Elberth: Disse politikere flyttede magt i 2015 med sociale medier

Vi har haft et hæsblæsende politisk år – også på sociale medier. Der har som altid været politikere i krise, der har forsøgt at bruge deres egne platforme til at kaste grus i maskineriet på den dårlige pressehistorie, og vi har haft politikere, der har været heldige og dygtige nok til at sætte turbobenzin på dagsordenen med den rigtige opdatering på nettet.

Og så havde vi selvfølgelig folketingsvalg (og en mindre afstemning om retsforbeholdet), hvor politikerne skal have deres følgere til at udføre den ultimative handling: At gå ned i stemmeboksen og sætte deres kryds ud for deres navn.

Vi ved fra teori og praksis på sociale medier, at man skal være utrolig præcis for at lave en Obama: At flytte en potentiel vælger fra et nulpunkt, til kendskab, til mikrohandlinger som følgeskab, til et like, en kommentar, en deling, og så få ham/hende til at udføre en makrohandling som at gå ned i en stemmeboks.

Men der er rent faktisk politikere i 2015, der ser ud til at have gjort det – læs hele flammetalen om sociale mediers betydning i Folketingsvalget på journalisten.dk og læs mere om, hvordan de dygtigste partier bruger Twitter til krisestyring her.

Hvad kan de stærkeste?
De allerstærkeste på sociale medier mestrer hele paletten: De bruger deres sociale medier reaktivt til at tackle kriser og give vælgere og presse et alternativt billede af Ekstra Bladets kritiske spiseseddel.

De sætter dagsorden ved selv at poste på deres platforme. De skaber emotionelle koblinger eller relativerer deres eget brand med billeder, selfies, usfies og hvad det ellers alt sammen hedder, og de mobiliserer vælgere til at stemme på dem - og deres egne støtter til at kæmpe for dem i kommentarfelterne, og potentielt deres egne partikammerater til at tage en kugle for dem, fordi de selv går forrest på sociale medier.

De flytter magt. Med Facebook, Twitter og potentielt Instagram, Snapchat, Periscope og meget andet.

Nummer 1 – Danmarks stærkeste politiker på sociale medier – Lars Løkke Rasmussen
 Det er ingen overraskelse, at Løkke er nummer 1 på min liste. Vi har en topleder, der skal bruge sine kræfter på at styre en regering og styre et af de største partier, men alligevel har han fået oparbejdet næsten 200.000 følgere på Facebook, svarer konsekvent og ofte, går i clinch med journalister og meningsdannerland på Twitter og skriver selv.

På valgdagen i juni havde Løkke tre opdateringer blandt de 100 mest engagerende posts i hele Danmark på Facebook. Han havde et opslag, der organisk nåede over 1,6 millioner mennesker på et kritisk tidspunkt i valgkampen, da der lå 1,2 millioner Thorning-breve i vælgernes fysiske postkasser.

Han er konsekvent gået forrest i at klæde sine folketingsmedlemmer på, når det har set svært ud.

Statsministeren laver stærke koncepter som sin årlige julekalender, hvor han skriver hele sin verden ud, og han navigerer på især Facebook med en fortrinlig evne til at sætte benzin på gode historier og grus i maskineriet på dårlige.

Han laver valgkamp også til second screens, når han for anden folketingsvalgkamp i træk går over til Helle Thornings pult og leverer en seddel til hende, der også ryger på nettet. Han driller S ved at cykle rundt i den hedengangne betalingsring og smider et billede op fra sin Endomondo.

Eneste kritikpunkter: Lars Løkke Rasmussen bruger ikke Instagram, og han snapper heller ikke. Spørgsmålet er, om man kan kræve det af en statsminister, og om det ville give noget ekstra (jeg tror det ikke).

Og som kritikpunkt to: kan man som øverste lederfigur i Danmark virkelig forsvare at bruge så meget af sin tid, og så mange skæve tidspunkter af sin tid, på sociale medier? Jeg mener ja, især dele af oppositionen mener nej. Vi har en statsminister, der går forrest på verdensplan, når det gælder brug af sociale medier i en grad, så han også er blevet største danske folketingsmedlem på Twitter.

Der er udelukkende grund til at kippe med flaget, lette på hatten og like – selvom en række #idiotermedinternet bruger hans Facebook-side til at urinere i en grad, så Søren Pind ville have kylet dem ud for længst. Løkke er Danmarks stærkeste politiker på sociale medier – også set i forhold til hvor lidt tid, han egentlig burde kunne forsvare at lægge i det.

Nummer 2 – Ida Auken
Ida boltrer sig på alle platforme. Hun svarer selv og tit, har stor rækkevidde på Facebook og Twitter, snapper, hvis hun da ikke lige periscoper fra en radiooptræden i Radio24syv. Hun bygger stærke koncepter som f.eks. #meningerimyldretiden – og hun er ikke bange for at tage f.eks. omskæringsdebatten på hverken Twitter eller Facebook og stå fast på sine holdninger.

