Dødelighed hos pattegrise slår ny rekord: 29.514 dør om dagen

Knap hver fjerde pattegris i svineproduktionen dør i forbindelse med fødslen, viser nye tal. Det svarer til knap 30.000 pattegrise om dagen, hvilket er ny rekord. Tallene får Dyrenes Beskyttelse til at dumpe storstilet handlingsplan fra 2014.

Pattegrisedødeligheden skulle være bragt ned til 16 procent ifølge en storstilet handlingsplan, men er i stedet steget fra 21,2 procent i 2014 til 23,4 procent i 2021.
Pattegrisedødeligheden skulle være bragt ned til 16 procent ifølge en storstilet handlingsplan, men er i stedet steget fra 21,2 procent i 2014 til 23,4 procent i 2021.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Pattegrisedødeligheden i den danske svineproduktion bliver ved med at stige og når nu et rekordhøjt niveau.

Sidste år mistede 23,4 procent af pattegrisene livet i de første dage efter fødslen, viser nye tal fra forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation.

Frivillighedens vej for bedre dyrevelfærd for svin har atter vist sig som en blindgyde. Nu må politikerne gribe ind.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

I gennemsnit svarer det til cirka 10,7 millioner døde pattegrise om året og rekordhøje 29.514 døde pattegrise om dagen - eller én død pattegris hvert tredje sekund.

Tallene går endnu engang stik imod den handlingsplan for bedre dyrevelfærd hos svin, som daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) lancerede i 2014.

Handlingsplanen havde det som målsætning at bringe pattegrisedødeligheden ned på 16 procent. I stedet er den steget fra 21,2 procent i 2014 til 23,4 procent i 2021.

De nye tal fra Seges Innovation viser også, at sodødeligheden er steget fra 15,1 procent i 2020 til 16,1 procent sidste år, hvilket også er ny rekord.

Det svaret til en stigning på 4,9 procentpoint siden 2014, hvor dødeligheden var 11,9 procent. Handlingsplanen havde det som målsætning, at overlevelsesraten hos søer skulle hæves.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00