Elberth: Landets mest effektive reklameplads?

KLUMME: Politiske kampagner kan med et enkelt greb komme til at se meget større ud, end de i virkeligheden er, skriver Benjamin Rud Elberth.

Der går en gammel historie i socialdemokratiske kredse om Svend Auken (S).

Da han var formand, sørgede kampagnemaskineriet hos Socialdemokratiet for at hænge ekstra mange valgplakater op på vejen fra Svend Aukens hjem og ind til Christiansborg, så det så ud som om, Socialdemokratiet var over det hele i hele landet. Det gav gejst og en stærkere formand. Socialdemokratiet vidste, at Svend Auken også var humørspiller. Det var dengang.

I 2017 har 3F købt en reklameplads. De er ikke de første, der køber præcis den reklameplads. For reklamepladsen er ikke hvilken som helst reklameplads. Det er lige på den vej, der går venstre om Christiansborg – lige forbi indgangen til Prins Jørgens Gård, hvor bl.a. Statsministeriet holder til.

Altså der hvor folketingspolitikerne potentielt går forbi, eller hvor et par ministerbiler måske holder stille i krydset ved reklamepladsen. Det er på den vej, hvor Svend Auken potentielt ville have cyklet fra Borgen og til et møde i det indre København. Han ville potentielt have set kampagnen og ”opråbet” til politikerne. Tager man et foto fra den anden side af gaden, kan man med lethed misse reklamens budskaber. Men det er ligegyldigt. Den er placeret på det sted for at lave et helt bestemt greb.

I valgkamp 2015 var det i øvrigt LO og FTF, der prydede reklamepladsen med ”Skaber Værdi”-kampagnen. Det er på det sted, man laver politisk plakatkampagne, hvis man er fagbevægelse.


Foto: 3F's kampagne foran Christiansborg

Teknikken er ikke ny, men den er voldsomt udspekuleret. Det kreative greb er at få kampagnen til at se ud, som om den er kæmpestor og landsdækkende, når man så massivt smider den direkte ind på den allerbedste plads. Det betyder, at man faktisk bare kan købe en enkelt plakat og spare pengene i resten af landet. Effekten ligger i den præcise målretning.

Manden med boremaskinen går forbi plakaten nu og da. Ja, en fysisk mand med en fysisk boremaskine. Han stiller sin bil på den anden side af gaden, trasker over og skifter numrene ud. Det er altså ham, sandsynligvis fra 3F selv, der skifter tallene manuelt på underskriftsindsamlingen, der dækker over, hvor mange der har sagt ”Nej til en højere pensionsalder”.

Det virker fuldkommen latterligt. Men lige på det hegn ind til byggeriet er det den eneste måde at skifte tallene på. Resultatet bliver på sine helt egne ikke-digitale præmisser en dynamisk kampagne, der hele tiden anskueliggør volumen og et ”stigende folkekrav”, der understreger, at nu skal politikerne lytte, som der står på plakaten.

Digitalt har de voldsomt udspekulerede teknikker i samme stil for længst vundet indpas i landene omkring os og målretningen slår en plakat på byggeri-hegnet med flere længder – især i USA, hvor lobbyister spekulerer i at ramme helt bestemte politikere i bestemte positioner med målrettet og voldsomt tryk, der får det til at se ud som om hele verden er på den anden ende og i oprør over en politisk sag.

Og det har i flere kendte tilfælde fået politikere til at handle – fordi de tror, at der er volumen, et folkeoprør, mange nok, der sammen beder politikeren om at handle. Man kan endda ramme dem med usand propaganda, og det er de ikke alle sammen gearet til at gennemskue. Se bare på Dansk Folkeparti, der røg i gyngen med en falsk YouTube-video forleden.

I Danmark spirer de voldsomt udspekulerede teknikker. Det er ikke specielt svært at sørge for, at en politisk konsulent på Christiansborg, der skal researche på bestemte ord for at forberede sin politiker, finder materialet fra organisationen selv.

De politiske partier er i øvrigt ikke bedre selv. Det er ikke længe siden, jeg selv blev mødt med ordene: ”Ja, vi kan da godt finde på at målrette vores kampagne meget præcist, så sådan nogen som Benjamin tror, at det er en meget større kampagne, end det egentlig er, før de skal udlægge den i medierne”.

En del af det at lave en reklamekampagne for et parti er også at ringe til News og fortælle, at der om lidt kommer en kampagne med ”et gigantisk tryk”, og når man spørger om budgetter, blafrer svaret i vinden, og gassen fiser af ballonen.

Digitalt er der fantastisk mange effektive reklamepladser, der ligner den plads, politikerne kører forbi med 3F-reklamen. På Facebook kan man målrette til interesser, alder, køn, geografi. På LinkedIn kan man målrette til bestemte jobtitler. På Twitter til folk, der tweeter med bestemte ord. Ja, man kan faktisk som organisation sørge for, at når politikerne tweeter løs til hinanden på #ftlive-hashtagget, så bliver de mødt konsekvent af budskaber fra en bestemt organisation. Klikker de på det, fyrer man cookies på deres browser, og så kan man gen-adressere dem endnu mere udførligt. I USA har man op til 5000 datapunkter på hver person og kan excellere til enorm præcision.

Men I Danmark kan man også komme meget, meget langt – og længere for hver dag, der går. Det stiller krav til politikernes årvågenhed og evne til at gennemskue, at bare fordi de ser det samme budskab mange gange, så er det ikke ens betydende med, at både Jylland og Fyn er brolagt med plakater på hvert eneste hegn, organisationen kunne købe sig til.

......

Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier. Han er direktør i firmaet Digitaltaktik.dk og tidligere digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere og rådgiver politikere på kommunalt plan. Hver torsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Elberth: HVAD RÅBER DU FOR? Elberth: HVAD RÅBER DU FOR?