Ida er kreativ, vedholdende, teknisk dygtig, mobiliserende, og  hun svarer. Hun var en af de første i landet til at inddrage de svar, hun fik fra brugerne, i debatten i Folketinget. Kampagnefilmene mestrer hun også – både sammen med Lidegaard i folketingssalen om #COP21 og under Folketingsvalget, hvor der blandt andet er skjulte referencer til Støjbergs popcorn-Facebook-opdatering, der gik viralt.

Ida Auken er allround bedst på alle platforme – men kommer kun lige i hælene på Løkke, fordi det er sværere at være i regering og statsminister på sociale medier, end det er at være i opposition.

Nummer 3 – Søren Pind
Flere peger på Søren Pind som utroligt stærk, og fortsat utrolig stærk på sociale medier, efter at han er blevet minister. Var under begge valg i 2015 en af de mest slagkraftige og driftsikre platforme for Venstre. Er ikke bange for slagsmålet, især med journalister – og holder fast i dialogen, indtil han har udtrykt sin holdning.

Og han er absolut heller ikke bange for at fortælle den hob af internet-trolls, vi har i den danske politiske debat på nettet, at de skal finde andre veje til debat, hvis de ikke kender grænserne. Pind er også på Instagram som Frihedsministeren, og har også kreativt blod i årerne – det gav blandt andet en alternativ valgplakat, der vist mest blev båret af nettet.

I flere år har Pind været blandt de stærkeste på nettet. Det er han fortsat. Han får noget røg under hashtagget #blokeretafpind for at være hurtig på blokeringsknapperne, men det virker, som om han blokerer af princip, fordi han ikke gider dialog med f.eks. Enhedslistens Emil Nielsen, der senest er røget på blokeringslisten.

Og så er han en af de bedste til at dreje diskurs – altså den måde vi taler om et politisk forslag eller en nyhed på, lige når den er breaket - når han selv giver den et holdningstwist på Twitter eller Facebook.

Nummer 4 – Pernille Skipper
Skipper brugte 2015 til at manifestere sig som kronprinsesse af Enhedslisten. Og hun var især i retsforbeholdsafstemningen en kriger for nej-blokken. Skipper er stærkest på Twitter, hvilket også viser sig i Infomedias opgørelse over tweeps med mest gennemslagskraft på Twitter i Retsforbeholdsafstemningen.  

Men Skipper fungerer også stadig bedre på Instagram, hvor hun er begyndt at træde mere tydeligt frem. Er lidt hurtig på aftrækkeren, når der går forargelse i den, men det harmonerer nok meget godt med den indignations-platform, Enhedslisten generelt står solidt plantet på.

Nej’et i december var også en stor social media-sejr for Pernille Skipper, ligesom det er små sejre, når Skipper i samarbejde med Emil Nielsen fra Enhedslisten fyrer nålestik af sted mod politiske modstandere.

Nummer 5 – Anders Samuelsen
Anders Samuelsen har efter sigende været nødt til at love sine drenge, at han ville tage en pause fra sociale medier, fordi han brugte for meget tid på medierne. Hans andre drenge – de unge liberale løver på nettet – brøler ret højt, når Samuelsen svinger pisken fra sin egen Facebook-profil (og side).

Samuelsen har i 2015 vist flere eksempler på, at han kan orkestrere små digitale tryk, når Liberal Alliance skal vinde en netafstemning og bruge den som springbræt til noget større. På Instagram får vi den mere private Anders Samuelsen – og kommer han for alvor i gang på Twitter, har han potentiale til i 2016 at avancere et par pladser her på listen.

Der går lidt gemmeleg i den, når han har fået skrevet noget for hurtigt uden at tjekke fakta og bliver konfronteret med det, men han er stadig enhver digital kampagnepartisoldats våde drøm.

Nummer 6 – Morten Messerschmidt
Morten Messerschmidt har dansk rekord på sociale medier: Han er det danske brand, der nogensinde har fået flest danskere til at dele et billede på Facebook. Det er ret svært at aflæse, hvornår det er Messerschmidt, og hvornår det er rådgiveren Kristian Wederkinck, men efterhånden har de to så godt samspil, at det nærmest kan være ligegyldigt for at opretholde illusionen af, at det er Messerschmidt.

Wederkinck/Messerschmidt bruger også platformene til at sætte andre politikere og journalister i den digitale gabestok og til at styre, hvad der er mest læste artikler på Eb.dk. Messerschmidt ligger også nummer 6 på listen, fordi han rent faktisk har bevist med sine sociale medier, at det Borgen-afsnit, der hedder ”I Bruxelles kan ingen høre dig skrige”, primært er møntet på politikere, der bruger EU som elefant-kirkegård.

Nummer 7 – Sofie Carsten Nielsen
Sofie gennemførte i 2015 en række små pres-kampagner omkring bl.a. hastebehandling af asylpakke og senest omkring #ikkeimitnavn i vielsesringsgate. Især asylpakke-crowdsourcing-gimmick på Facebook skabte voldsom genlyd, hvor den også blev bundet sammen, da Sofie rent faktisk stillede de spørgsmål til ministeren, som brugerne, der havde hjulpet med at gennemlæse lovforslaget, havde stillet.

