Der er kun ulemper for Vanopslagh ved at blive statsministerkandidat – og han får alligevel aldrig jobbet

Det samme gælder opfordringer fra medierne. Hvis der kun er én officiel statsministerkandidat ved næste valg, den siddende statsminister fra Socialdemokratiet, så vil man ikke kunne lave deciderede statsministerdueller.

Det vil mediemæssigt naturligvis være en ulempe for LA, når valgkampen går i gang for alvor, da den massive opmærksomhed om duellerne er yderst værdifuld.

Indtil valget udskrives er der dog masser af positiv omtale af spekulationerne om, hvorvidt Vanopslagh melder sig på banen. Alle historierne tager udgangspunkt i, at det går godt for Liberal Alliance. Og positiv omtale har som oftest en selvforstærkende effekt for opslutningen til partier. Vælgerne vil gerne stemme på en vinder.

Omvendt vil det for LA involvere en betydelig risiko, hvis Vanopslagh melder sig. Gennemlysningen som statsministerkandidat er bare hårdere, end hvis man ikke er det.

Alle kan huske, hvor hårdt den øgede gennemlysning, som startede for alvor, da han erklærede sig som statsministerkandidat, gik ud over Pape. Ikke dermed sagt, at Vanopslagh kommer til at lide samme skæbne, men risikoen er der.

Se for eksempel en af historierne fra ugen op til deres landsmøde, hvor det kom frem, at Vanopslagh på hans turne rundt i Jylland har sagt, at der nok kan nedlægges "5, 6, 7 ministerier".

Når man kigger ind i det scenarie, hvor Løkke sidder på de afgørende mandater, bliver det endnu mindre tillokkende for LA og Vanopslagh at melde sig på banen frem mod valget. 

Benny Damsgaard

En melding, der uden tvivl var populær hos de liberale stormtropper til mødet, men som giver massive politiske udfordringer alle andre steder, hvis man vil tages alvorligt som partileder. Den sag var blevet markant større, hvis Vanopslagh havde været statsministerkandidat og ikke "bare" den liberale "Daddy".

Endelig skal man huske, at en borgerlig regering efter næste valg kræver, at som minimum Venstre og Moderaterne skifter til den borgerlige blok. Hvis det sker, og Lars Løkke Rasmussen (M) kommer til at sidde på de afgørende mandater, så er det langt mere sandsynligt, at han ender som statsminister, end at Alex Vanopslagh gør det.

Til forskel fra LA og Vanopslagh har Løkke nemlig et alternativ, og så er han en langt mere snu og rutineret forhandler.

Når man kigger ind i det scenarie, hvor Løkke sidder på de afgørende mandater, bliver det endnu mindre tillokkende for LA og Vanopslagh at melde sig på banen frem mod valget. Ingen grund til at gennemgå den øgede gennemlysning og det øgede pres, når sandsynligheden for at projektet lykkes alligevel er lig nul.

Og netop her er også en af de væsentlige forskelle mellem den nuværende situation og situationen, da Søren Pape Poulsen meldte sig som statsministerkandidat i august 2022.

Dengang var der oven på mink-rapport og det forsinkede radikale mistillidsvotum et borgerligt flertal uden Moderaterne i målingerne. Det er der ikke i dag, og intet tyder på, at der kommer de på den her side af et valg.