Debat: … og om fem år har verdens største firma ingen ansatte

DEBAT: Deleøkonomiske platforme indtager arbejdsmarkedet i stor stil. Politikerne bør skærpe opmærksomheden, så det nye arbejdsmarked ikke overhaler reglerne indenom. Det skriver Morten Højberg, adm. direktør i Moment.

Af Morten T. Højberg
Adm. direktør i Moment

Forleden besøgte jeg min virksomheds gamle adresse og blev mødt af et fantastisk syn.

Efter vi er rykket til nye lokaler, er de over 100 pladser, der før var optaget af vores faste medarbejdere, blevet overtaget af freelancere. Huset er omdannet til et stort og charmerende kontorfællesskab.

Oplevelsen var endnu en udmøntning af den freelance-trend, der får mere og mere vind i sejlene for hver dag.

Diskussionen om, hvorvidt det er noget, der sker efter pres fra arbejdsgivere eller efter ønske fra freelancerne bliver mindre og mindre relevant. Det svarer næsten til at diskutere, om Airbnb er blevet en succes, fordi folk brænder for at leje ud, eller fordi folk brænder for at holde ferie i private lejemål. Når fleksible ansættelser vinder frem, er det, fordi det er godt for begge parter.

Lad mig give et aktuelt eksempel: Når vi som virksomheder skal tilpasse os den nye persondataforordning, er det meningsløst, at fastansætte en medarbejder til opgaven. Og at bruge et advokathus er for dyrt for mange.

I stedet kan man finde 1-2 freelance-konsulenter til at sætte skik på tingene. Hos Moment har vi allerede hjulpet mange med netop dette, og det står klart, at opgaven betragtes som særdeles attraktiv i konsulentens perspektiv.

Årsagen til boomende arbejdsmarked
En medvirkende årsag til, at det fleksible arbejdsmarked boomer, er, at teknologien gør det væsentligt nemmere at få udbud og efterspørgsel til at mødes. Præcis som med Airbnb, Uber, GoMore og så videre. 

Udover bureauer som Moment, som blander traditionelle rekrutteringsmetoder med ny teknologi, popper nye kreative bud på freelanceplatforme op som paddehatte.

Desværre kan vi – præcis som da deleøkonomien gjorde sit indtog – konstatere, at vigtige institutioner ikke står klar til at omfavne de nye tider.

Det vigtigste på kort sigt er at tilpasse dagpengesystemet. Politikerne har i årevis bakset med at lave et system, der ikke stiller selvstændige dårligere end lønmodtagere, men trods vedvarende pres fra blandt andet Ase venter vi stadig på en god løsning.

Andre områder, der trænger til justering, er barsel, forsikring, pension og, ikke mindst, skatte- og afgiftssystemet, som er alt for kompliceret til at favne et massivt indtog af frie fugle.

For nylig delte mange et meme om, at verdens største hotel ikke ejer værelser (Airbnb), at verdens mest værdifulde butik ikke har noget varelager (Alibaba), og at verdens største medie ikke laver nyheder (Facebook).

Jeg tror ikke, som jeg driller med i overskriften, at verdens største firma har skiftet alle fastansatte ud med vikarer, interime og freelancere om fem år. Men retningen kender vi, og det vil være hovedløst ikke at tilpasse de relevante institutioner efter det.

Forrige artikel Vuggestuebørn skal ikke intervaltræne bogstaver og tal Vuggestuebørn skal ikke intervaltræne bogstaver og tal Næste artikel Ahrendtsen: Vi kan lære af håndværkerbranchen Ahrendtsen: Vi kan lære af håndværkerbranchen
  • Anmeld

    John Zederkof Jessen

    Noget om afsætning.......

    En voldsom opblomstring af løstansatte, robotter, såkaldte nye deleordninger, og andet godt fra havet, vil måske også have en vis indflydelse på afsætning af diverse varer, qua nedgang i indtjening, robotter (som et lille eksempel i det uendelige hav) efterspørger ikke: apparater til underholdning, eller teaterforestillinger - fortsæt selv rækken.

    Såkaldt nye deleordninger, hvorfor nu det?

    1 jeg og flere andre har siden 1985 delt lejligheder, landboliger og andet via forskellige muligheder: Cites de France, Owners direct, mm. fl.
    2 det eneste nye er, såmænd ret simpelt - vi kan nu gøre det via en APP.
    3 tidligere anvendte vi fastnettelefon/brev, senere mobiltelefon, og senere endnu mail - og betaling har ligeledes fuldt en moderniserings bølge

    så meget epokegørende falden på halen nyt er der nu ikke i at dele, og afsætningen, (til nyliberslisternes oplysning, det vi nu betaler) er landet hos et utal af personer, faktisk fra hele verden.

  • Anmeld

    Christian X

    JA

    Og vi holder op med importere folk fra den 3. verden som arbejdskraftreserve.

    Vi vil ikke kunne få de mennesker i reelt arbejde. Ikke blot pga. integrations- og kompetenceproblemer, men fordi der ikke vil være jobs til dem, hvor de kan finansiere deres eget ophold her.

    Poul Henningsen sagde engang:

    Alt hvad folk med ubehag nægter at høre noget om, bliver afgørende for vores vilkår årtier efter...

  • Anmeld

    Benny Bjerregaard

    Hvis...

    ..Firmaerne ikke beskæftiger mennesker og de ydermere "flytter" overskuddet til skattely, hvem skal så betale "borgerløn" ? Der skal måske indføres en bruttoskat på aktiviteterne (omsætningen) der skabes her i landet ?

  • Anmeld

    Henrik V Blunck · fhv. tillidsmand i DJ

    Det er svært at spå - især om fremtiden!

    Det er som bekendt svært at spå om fremtiden. Uanset hvilke succeshistorier man kan præsentere, så er vi nødt til at forholde os til det menneskelige element - socialiseringen.
    Det er godt nogle kan leve med en hvilken som helst arbejdsplads i virksomheden. Det er omstillingsparathed i prima klasse. Det er så bare ikke et miljø, som alle ville trives i.

    Skal man så træde dem under fode, som ikke vil have det godt i dét miljø? Det mener jeg ikke er sundt. Fastansatte sætter nok pris på vante rammer, og samtalerne med kollegerne hen over skærmen bliver en smule sværere, hvis man kun ses i kantinen eller hver 10. dag fordi man ikke rammer kollegernes naboplads, som så kunne være optaget 10 min før man selv møder.

    Indrømmet: det lyder smart - men for en del nok også LIDT for smart!

  • Anmeld

    Anette Juul · Selvstændig

    Ikke kun dårligt!

    Når vi snakker om disse deleøkonomiske platforme er det også vigtigt, at kende til begge sidder at mønten. Vi ser jo mange platforme som hentpriser.dk, flyttetilbud.dk, dette er platforme som bruger deleøkonomiske principper og de skaffer altså flere jobs til flyttemænd, malere, håndværkere osv.

    Derudover, så handler det jo mere om hvordan vi får det rigtigt integreret i samfundet, hvorpå det gør mindst skade og mest gavn !