Helveg: Det er tid til at handle

Den gode nyhed er, at IPCC-rapporten også konkluderer, at det kan lade sig gøre at imødegå problemerne, hvis vi netop gør noget nu. Vælger vi at være ambitiøse, kan vi samtidig få en række positive sidegevinster som forbedret luftkvalitet, biodiversitet og forsyningssikkerhed. 

Rasmus Helveg Petersen (R)
Klima-, energi- og bygningsminister

Af Rasmus Helveg Petersen (R)
Klima-, energi- og bygningsminister

Jeg blev ikke overrasket, desværre. Alligevel blev jeg slået af alvoren, da FN’s klimapanel (IPCC) i weekenden offentliggjorde den afsluttende del af sin femte hovedrapport om klimaforandringerne.

Det ser alvorligt ud. Der er behov for omfattende global handling her og nu, hvis vi skal forhindre temperaturen i at stige yderligere. Det er blevet endnu vigtigere, at vi får en global klimaaftale, som alle forpligter sig til ved COP21 i Paris til december næste år. Og endnu vigtigere, at vi gør alt, hvad vi kan – også før aftalen i Paris, der først ventes at træde i kraft i 2020.

Rapporten fastslår med endnu større sikkerhed end tidligere, at den globale opvarmning primært skyldes menneskelig påvirkning. Og vi kan forvente, at opvarmningen vil stige med helt op til 4,8 °C frem mod år 2100, hvis vi intet foretager os. Det vil have uoverskuelige konsekvenser for den verden, vi lever i. Selv hvis vi handler nu, bliver det en stor opgave at holde temperaturstigningen under 2 °C.

Alvorlige klimakonsekvenser 
Særligt Arktis er i fare. Her er opvarmningen dobbelt så høj som klodens gennemsnitlige opvarmning. Også ved Grønland mærker man forandringerne. Indlandsisen er reduceret, og afsmeltningen vil accelerere i de kommende år.

Det globale havniveau vil derfor fortsætte med at stige med store negative følger. Konsekvenserne af den globale opvarmning handler om ødelagt natur, om tørlagte og oversvømmede områder og om verdens vand- og fødevareforsyning. Gør vi ikke noget, vil klimaforandringerne medføre tab, økonomiske kriser, konflikter og flygtningestrømme. Venter vi, bliver opgaven ikke alene sværere, den bliver også dyrere og vil få langt mere alvorlige konsekvenser.

Den gode nyhed er, at IPCC-rapporten også konkluderer, at det kan lade sig gøre at imødegå problemerne, hvis vi netop gør noget nu. Vælger vi at være ambitiøse, kan vi samtidig få en række positive sidegevinster som forbedret luftkvalitet, biodiversitet og forsyningssikkerhed.

Danmark må vise vejen
I regeringen ønsker vi et helt fossilfrit dansk samfund i 2050. Vi er på vej, bl.a. takket være en energiaftale, der sikrer, at vi i 2020 vil få 35 pct. af vores energi fra vedvarende energikilder, og knap 50 pct. af vores elforbrug vil komme fra vind.

Vi har et mål om at reducere vores drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990 – og fremskrivninger viser, at vi er godt på vej. Vi har også vedtaget en klimalov, der fremover skal sikre os klare og opdaterede klimamål, bl.a. baseret på IPCC’s anbefalinger.

Vi har vist, at et højt ambitionsniveau ikke behøver at ske på bekostning af realisme eller økonomi. Det danske eksempel viser tværtimod, at man godt kan omstille sig til grøn energi og skabe økonomisk vækst samtidig. Derfor skal vi heller ikke være bange for at skrue op for ambitionerne i de internationale forhandlinger om en klimaaftale.

Det er det, vi skal have fokus på frem mod COP21 i Paris. Det gælder ikke kun for Danmark, men for hele verdenssamfundet. Vi kommer kun i mål i forhold til klimaforandringerne, hvis verdens ledere løfter sammen og går i samme retning – og Danmarks retning er et rigtig godt bud.