Debat: Hvorfor ønsker politikerne ikke at undersøge SKAT’s udbyttesag til bunds?

DEBAT: Man bør hente det tunge kavaleri ind – og ikke nøjes med en 'light-undersøgelse' af SKAT's milliardtab i udbyttesagen, skriver to professorer i jura.

Af Rasmus Kristian Feldthusen og Michael Gøtze
Professorer, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet


Den danske befolkning har nu i en række år været vidne til, at det ene skelet efter den andet om tabte milliarder er væltet ud af skattevæsenets skab. Sagernes omfang og karakter er uden fortilfælde i dansk historie og vidner om afgørende brister i SKAT. Udbytteskatsagen springer i øjnene, og den vedrører SKAT’s forvaltning, tilsyn og refusion af udbytteskat i størrelsesorden 12,3 mia. kr. til udenlandske svindlere. Den vender vi tilbage til.

Udbyttesagen er desværre ikke den eneste sag, som er problematisk. En anden sag, der burde undersøges nærmere – og mere indgående end gjort af Kammeradvokaten – er årsagen til og ansvaret for sammenbruddet i inddrivelsessystemerne EFI og DMI, som indebærer, at skatteminister Karsten Lauritzen ser sig nødsaget til at afskrive op imod 14 milliarder i offentlig gæld. Hertil kan føjes yderligere sager om forkerte ejendomsvurderinger, bevidst syltning af klagesager om ejendomsskat, der har ført til, at borgere har betalt for meget i ejendomsskat m.v.  

Hvis vi går dybere ind i den aktuelle udbyttesag, er det formentlig mange, der husker Rigsrevisionens beretning om sagen fra februar 2016. Mange skatteborgere har med en vis undren kunnet læse i den grundige beretning, at der ikke er noget der peger på, at SKAT eller Skatteministeriet selv ville have reageret på den markante stigning i refusion af udbytteskatter.

SKAT var tværtimod i gang med at oplære nye medarbejdere i at kunne håndtere det stigende antal refusionsanmodninger. Den skæve kurs fortsættes, fristes man til at sige.

Ifølge Rigsrevisionen havde SKAT i hvert fald siden 2010 været vidende om, at der var problemer med refusion af udbytteskat, men meget tyder på, at SKAT’s Interne Revision allerede i 2005 konstaterede, at det i visse situationer var muligt at få udbytteskat refunderet, selv om man aldrig havde betalt den.

I sin beretning siger Rigsrevisionen i et usædvanligt klart sprog:
”Rigsrevisionen vurderer samlet, at SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat har været meget kritisabelt. SKAT har ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og Skatteministeriets tilsyn med området har været særdeles mangelfuldt.”

Dette er en sjældent alvorlig kritik efter en juridisk standard, og det er derfor efter vores opfattelse helt naturligt, at et sådant hændelsesforløb gøres til genstand for en grundig og fagligt troværdig undersøgelse.

Der er således tidligere sat en undersøgelse i gang hos Bagmandspolitiet, som skal forsøge at finde skattesvindlerne og rejse straffesager mod disse. Men i forhold til de andre aktører i sagen har de politiske partier længe grublet over, hvordan sagen skal undersøges, og hvordan man skal rydde op. Valget er faldet på en advokatundersøgelse. Dette er efter vores opfattelse ikke den rette vej at gå.

Politikerne har valgt det lette kavaleri og en rent fagligt ”light”-undersøgelse til at finde ud af, hvad der er op og ned i den komplekse udbyttesag. Efter vores vurdering ville det have været mere oplagt at lade sagen undersøge af en undersøgelseskommissionen med en dommer i spidsen.

Undersøgelseskommissioner er et tungt apparat, men det er der netop brug for her. En kommission har væsentligt bedre muligheder for at komme dybere ned i sagen bl.a. ved brug af vidneafhøringer. I modsætning hertil vil en advokatundersøgelse foregå på et skriftligt grundlag, og det kan i praksis gøre en stor forskel. 

Den konkrete advokatundersøgelse får endvidere et begrænset fokus. I den politiske aftale om advokatundersøgelse står der, at det først og fremmest er embedsmandssporet, som skal forfølges. Den advokat, som vil blive hyret til opgaven, skal foretage en vurdering af, om "der i SKAT og Skatteministeriet er begået fejl og forsømmelse, og om der er grundlag for at indlede et disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod embedsmænd." 

