Dagens overblik: Mens Nato venter på brev fra Sverige og Finland, afgøres Claus Hjort Frederiksens skæbne

Dermed kan partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, og resten af partitoppen ånde lettet op, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"Den politiske ordfører har reelt fået det, som hun ville. Hun er blevet operationel, både når det gælder EU og Nato – og partiet undgik en splittelse," skriver han i sin analyse og konkluderer:

"Årsmødet var en joker, der havde potentiale til at føre til splittelse og vælgerflugt. Det skete ikke – og meget tyder på, at Enhedslisten nu har overstået den værste krise i et årti."

Du kan læse resten af analysen oven på partiets tre dage i Hafnia-Hallen lige her.

Styrelse ramt af medarbejderflugt

En massiv medarbejderflugt har ramt den ejendomsstyrelse, som har til opgave at færdiggøre det omstridte og skandaleramte ejendomsvurderingssystem.

Det skriver Børsen på baggrund af et folketingssvar, en række aktindsigter og interviews med tidligere ansatte, der fortæller om en styrelse med trivselsproblemer.

Konkret er der tale om, at 100 medarbejdere over de seneste to år har forladt deres stillinger i Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger – ICE – der ved udgangen af 2021 beskæftigede 153 personer.

Styrelsen afviser, at der er problemer med at fastholde medarbejderne.

“Vi kan ikke genkende, at vi har særlige udfordringer med fastholdelse eller tiltrækning af kritiske kompetencer," udtaler fagdirektør Mette Ring Rossing i en e-mail til avisen.

Du finder hele historien her.

Sverige og Finland på vej med Nato-ansøgninger

Inden længe er der breve på vej fra nord til Natos hovedkvarter i Bruxelles. For både Sverige og Finland er på vej med officielle ansøgninger om medlemskab i den transatlantiske forsvarsalliance. 

Søndag meddelte Sveriges regeringsparti, Socialdemokraterna, at man bakker op om en svensk ansøgning om at blive optaget i Nato. Den endelige beslutning skal træffes på et møde i regeringen i løbet af den kommende uge. Og i Finland vedtager landets parlament i dag, mandag, formelt at ansøge.

Beslutningerne om at bede om en plads i klubben er truffet, efter at Rusland har angrebet Ukraine for lidt over to måneder siden.

For at komme med i Nato, skal et land opfylde en række krav til både militær og demokratisk styreform. Derudover skal samtlige medlemslande nikke ja.  

Det har 30 Nato-lande gjort, skriver Ritzau ifølge DR. Også Danmark, der "helt og holdent vil byde Sverige og Finland velkommen i Nato, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på Twitter. 

DK would fully welcome Sweden & Finland in NATO. Should they apply, 🇩🇰 will work for a swift accession process. A historic opportunity to strengthen the Nordic defense and security coorporation #WeAreNATO #dkpol pic.twitter.com/9vjA825u5y

— Jeppe Kofod (@JeppeKofod) May 15, 2022

Pape, forholdet til EU og det gode spørgsmål

Vi bevæger os mod vores egne breddegrader igen til Søren Pape Poulsens (K) kontor på Christiansborg.

Her har Jyllands-Posten nemlig sat den konservative partileder i stævne til en samtale om hans forhold til EU og ikke mindst konsekvenserne af et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Han synes, det er "et rigtig svært spørgsmål", da avisen spørger ham, om det får konsekvenser for Danmarks sikkerhed, hvis et flertal stemmer nej? 

"Det kommer an på, hvad man lægger i det spørgsmål: Hvis det er rent militært? Vi er medlem af Nato. Så det gør det jo ikke. Det vil jeg ikke kunne påstå. Jeg har det bare sådan: Kender vi dagen i morgen," lyder det fra Pape.

Men hvis der ikke er nogen stor grund til at gå med nu i forhold til Danmarks sikkerhed, hvorfor så ikke stemme nej og vente til senere?

"Fordi Danmark ikke er en ø. Jeg mener ikke, at man kan sejle under bekvemmelighedsflag hele tiden."

Hele interviewet, hvor K-partilederen blandt andet løfter sløret for, at han som 17-årig syntes, at Helmut Kohl var "en kæmpe chef", kan indtil videre kun læses i avisen.

Sagen om Claus Hjort Frederiksen og statshemmeligheder

Vi er nået til FE-sagen og forhenværende minister og Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksen. For Rigsadvokaten til gerne tiltale ham for at røbe statshemmeligheder, og justitsminister Mattias Tesfaye (S) agter at følge den indsitlling.

Men inden Folketinget tager stilling til, om Claus Hjort Frederiksens immunitet skal ophæves, vil Venstre sikre, at alle folketingsmedlemmer får viden om, hvad tiltalen går på. Og det skal Folketingets ledelse sørge for, mener første næstformand Karen Ellemann (V). Det siger hun i et interview med Politiken på dagen.

Det bliver bragt, samme dag som Tesfaye har indkaldt landets partiledere til orientering om sagen.

Og det bliver noget af et dilemma, som partierne efterfølgende skal tage stilling til. 

For blokerer et flertal i Folketinget for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet, "vil der stå et billede tilbage af politikerne som nogle, der sætter sig selv over ligheden for loven". Det skriver Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring. 

"Siger de omvendt ja til ophævelsen af immuniteten, vil det fremstå, som om de er enige i, at grundlaget for tiltalen er stærkt nok til en retssag, og dermed vil regeringens rolle som den, der beslutter om, der skal rejses en sag eller ej, afpolitiseres," fortsætter han.

Sagen åbner også for et endnu sværere spørgsmål:

"Hvor og hvornår var det, at den her sag forlod de hemmeligstemplede papirers tyste cirkulation mellem embedsfolk, aflåste arkivskabe og tavhedspligtbelagte ministre og blev en politisk skandale og tragedie uden fortilfælde i Danmarkshistorien?"

Læs den politiske redaktørs gennemgang her.

Det sker i dag

• Statsrevisorerne mødes mandag morgen på Christiansborg. Her forventes de primært at drøfte lange behandlingstider i landets byretter. Herefter vil Statsrevisorerne fremlægge deres beretning klokken 13.
• Statsrevisorerne vil også have videre drøftelser om deres tidligere hårde kritik af de 30-årige statsobligationer, som Finansministeriet udstedte tilbage i 2008.
• Og så er partilederne altså indkaldt til en orientering om Claus Hjort Frederiksen-sagen.