundt med politiske håndgranater (læs: voldsomme beskyldninger) og får skabt krise i det i forvejen ramponerede fornuftsægteskab i blå blok?

Se mere: Holstein: Ikke gratis for DF at frede Lunde Larsen

Er det i øvrigt befordrende for samarbejdet med regeringen når DF fortsat insisterer på sammen med en velvillig rød opposition at sætte dele af VLAK-regeringen under administration?

Esben Lunde Larsen bør også vise langt større ydmyghed og politisk fingerspidsfornemmelse end det offentligheden hidtil har set. Det er bestemt imponerende, at den velbegavede unge mand fra Vestjylland er blevet minister, men han skal til at passe på og bevise at han faktisk læser det politiske spil bedre og hurtigere end det han hidtil har givet prøver på. Det er sådan man får succes som minister. Ikke ved at holde brandtaler hjemme i kredsen.

Det er for eksempel en skidt idé at overlade Ib Poulsens opmærksomhed til ordførerne i rød blok, der dermed isolerer ministeren fra et politisk flertal. Hvis Lunde Larsen var klog, så fik han Ib Poulsens politiske idéer før DF’eren selv og lander et politisk kompromis, før andre politikere blander sig. Det er bare at sætte embedsmændene i gang og vise noget mere rettidigt omhu.

Det kan også kun gå galt hvis ministeren ikke kan give præcise oplysninger under et samråd som alle kan se er afgørende for ministerens fremtid. Der er muligvis også problemer med ministerbetjeningen, hvor departementschefen sikkert også har noget han skal følge op på.

Vi er fire måneder henne i VLAK-regeringens levetid, og der har allerede været ballade mellem tre ministre og DF. Vi kan lige nå to ekstra ministerstorme med DF-ordførere i spektakulære biroller inden Folketinget skal på sommerferie.

......

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.