Advokaten skal også skrive en prosatekst om ministersporet og spørgsmålet om den lange række af skatteministres eventuelle ansvar, men det skal holdes udelukkende til det rent faktuelle. Det er mejslet ud i granit, at advokatundersøgelsen ikke skal gå dybt ned i dette ellers tilsvarende vigtige spor. Advokaten skal således helt holde sig fra at udtale sig om, hvorvidt en skatteminister har begået fejl.

Det kan undre, at man fra politisk hold ikke har valgt at nedsætte en undersøgelseskommission.  

Et kritikpunkt ved advokatundersøgelser på det indholdsmæssige plan er, at de ligner hop fra ø til ø. Da undersøgelserne altid er meget konkrete, er der ikke den store sammenhæng mellem de forskellige advokatundersøgelser. Den juridiske troværdighed er typisk en hel del mere begrænset end en undersøgelseskommission. Det kan være en af forklaringerne på, at advokatundersøgelsen ikke synes at sætte varige aftryk på myndighedskulturen eller den politiske erkendelse. Der er en del eksempler på advokatundersøgelser, men de har det med at gå hurtigt i glemmebogen.

Den vigtigste grund til, at et politiske flertal har valgt en advokatundersøgelse af udbyttesagen, er efter sigende, at det skal gå hurtigt. Advokaten får ét år til opgaven, og bagkanten er sat til udgangen af 2017. En så kort deadline set i forhold til sagens kompleksitet og de mange forskellige aktører er uhensigtsmæssig. Forcerede undersøgelser er ikke befordrende for kvaliteten eller detaljeringsgraden.

Hertil kommer, at der desuden kan være variation i forskellige advokaters kritikstandarder, og dette kan også svække undersøgelsernes langtidsholdbarhed. Generelt ligner brugen af advokatundersøgelserne en afladshandel, hvor myndigheder kan opnå hurtig tilgivelse for begåede synder og herefter fortsætte relativt uanfægtet. Vi kan her tænke tilbage på advokatundersøgelsen i sagen om den tidligere socialminister Annette Vilhelmsens (SF) million til Huset Zornig.

For os at se er det nødvendigt at hente det tunge kavaleri ind i form af en undersøgelseskommission. Kommissioner er skabt til at se på sager med almen interesse, og det har sagen om udbytteskat utvivlsomt.

Sagen vedrører et stort milliardtab for staten, hvortil kommer, at der er en hel del grundlæggende tillid blandt befolkningen til skattevæsenet og folketingspolitikerne på spil.

En kommission kan som sagt indkalde til afhøringer og kan til en vis grænse også forfølge det politiske spor. Det er for os at se et kunstgreb at gøre udbytteskatsagen til en rent administrativ sag, da det politiske og administrative niveau som bekendt er tæt sammenvævet på det skatteretlige område.

Hvis man ikke tager oprydningen alvorligt, kan det risikere at bekræfte befolkningens mistillid til skattemyndigheder og politikerne, og det er i givet fald et alvorligt problem efter vores opfattelse.

Alene størrelsen på beløbene, som SKAT har mistet, bør efter vores opfattelse føre til, at SKAT og Skatteministeriet underkastes en undersøgelseskommission, således at offentligheden får indsigt i, hvad der er foregået og hvorfor, ligesom en sådan undersøgelse kan bringe viden med sig, om hvordan vi i fremtiden undgår lignende sager.

Danskerne har krav på en grundig undersøgelse, der inddrager det politisk spor og afklarer, hvorvidt der måtte være skatteministre, der bærer et ansvar for de milliardstore tab i SKAT. Det er trods alt vanskeligt at forestille sig, at SKAT og politikerne ikke selv ville rulle det tunge skyts frem, havde det i stedet drejet sig om en skatteyder, hvor der var 12,3 mia. kr. at hente i skat.

Forrige artikel E.ON-direktør: Vi risikerer at ende som en sort benzin-ø i et elektrisk Europa E.ON-direktør: Vi risikerer at ende som en sort benzin-ø i et elektrisk Europa Næste artikel Rederiforeningen efter valget af Trump: Brancherne må vise vejen for klimaet Rederiforeningen efter valget af Trump: Brancherne må vise vejen for klimaet
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Masterplanen om minimalstaten må ikke afsløres

    Som David Trads for nyligt skrev i en klumme var Anders Fogh hovedmanden bag smadringen af skat. Grundlaget for en velfungerende stat er befolkningens tillid til at der er lighed for loven. Med et stigende antal mia. i skattely og et skattevæsen der er omdannet til et tag selv bord for storsvindlere nærmer vi os hulemandens drøm. Satire tegningerne i Politiken ramte Fogh på kornet. Men befolkningen må ikke få den fulde sandhed om hans politiske projekt.

