EL: EU skader det danske kulturliv

Det betyder ikke, at EU har dikteret det, men de vil aldrig gøre noget for at sikre en europæisk sportsliste. EU vil stadigt gøre alting for at fuldbyrde sit indre marked med fri konkurrence.

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Kulturordfører

Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Kulturordfører 

Den 25. maj skal vi ud og stemme til EU's parlamentsvalg.

Men hvad pokker betyder det i forhold til vores kultur i Danmark? Mere end man tror, når vi følger med i udviklingen af vores kulturpolitik.

Sagen er, at EU's ”grundlov” med det indre marked og fri konkurrence støder tit ind i den måde, vi her i Danmark for eksempel giver offentligt støtte til kultur og institutioner.

De små og lokale biografer
Eksempelvis behandlede vi sidste år et lovforslag om kommunal støtte til de små og lokale biografer. Det var ikke en ændring, som skyldes en ublu konkurrenceforvridning. Er der nogen, som tror på en konkurrence mellem Palads og Cinemaxx på den ene side og på den anden side Gladsaxe og Ishøj biograf? De store biografers direktører er afhængige af, hvor mange penge de kan tjene til aktionærerne. Derfor har de brugt deres magt til at klage over de små, lokale biografer til EU.

Det er et godt eksempel på EU’s politik, hvor de store firmaer bliver forkælet på bekostning af vores breddekulturtilbud.

Problemet er, at Kulturministeriet har forhandlet sig frem sammen med Europa-Kommissionen til, at den offentlige støtte til biograferne må være maksimalt 500.000 kroner per år.

Derfor må man se tilbage på høringssvarene til lovforslaget, hvor de små biografer skriver, at "det er bekymringen, at det unikke biograflandskab vil forsvinde, hvis de lokale ikke kan opnå den nødvendige økonomiske støtte."

Alt i alt er det en lov, som kan betyde, at nogle små og lokale biografer vil lukke. Så det handler om, at de store biografer vil bruge EU til at lukke de små biografer.

TV2 og de kommercielle TV stationer
En anden sag handler om TV2 og deres abonnementsordning. De har nu bestemt at sætte prisen op for, at distributørerne skal bruge deres kanal. Det betyder, at stort set alle forbrugere skal betale mere for deres fjernsyn, og hvorfor? Det skyldes jo ikke, at TV2 mangler penge. Tværtimod har TV2 et stort overskud, og de har en ambition om at have 10 % af egenkapitalen som overskud. De skal jo ikke lave overskud til deres aktionærer, som de jo ingen har af. Nej, det skyldes blandt andet EU's konkurrenceregler.

I forhold til dem balancerer TV2 på et knivsæg, i forhold til de kommercielle TV-stationer, som Viasat og SBS. De kommercielle vil jo gerne have så stort som muligt overskud til deres aktionærer. Faktisk går de ind for et niveau på 20 procent i overskud, så TV2 bliver presset af dem på  den ene side og forbrugerne på den anden side. Oven over dette står EU, som kan presse TV2 til at lave et overskud, og dermed presse prisen op til ulempe for os som forbrugere.

Oven i dette står TV2 med nogle retssager fra de kommercielle stationer. Det skyldes, at TV2 jo tidligere har fået statsstøtte, og det handler ikke om småpenge. Den ene sag handler om 1.753 millioner kroner og den anden om 650 millioner kroner. Det er svært at sige, om TV2 vinder eller taber sagerne. Men uanset hvad kan vi sige, at det handler om sager, som skyldes EU´s rigide konkurrenceregler, og det betyder, at EU presser på vores statsstøtteregler. Så det betyder, at vi som kulturpolitikere skal tage mere hensyn til EU end til vores kultur-forbugere her i Danmark.

Den danske ophavsret
Så er der sagen om vores ophavsret, som jo betyder, at både udøverne og forbrugerne har rettigheder i forbindelse med brug af vores kultur.

I al ubemærkethed har EU kommissionen lavet et høringsdokument, der kan få vidtrækkende konsekvenser for dansk kulturliv, hvis det realiseres. Tanken om én fælles ophavsretslov for hele EU har tidligere været bragt op i et EU-papir fra 2011, men det er første gang, at  kommissionen for alvor sætter det på dagsordenen.

For danske kunstnere er ophavsrettighederne af central betydning. Hvis forvaltningen og fortolkningen af rettighederne flyttes ned til Bruxelles, mister både danske kunstnere og politikere mulighed for indflydelse på rettighederne. Vi har jo i dag nogle velfungerende danske løsninger, blandt andet den såkaldte aftalelicens, som betyder, at såvel kunstnerne får penge for deres kunst og alle forbrugerne - ikke mindst uddannelsesinstitutioner - kan bruge al form for kultur. Den danske aftalelicens vil aldrig blive brugt i et EU system, og så åbner vi op for klondyke på hele markedet for kultur.

Fodbold for alle
Vi har jo i forbindelse med det sidste medieforlig lavet en ”sportsliste”, som omhandler ”vigtige samfundsmæssige begivenheder”, som skal tilbydes til visning på landsdækkende tv-kanaler. Det handler jo om landskampe indenfor fodbold og håndbold.

Men sportslisten bliver fuldstændigt undergravet af den fri konkurrence, som EU arbejder for. Vi har for nyligt set, at fodboldlandskampe bliver udbudt til de kommercielle stationer. Det skyldes, at udbyderne bliver UEFA og FIFA, som skal tjene så mange penge som muligt. De næste gange vi skal se kvalifikationskampe til fodbold EM og VM, skal vi se det på Kanal 5, som er ejet af det multinationale SBS.

Det betyder ikke, at EU har dikteret det, men de vil aldrig gøre noget for at sikre en europæisk sportsliste. EU vil stadigt gøre alting for at fuldbyrde sit indre marked med fri konkurrence. 

Så alt i alt kan vi ryste i bukserne, når de store firmaer finder ud af, at de kan tjene store penge på vores kultur i hele Europa. Jeg synes, at alle bør tænke på dette, når man skal sætte sit kryds til Parlamentsvalget den 25. maj. Hvem skal bestemme - skal vi som politikere, eller skal det bestemmes i Bruxelles med deres indre marked?