Messerschmidt har trukket sit parti ud af dødsspiralen: Nu skal han genvinde indflydelsen i blå blok

Det er stadig muligt, at den tidligere DF’er Martin Henriksen eller andre vil forsøge at holde liv i Nye Borgerlige. Om end ikke andet for at genere DF-formand Morten Messerschmidt, som Henriksen har et ekstremt dårligt forhold til. Men Henriksens odds for at få partiet i Folketinget er meget ringe.

Det samme gælder et nyt Lars Boje Mathiesen-parti, som også spøger i kulissen. Med Lars Bojes nylige udtalelser til Altinget må man gå ud fra, han gør alvor af planerne.

Lars Boje er stor på de sociale medier, men det kan ikke uden videre oversættes til stemmer ved et valg. Desuden vil overlappet til DF være begrænset.

Allerede før valget i 2022 distancerede DF sig klart fra det konspiratoriske, anti-vaccine segment, som er Lars Bojes primære base.

DF har distanceret sig fra det konspiratoriske, anti-vaccine segment, som er Lars Bojes primære base.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Vigtige EP-marginaler
I første omgang kan Morten Messerschmidt glæde sig over, at Nye Borgerlige forsvinder på stemmesedlen til europaparlamentsvalget til juni.

Her var Martin Henriksen spidskandidat, men eftersom partiet ikke længere er repræsenteret i Folketinget, er det heller ikke opstillingsberettiget til EP-valget.

Det kan forbedre Dansk Folkepartis chance med nogle særdeles vigtige marginaler i en situation, hvor partiet er i alvorlig risiko for at miste EP-mandatet.

DF er ikke i valgforbund med nogen, og skal derfor have mellem seks og syv procent af stemmerne for at få mandatet hjem. Det er et par procent mere end de aktuelle meningsmålinger giver partiet, men DF plejer at score bedre ved EP-valgene.

Samtidig kan DF denne gang profitere af at være det eneste EU-modstander-parti, efter Folkebevægelsen mod EU har opgivet at stille op igen.

Den nuværende EP-parlamentariker Anders Vistisen er spidskandidat for DF. Vistisen er godt inde i sagerne og en skarp debattør, men nogle gange får den lige en tand for meget. Vistisen er en af de mere kendte spidskandidater i feltet, så alt i alt har DF en fair chance for at genvinde mandatet.

Men det ser ud til at blive meget blive tæt, og her kan det gøre en helt afgørende forskel, at Martin Henriksen ikke napper en procent eller to af potentielle DF-stemmer.

Strategien med at angribe Støjberg for fuld skrue viste sig fuldstændig frugtesløs.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

En trædesten
DF’s overlevelse står ikke og falder med, om partiet genvinder mandatet, men symbolværdien skal ikke undervurderes: Dansk Folkeparti er et af de partier, der altid har haft mindst ét medlem af Europa-Parlamentet; i perioden 2014 havde man ligefrem fire medlemmer på ryggen af Messerschmidts kanonvalg.

Ryger DF nu helt ud, står man med endnu et tilbageslag. To skridt frem – og et tilbage. Omvendt vil det blive set som en stor sejr, hvis DF faktisk får landet de nødvendige seks-syv procent.

Her er parallellen til SF nærliggende.

Få måneder efter SF’s kaotiske farvel til Thorning-regeringen skulle der være valg til Europa-Parlamentet, og SF-formand Pia Olsen Dyhr satsede alt på at generobre mandatet. Det lykkedes for profilen Margrete Auken (SF), og valget blev den første trædesten i SF's lange rejse væk fra malmstrømmen.

Krigen mod Støjberg
På det strategiske plan er der mere snævre grænser for DF’s tilslutning. Messerschmidt kan ikke realistisk gøre sig håb om, at komme op på tocifrede stemmetal, så længe Inger Støjberg har held til at holde Danmarksdemokraterne omkring ti procent.

DF forsøgte derfor en tid at angribe Danmarksdemokraterne for fuld skrue, at ”afsløre” Støjberg som den uægte vare, der i virkeligheden blot er en ny udgave af Venstre. Den strategi viste sig fuldstændig frugtesløs.

De mange DF-vælgere, der er gået over til Støjberg, blev på ingen lokket tilbage med frådende angreb på deres nye parti. DF-angreb mod Støjberg skal være meget præcise og målrettede for at virke, og noget tyder på, at DF er begyndt at holde igen med spredehaglene.

Det primære mål for DF er ikke at sikre en blå regering efter næste valg.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Ser to valg frem
Det afgørende for DF er ikke i første omgang, om man får fem eller ti procent af stemmerne. Det afgørende er at få en position, hvor der ikke kan laves et blåt alternativ – inklusive Løkke – uden DF’s accept. Her kan et niveau på seks-syv procent af stemmerne vise sig at være nok.

DF har en række særstandpunkter i forhold et blåt samarbejde. Som det eneste blå parti, afviser DF blankt at støtte en regering med Radikale, Messerschmidt vil ”hellere dø end at gøre radikale til ministre”. På samme måde er tanken om at lokke Løkke tilbage til de blå ved at tilbyde ham statsministerposten blevet fuldstændig torpederet af DF.

Det fører til harske ledere i borgerlige aviser, men det kan DF’erne være ret ligeglade med. For det primære mål for DF er ikke at sikre en blå regering efter næste valg.

I den genopbygningsfase, Dansk Folkeparti befinder sig i, er ministerposter alligevel helt illusoriske. Her og nu gælder det om at stemmemaksimere, så partiet igen kan blive en faktor på længere sigt.