  • Anmeld

    arne lund · -

    Ikke særlig mystisk

    Jens Voldby Crumlin har helt, helt ret.
    "Det kan undre, at man fra politisk hold ikke har valgt at nedsætte en undersøgelseskommission. " Nej, det kan IKKE undre, for meningen med øvelsen er, at redde skindet på samtlige skatteministre siden 2001. Og de findes i Venstre, Soc.dem, radikale og SF - og så er der jo et flertal i Folketinget til ikke at komme til bunds i de betændte sager.
    Da politikerne ikke er til sinds, at undersøge hvad der er foregået, så er det på tide, at der nedsættes en "borgernes undersøgelseskommission", bestående af kyndige folk med indsigt i de mange sager. Det kunne bl.a være tidl. ansatte, der har fået nok, en også uvilidige skatteeksperter, græsrødder og andet godtfolk.
    Og der skal rejses en debat om hvorvidt flere af skatteministrene har handlet således, at de har skadet væsentlige samfundsinteresser ved at ødelægge SKATs muligheder for at kunne fungere effektivt, og inddrive de penge, der skal til for at samfundet kan fungere hensigtsmæssigt.
    Om der skal rejses rigsretssag mod fx Anders Fogh og Kr. Jensen er indtil nu kun Folketinget der kan afgøre dette. Men der kan opstå - skabes - et krav i befolkningen, om at de mange forsømmelser er direkte ansvarspådragende, og skal have personlige konsekvenser.
    Frem med høtyvene!

  • Anmeld

    kurt Lynge Rasmussen · Malermester.

    Skattekroner misbrug af chefer.

    Der er jo helt klart blandet politikker og chef embedsmænd ind i denne svindelsag alle kroner er ikke havnet i udlandet men en pæn klat i Danmark. Kan det bevises nej pengene er fordelt og gemt væk.

  • Anmeld

    Lone Thellesen

    Tillid - hvor kommer den fra?

    Der snakkes meget om tillid i DK, men hvor kommer den fra? Der er brug for at få klarhed over om skandalerne i SKAT skyldes uansvarlige nedskæringer, inkompetence eller korruption, som vi antager IKKE findes i DK . Kan vi blive ved med at tro på det? Med advarsler siden 2005, hvordan kan alle disse skeletter så først komme frem nu? Jeg håber at de partier, der ikke har haft en skatteminister vil insistere på at få en ordentlig undersøgelse .

  • Anmeld

    Christina E Sørensen · ældre borger

    retur: arne lund

    Det bedste indspark længe læst. Jeg er med - hvor melder jeg mig ?

  • Anmeld

    Birger Sørensen · Kommunalt spareobjekt

    Man saver ikke den gren man selv sidder på over

    Lars Løgnhalses første tiltag som statsminister, var at forbedre mulighederne for at sende penge i skattely og mere udbytte af kuponklipperi til dem der ikke mangler noget.
    Og vennernes interesser vogtes med samme ildhu - f.eks. standser man undersøgelser af krigsforbryderen Fjogh - og forhindrer undersøgelser af vennernes svindlerier - skat korruption og hvad de ellers måtte rage til sig på ureglementeret vis. Når det først ER sendt i skattely, bliver der jo INTET gjort for at få pengene hjem igen.
    Det er meget nemmere at sender regningen til velfærden og tage lidt mere fra de fattige.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Det var bare dårlig DJØF-ledelse.

    Her er rigeligt med stof til diverse konspirationsteorier lige fra selvberigelse og til en masterplan for afvikling af staten.

    Men sandheden er nok bare den, at SKAT var usædvanligt dårligt ledet. Vi har jo i TV set, at ud af tusindvis af ansatte i kæmpeforetagenet, havde man sat en (1) medarbejder til at kontrollere hele dette skatterefusionsområde, medens der samtidig var sat masser af folk af til at jagte lønmodtageres små transportfradrag.

