Elberth: Socialdemokraterne er et stykke fra førerfeltet

Vi har haft sociale medier i Danmark i over ti år. Socialdemokraterne satser fortsat på 11. år ikke helhjertet på sociale medier. Ja, måske en hård konklusion, men det er svært at komme frem til andet, når man ser på den udvikling, partiet lige nu går igennem. Spørgsmålet er, om de behøver at satse mere, når nu den klassiske tilgang faktisk virker meget godt.

For gud-ved-hvilken gang rekrutteres og oprustes der, så Socialdemokraterne i krydsfeltet mellem kampagne, presse og organisatorisk sidder et rent drømmehold med folk som Martin Rossen (stabschef i analyse- og informationsafdelingen og formand Mette Frederiksens særlige rådgiver), ny pressechef Mads Brandstrup, ny partisekretær Jan Juul (som er den eneste, der vel bare tilnærmelsesvis kunne udfylde rummet efter Lars Midtiby), hård kampagnemager Thor Möger og internt vellidte og driftsikre souschef Martin Justesen. Men ingen af de nævnte herrer er så digitale, at det gør noget. De og de største af de politikere, de servicerer mest, tænker klassisk PR og PA og tror på, at det er det, der virker.

Og der bliver tilsyneladende ikke oprustet digitalt, selvom der utvivlsomt er arbejde til flere.

Det er stadig digital redaktør Lisbeth Kjær, der skal trække det tunge digitale læs fra partikontoret, flankeret af unge Katrine Vosgerau. Men det er i et parti, hvor det digitale aldrig for alvor har fået lov til at gennemsyre kampagner, valgkampe eller den daglige politiske kommunikation, og hvor partitoppen ikke for alvor tror på, at det flytter bare tilnærmelsesvist lige så meget som ”klassisk presse”. Det er pressedryp først, og så er det digitalt i anden eller tredje række.

LÆS OGSÅ: Elberths første partianalyse: Konservative med store planer

De socialdemokratiske konsortier (dem, der servicerer MF’erne i små satellit-konstruktioner) og partikontoret har ligeledes ekstremt dygtige folk, men bare ikke lige så mange digitalt tænkende folk som flere af de andre partier, der for alvor får integreret det digitale.

Intentionerne er gode, og de digitale talelinjer er rigtige, når pressen spørger, om de satser på sociale medier. Men det er et faktum, at den til enhver tid siddende webansvarlige må råbe endog meget højt og insisterende, før digitalt ikke bare er noget, man ryster lidt på hovedet af rundt i krogene hos Socialdemokraterne, når en eller anden tilfældig digital blogskribent fremhæver ”the power of social media” og insisterer på, at det er vejen til de hellige haller.

Til gengæld er der masser af fine digitale tiltag og god social media-brug, hvor det for alvor er enkeltpersoner, der går forrest. Se bare på hele Socialdemokraternes initiativ omkring nyt principprogram, hvor Dan Jørgensen har leveret en jætte-indsats på flere medier.

Position lige nu
Socialdemokraterne er i opposition, men i meningsmålingerne konsekvent det største parti. Digitalt og kampagnemæssigt er de ikke tvunget til at satse alt muligt på at mene alt muligt lige nu og pushe det ud i store kampagner – men partiet skal til gengæld modstå presset, når de bliver kaldt usynlige. Helle Thorning-Schmidt var en mester i at være relativt kold, når hun fik skudsmålet om, at hun var usynlig og burde mene mere, så den skabelon kender de.

Det er Lars Løkke og hans regering, der står foran en svær lancering af 2025-plan, et svært efterår med EU-DF-pres efter #brexit og krav om skattelettelser fra LA og Konservative. Socialdemokraterne er så garvede, at de ved, at de ikke behøver puste til gløderne, når regeringen slås med støttepartierne. Derfor er de heller ikke overhovedet digitalt eller kampagnemæssigt særligt offensive lige nu. Der er lidt skattely-dønninger, faktisk understøttet godt af S-EU-arbejdet, hvor Jeppe Kofod i denne uge i plenarsamling i Strasbourg har fremlagt betænkning om indsats mod skattely. I øvrigt til stor ros fra Parlamentet.

DR skriver onsdag om, at S skulle være begyndt at tilbyde gratis medlemskab. Det har de gjort i Facebook-annoncer siden slutningen af april/start-maj faktisk lige akkurat for at hoppe op på bølgen af skattely-hadere. Og det er faktisk også her, S står stærkest lige nu – i deres brug af mikrobudskaber i målrettet annoncering på sociale medier. Det er klassisk opbygning af følgere og medlemmer i fredstid, så man forbereder sig på krigstid (selv Henrik Sass forbereder sig på krigstid med Facebook-annoncer for at få flere følgere. Det mindes jeg ikke, at jeg har set tidligere).

Gang i svingdøren og transfervinduet
Jeg nåede lige i en analyse efter valget i 2015 at skrive, at Socialdemokraterne nu havde et af de mest erfarne stabile kampagnehold og fremhævede flere profiler, hvorefter stærke pollster Jesper Claus Larsen, partisekretær Lars Midtiby, kampagne-presse-bulldog David Tarp og kampagne-presse-bulldog-inde Marie Louise Lund alle hoppede en tur ud af transfervinduet.