Gad Morten Østergaard at bruge sociale medier bare en anelse mere, kunne Radikale bygge endnu mere oven på det digitale helbanepres, de kan skabe med Sofie, Ida Auken, Zenia Stampe og af og til også Martin Lidegaard. Mon ikke de også kunne sætte så meget dagsorden, at de ikke behøvede at ligge så markant længere nede i meningsmålingerne, end deres egen selvforståelse fortæller dem, at de bør, og deres politiske standpunkter lige nu giver mulighed for.

Sofie er generelt også fremragende på Twitter, og så tør hun prøve nye ting af. Hun periscopede sammen med Rasmus Jarlov (K) under valgkampen. Effekten var nok tvivlsom, men hun er der.

Nummer 8 – Johanne Schmidt Nielsen
Det tog Johanne fire uger at blive største danske politiker på Instagram, hvor hun gør det fantastisk. Ud over det har hun længe været ret unik på Facebook, hvor hun i flere år har fodret de sultne Enhedslisten-sympatisører med talelinjer og opdateringer, de kunne smide rundt på nettet.

Der var et mærkeligt vakuum omkring hende, da ingen vidste, om Thorning ville trykke på valgknappen i god nok tid til, at Johanne kunne genopstille. Og generelt er Johanne ikke aktiv nok. Var hun det, og var hun på Twitter, ville hun give Løkke kamp til stregen.

Nummer 9 – Kristian Jensen
Kristian bobler lidt rundt på en niendeplads, selvom han faktisk burde ligge langt højere. Der har været et par skæverter, efter at han er blevet udenrigsminister, både med en tilbagetrukket #stemja-opfordring og en diplomatisk blunder hinsidan.

Når denne klummeskribent bliver ringet op af pressen for at kommentere på de ting, gør det ekstra ondt at give journalisten medhold i, at det er blundere, fordi Kristian Jensen i flere år har givet så meget tilbage til almindelige mennesker og til demokratiet på sociale medier.

Det er bare et bevis på, at det er suverænt svært at være udenrigsminister på sociale medier. Man skal både være diplomat, skrive og svare på flere sprog, og prøve at engagere sig i den hjemlige debat. Men faktisk er Kristian Jensen en af de dygtigste social media-politikere, vi har. Han viste det i foråret blandt andet ved at vinde Social Media Week-dysten blandt politikerne, og han viste det under valgkampen.

Han kommer igen, men var jeg i hans rådgiverstab, ville jeg sætte mig ned og braine koncepter, der kunne bære ham videre på sociale medier. De der blundere skal konceptualiseres væk, så vi bliver taget med rundt i verden. 

Nummer 10 – Joachim B. Olsen
Måske overraskende for nogle. Men Joachim er ud over at være en omvandrende slagsbror på Twitter og Facebook faktisk god til at vise os sin styrke – altså helt bogstaveligt, når han lige smadrer en eller anden rekord i bænkpres eller squat og når at flette det sammen med et politisk budskab til Facebook-vennerne.

Joachim tør debat. Prøv at tage et blik på hans Facebook-side, hvor han ud over at lave provokerende (for nogle) opslag om sine køreture med Uber, også lige rundbarberer et par kritikere, når de for gud ved hvilken gang kalder ham ”kuglestøderen” eller smider abe-billeder efter ham.

Joachim rammer også top ti, fordi han har indtaget en rigtig fin position i forhold til ”knaldhætterne” på Facebook – han udmanøvrerer dem med argumenter og piver aldrig undervejs eller spiller offerkortet. Respekt for det!

Lige uden for listen
Der blev ikke plads til Pia Olsen Dyhr (der ellers bliver bedre og bedre), Simon Emil Ammitzbøll (kom nu i gang igen, Simon, efter det valg der!), Zenia Stampe (med enorm rækkevidde), Morten Bødskov (der ser ud som om, han er blevet mere forelsket i Twitter), Uffe Elbæk (der normalt er fremragende, men skuffede under valget ved ikke at skrive mere selv) og Jakob Mark (der burde have haft Nobels Social Media-Fredspris, hvis den fandtes, for sin opdatering om Esben Lunde i biografen og en flot valgkamp). De må nøjes med dette års ”honorable mentions”.

Andre siger …
Når jeg har spurgt på nettet, bliver de samme nævnt igen og igen som folk, der står på spring til listen her (se her): Benny Engelbrecht (S), Laura Lindahl (LA), Mattias Tesfaye (S), Naser Khader (K), Astrid Krag (S), Ole Birk Olesen (LA) – og man kunne have nævnt mange flere. Jeg er personligt også imponeret af folk som Rene Gade fra Alternativet, Mette Gjerskov og Peter Hummelgaard fra S og et par stykker mere. Generelt har vi et højt niveau blandt danske politikere på sociale medier. Det har gjort det utroligt svært at fremhæve 10.

Hvem har jeg glemt?
Ovenstående liste er selvfølgelig langt fra en officiel kåring eller en gennemført brugerundersøgelse. Det er for egen regning. Og du er velkommen til at give dit bud i kommentarfeltet nedenfor eller rundt omkring på nettet. Din magtliste kan se helt anderledes ud. Skyd løs!

---
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.