    Så alt tyder på, at der hele tiden har været rigeligt med ansatte, men en usædvanlig dårlig ledelse på flere niveauer.

    Og nu bruger de offentligt ansattes organisationer naturligvis skandalen til at få ansat endnu flere, og det er vel blot en ny skandale oveni den anden.

  • Anmeld

    Benny Bjerregaard

    Hvad med revisionen ......eller er/var der ingen ?

    Rigsrevisionen kommer den ikke hvert år ? Ethvert "firma" har en bogholder der øjeblikkeligt (eller hvert kv.) ser på konti der har uforventede ændringer og en revisor der gennemgår årsregnskabet. Så hvordan har det overhovedet kunne gå upåagtet hen ? Der er en kammeradvokat måske skulle der også være en "kammerrevisor" (alså ekstern) da man åbenlyst ikke har kapaciteter internt.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Jo, Rigsrevisionen VAR der jo, men...........

    Jo, Rigsrevisionen VAR der jo, og påpegede den manglende kontrol i denne enmandsbetjening. Men DJØF-ledelsen gjorde alligevel ikke noget ved det, men lod det fortsætte i et par år mere.
    Så: Det var IKKE personalemangel, det var et fejlsjusment af megalomane dimensioner af en helt uduelig ledelse. Og hvem ansatte chefen: Det gjorde politikerne, så nu skal det hele fejes ind under gulvtæppet og kaldes "personalemangel" hvad det slet ikke var.

    Skam og Skændsel

  • Anmeld

    Lars Vestergaard

    Rekrutteringspolitikken har sin del af ansvaret

    Kritikken af Venstre-ministrenes nedbrydning af det forhadte Skattevæsen skal ikke benægtes.
    men
    Den i mange år herskende rekrutteringspolitik har også sin del af ansvaret.
    Alt for meget er foregået i overensstemmelse med "Admiralens vise" og "Peter Princippet" med det resultat at "Parkinsons Lov" såvel som "Murphys lov" går i opfyldelse.

    Vi har et stort tabu i Danmark: "IQ".
    Alle mennesker er skabt lige!
    Lige for loven, lige i rettigheder, lige for deres gud, hvis de har en.
    men vi er ikke lige intelligente.
    I det offentlige har det været praksis at ansætte og forfremme den "bløde mellemvare".

    Hvor mange milliarder samfundet er snydt for pga. ansatte, der pligtskyldigt har adlydt ordre uden omtanke er ikke behageligt at tænke på.
    Vi kunne have betalt hele Femern-forbindelsen, alle Togfondens jernbane forbedringer og en del sociale ydelser for de tab, der er forekommet og fortsætter med moms-svindel og defekte IT projekter.

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Svar, det rigtige svar. Sandheden, den ubehagelige sandhed.

    Debat: Hvorfor ønsker politikerne ikke at undersøge SKAT’s udbyttesag til bunds?

    Fordi de 12,3 mia. kr. er udbetalt til professionelle forbrydere. Den menige (som udbetalte pengene, fik en bytur for svindlen), og alle grader over ham, fik også noget, som blev større, og større for hvert lag.
    Pengene sidder løst, når de kommer nemt.

    Det høre med til historien, at svindlen ikke er stoppet. Den er bare flyttet til andre områder. blandt andet til våbensalg, moms og til videre nationalbanken, hvor de store penge ligger. Det er derfor at produktionen af de danske penge er flyttet til en ødegård i Finland.
    Når tidligere skatteminister Lars Løkke Rasmussen ikke er velkommen i Kina, fordi de køre en kampagne imod korruption, så må de vide noget om ham. Og når han er kendt som "den lille svindler" i FN, så må der være nogen som ved noget. Dette skal der ikke graves for dybt i.

  • Anmeld

    Vagn Koch Jensen · direktør

    Politikerne gemmer sig

    Glimrende redegørelse om en af de største skandaler i landets historie. Er der nogen der nogensinde har hørt en minister, tidligere minister eller politiker i øvrigt tage ansvar for skandalesager? De skynder sig hen til håndvasken og ofrer i stedet et par embedsmænd; forstået på den måde, at de bliver omplaceret - ikke fyret som i en privat virksomhed.
    Er det så mærkeligt, at mistilliden til levebrødspolitikere i hele den vestlige verden skrumper?. En særdeles farlig udvikling for demokratiet .