Mads Brandstrup tog den anden vej fra Børsen og ind som ny pressechef, og Jan Juul tog vejen fra lobbyfirmaet Rud Pedersen til jobbet som partisekretær. Mads Kolby er hevet ind fra Berlingske Business til blandt andet at udfylde bare lidt af David Tarps tværmediale pressetænkning. På partikontoret er vicepartisekretær Finn Stubtoft, som altså er en mand, der har været med siden Nyrup ringede ham ind i forrige årtusinde, gået på pension. Hans utvivlsomme driftsikkerhed over for partiorganisationen er afløst af kampagne-energibomben Matias Bredde, der tidligere har været under Harald Børstings vinge i LO.

Unge Katrine Vosgerau er blevet fastansat som wingman til digital redaktør Lisbeth Kjær Larsen. Søren Andersen, der var Christel Schaldemoses rådgiver i EU og som havde nogle digitale skills, har taget turen til Landbrug & Fødevarer. Til gengæld ser Ole Rydahl Svensson, der sidder som rådgiver for Jeppe Kofod, ud til at have fundet noget digital kampagneform, der kan hjælpe S i Parlamentet, så Lisbeth Kjær ikke bliver nødt til at klone sig selv for at nå det hele.

Hvor lander al den udskiftning? Som beskrevet ser det ud til at blive mindre digitalt og mere klassisk PR.

Hvilke partimedlemmer går forrest?
Jeg har i tidligere analyser forventet mig meget af de unge nye socialdemokratiske folketingsmedlemmer på sociale medier. Men det er altså de garvede, der gør mest, bortset fra Tesfaye, der altid er garant for en god Facebook-hudfletning af regeringen. Dan Jørgensen har gjort det flot med princip-program-udvikling, Mette Gjerskov er altid en fornøjelse, og så er Benny Engelbrecht manden at se op til lige nu.

Og så er formanden faktisk ved at finde en stil. Mette Frederiksen er begyndt at køre et langt stærkere billede-spor på sin Facebook-side, hvor hun halter små 150.000 følgere efter Lars Løkke, men bare gør noget, som Løkke ikke gør. Til dem, der insisterer på, at hun burde mene noget hårdt politisk hver dag derinde: Det er ikke en dårlig strategi at finde en god grundtone og så langsomt arbejde sig ind i mediet ved at dokumentere, at man ikke bare bruger sommerferien på at fede den i haven. Tidligere socialdemokratiske formænd fik først respekt fra partiorganisationen, da de faktisk dokumenterede på Facebook, hvor meget de egentlig arbejdede for partiet.

Strategi fremadrettet
Digital redaktør Lisbeth Kjær fremhæver selv i et svar til mig, at Socialdemokraterne lige nu satser på mikrobudskaber på Facebook, medlemshvervning og specifikke enkeltsager i stedet for de helt store slagparoler som solidaritet og fællesskab. Selvom S får lidt røg for deres ”gratis-medlemsskaber” på Twitter, er det slet ikke dumt – selveste Obama var også nødt til at få folk til at donere fem dollars, før han kunne få dem til at donere 20. Socialdemokraterne har kørt ”mikroinvolvering” i et par kampagner med forskellige test-budskaber med rigtig gode resultater og har fået det kædet sammen med blandt andet formanden, der på video sagde tak for opbakningen i forhold til skattely, og vi kan forvente mere i samme stil.

Og så er det tydeligt, at vi kan forvente, at S også fortsat vil bruge Twitter og Facebook til at lægge hårdt pres på regeringen – ikke mindst som nedenfor med Mads Brandstrup og Mads Kolby, der er bare nogle af de presse-folk, der skal lave framing (genlæs mit længere indlæg om Løftebrudsframing for at se Sossernes helt specielle stil her). 

Når det er Konservatives politik- og udviklingschef og statsministerens spindoktor, der svarer på Twitter, understreges behovet for at udlægge fortællingen og den lille krig fra hus til hus.

Hvad skal du holde øje med?
Faktisk ikke så meget. Socialdemokraterne ligger lunt og godt, og de kan indtage en relativ passiv stil. Kommer Løkke og Konservative igen i infight som under Eva Kjer Hansen-sagen, og kommer Løkke i en DF-EU-LA-skatte-knibtangsmanøvre i efteråret, skal Socialdemokraterne bare være klar til at rykke, hvis der skulle blive valg. Og så skal S allerede fra efteråret til at koncentrere sig om kommunal- og regionsvalg i 2017, der traditionelt er utroligt vigtige for Socialdemokraterne – fordi de altid har ambitioner om borgmesterposten i de fire største byer og så mange borgmestre som muligt. Der sidder et sultent bagland og forventer, at formanden kaster sig helt ind i den kamp.

Og så en forudsigelse herfra: Mon ikke Mette Frederiksen med det billedhumør, hun er i, snart kigger nærmere på Instagram? Den platform kunne passe rigtig godt til hende – og der er endnu ikke kåret hverken Insta-dronninger eller -konger i dansk politik. Det gør hun den dag, hun selv vælger det, for folkene omkring hende vælger de klassiske veje.

---
Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier og er fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef i Geelmuyden Kiese og digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.